Boerperd er en ægte sydafrikansk heste race med en historie, der er tæt sammenknyttet med civilisationen i Sydafrika. Den oprinder fra de heste, som hollænderne bragte til Kap det Gode Håb ved grundlæggelsen af Kapstaden midten af 1600-tallet.

Boerperd

Historie:
Boerperd hestens historie kan opdeles i to faser. Den første fase dækker perioden 1652 til 1836, hvor det første heste blev importeret til Cape kolonien, det var berber-araber ponyer importeret fra Java. Gennem den tid blev de krydset med andalusiere og persiske araber heste, og dannede grundlaget til en anerkendt race, som på det tidspunkt blev kendt som Cape hesten. Den anden fase dækker perioden 1836 til 1899, i denne periode tilføres Cape hesten blod fra de dengang ny-importerede flamske hingste fra Holland samt Hackneys, Norfolk Trotters og Cleveland Bays, nu blev heste racen kendt under navnet Boerperd. Man havde nu en heste race, som trivedes godt i de barske, utæmmede landskaber med tørre somre, hvor temperaturen kan nå op til 50°C og vintre under frysepunktet og de kunne leve lev af landets vegetation.

Boerperd

Boerperd på Moolmanshoek i Sydafrika

Racebeskrivelse
Boerperd har et minimum stangmål på 135 cm for hopper og 148 cm for hingste, men der er ingen maksimum på deres højde, og ses oftest fra højden 162 cm eller højere. De findes i mange farver, dog skal deres skind være sort og pigmenteret. Hvide afmærkninger der strækker sig over øjnene ned til kinden eller fra hoven og op over knæene accepteres ikke. De har en flad bred pande mellem fremtrædende øjne med en lige eller let konkav profil, en stærk og godt muskuløs bygning med stærke ben og hårde hove. De kendetegnes ved deres alsidighed, intelligens, hårdførhed og arbejdsvillighed. De er rolige, pålidelige og samtidig opmærksomme og vågne.

Boerperd

Boerperd på Ant’s Lodges i Sydafrika

Racens bevarelse
Efter den anden Anglo Boer-krig sluttede i 1902, hvor Boerperd hesten under krigen udviste sin store udholdenhed og mobilitet, blev en formel forening for at bevare Boerperd racen startet. I 1973 blev Boerperd Society of SA grundlagt, men racen blev først international anerkendt i 1996. I dag bruges racen i en stor variation af sportsdiscipliner herunder military, men er med sin karakter også en fremragende ledsager på ridesafari.

Der er i øjeblikket omkring 250 opdrættere registreret i Boerperd foreningen med i alt godt 2600 registrerede Boerperd heste i Sydafrika.

Boerperd

Boerperd i Polocross på Horizon i Sydafrika

Hvor du kan ride en Boerperd
Du kan opleve på de modige og stabile Boerperd heste vore ridt i Sydafrika og Botswana f.eks. Horizon, Ant’s Lodges og Moolmanshoek i Sydafrika samt på Tuli Safari i Botswana – og Afrika Explorer, der kombinerer ridesafari i to lande

Efterlad en kommentar