Project Description

Ridesafarihele året
7 nætter/5 dages ridning – pris fra kr. 15.425

Luksus og superb service med skræddersyede safari aktiviteter for alle i et privat vildtreservat – eneste minus: Du vil ikke hjem igen!

Ant og Tessa Baber kan kunsten at kombinere luksus og personlig safari til perfektion – alle aktiviteter bliver skræddersyet efter hver person i gruppen og dette gør at denne ferie er ideel for både ryttere, børn og ikke ryttere.

Ant´s Nest og Ant´s Hill er to smukke lodges beliggende i et private vildtreservat. De er ejet af familien Baber, som har boet i Waterberg siden 1865.

Begge reservater har en utrolig variation af dyrearter bl.a. næsehorn, bøffel, nyala, giraf, eland, gnu, kudu, impala, zebra og brun hyæne samt mindre dyr som f.eks. den afrikanske vildkat og mere end 250 fuglearter. Der er ingen elefanter eller løver, derfor kan alle uanset rideerfaring, ride sikkert ud på hesteryg. Naturen i området varierer fra høje bjerge til åbne savanner. 

For de der ønsker at vandre, vil der blive arrangeret guidede gåture i bushen, ligesom der også er mulighed for game drives og cykelsafari. 

Guiderne kan også tilbyde at tage dig med til andre interessante områder i omegnen, som f.eks. ud at se indgraveringer fra Bushmen, arkæologiske områder eller en køretur med Game Drive i et nærtliggende Big Five reservat. Hvis du er blevet lidt øm af ridning eller behøver total afslapning, tilbydes også massage. Alle disse aktiviteter er mod ekstra betaling lokalt.

Special Game Census 30.maj – 07. juni 2020
Èn hel speciel uge for hele holdet på Ant’s Lodges, hvor de vilde dyr i det private reservat skal tælles og nogle dyr skal indfanges og flyttes til andre områder – alt dette fra hesteryg! Som noget helt unikt, inviteres erfarne ryttere med til det årlige Game Census og giver dermed deltagerne mulighed for at få indblik i arbejdet med at drive et privat vildtreservat. Det er lange og uforudsigelige dage i sadlen, tempoet er til tider højt og andre gange er ventetiden lang, men stemningen er i top og oplevelserne helt unikke. Kontakt os for mere information samt pris for denne uge.

Hver lodge har et antal af udvalgte og veltrænede heste, fra araber til boerperd krydsninger. Samlet har de omkring 90 heste.

Alle kan deltage uanset rideerfarenhed, der er både heste til erfarne ryttere og rolige ponyer til børn. Selv ikke ryttere kan risikere at blive inspireret til en ridetur under et ophold – de vil blive overrasket over, hvor tæt man faktisk kan komme på dyrene.

Ant´s lodges er perfekt til alle ryttere, nybegynderne som erfarne, da turenes længde og ridning tilrettelægges efter ridefærdigheder.

Ants Nest er en smukt renoveret gammel farm fra kolonitiden, den er omgivet af en stor have med græsplæne.  Her er seks gæsteværelser: to private suiter med egen veranda (Deluxe), hvoraf én har et yderligere to-sengsværelse og derfor er ideél for familien, en nybygget Rondavel med et dobbelt værelse (Standard Plus), derudover er der 2 gæsteværelser i hovedbygningen (Standard).

Af fællesrum findes der 2 store opholdsrum og en spisestue samt store verandaer med fantastiske udsigter. Den 15m2 opvarmede pool er god til en svømmetur eller for børnene at lege i. Denne lodge er mest velegnet for småbørns-familier.

Ants Hill er bygget på en højderyg med udsigt udover en kløft, med fantastisk udsigt langt ud over landskabet. Der er to chalets med privat veranda (Deluxe), den ene med privat plunge pool på verandaen (Superior Deluxe), et stort suite-værelse i hovedbygningen (Standard) og dertil to lidt større hytter; én med plads til op til 7 personer, velegnet for familier eller venner, samt en lidt mere afsiddesliggende hytte med privat plunge pool på verandaen og plads til op til 4 personer, velegnet for bryllupsrejsen eller to vennepar (disse her en separat min. pris per nat, kontakt os).

Der findes et stort fællesrum med pejs og bar samt tilhørende spisestue, dertil møbleret veranda til at nyde udsigterne. Poolen er anlagt ved kampestenene på kanten af kløften, her kan man tilbringe mange afslappende stunder under den afrikanske sol med pragtfulde udsigter over reservatet.

Begge lodges kan reserveres eksklusivt for en gruppe.

Begge lodges serverer med stolthed delikate måltider tilberedt af lokale råvarer og vildt. Nyd “bush” morgenmad, middage ved bålet under den afrikanske stjernehimmel eller improviseret frokost i skyggen af et træ. Baren er altid åben og alle drikkevarer er inkluderet i prisen (bortset fra eksklusive special-importerede vine og spiritus samt champagne).

Begge lodges er totalt fleksible og skræddersyr næste dags program efter dine ønsker og behov.

Der er normalt aktiviteter om formiddagen og igen om eftermiddagen. Du kan vælge og kombinere mellem følgende inkluderede aktiviteter ridning, Game Drives, vandreture eller mountain biking, alle med guide, du kan også vælge bare at slappe af ved poolen, hvis du foretrækker dette.

Guiderne kan også tilbyde at tage dig med til andre interessante områder i omegnen, som f.eks. ud at se indgraveringer fra Bushmen, arkæologiske områder eller en køretur med Game Drive i et nærtliggende Big 5 reservat. Hvis du er blevet lidt øm af ridning eller behøver total afslapning, tilbydes også massage – disse aktiviteter er mod ekstra betaling lokalt. 

Alle, fra de yngste til de ældste, er garanteret at kunne deltage ved denne personlige service – gæstfriheden og servicen er usammenlignelig; ubesværet og yderst professionel.

Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik 

Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.


Modtaget 24. januar 2019

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5

Fik I den rigtige hest udfra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Vi var 3 piger afsted i alderen 12-38 år og der var altid en hest, som passede til vores færdigheder, ønsker og temperament. Udstyret var helt i top og hestene var i god form, søde og velplejet. Vi havde oplevelsen af, at alle vores guider kendte alle hestene rigtig godt og havde stor kærlighed til hestene.
Rideturene blev tilrettelagt efter vores ønsker og hver dag var forskellig. Jeg giver 10 for guidernes kendskab til både området, dyrene og naturen.

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5

Vi følte os omringet af luksus og en service vi aldrig før har mødt. Alt fra morgenkaffen, på vores terrasse, frokost i bushen til hyggelige aftenstunder var super veltilrettelagt. Vi har ikke helt ord der kan beskrive gæstfriheden på dette sted. Alt føles så ægte og ligetil !! Guiderne/værterne er alle fantastiske og der har ikke været en dag, hvor vi ikke har grinet og hygget os i deres selskab. Disse guider må virkelig elske deres job, ellers havde de aldrig kunnet give os SÅ meget.

Værelset var smukt, hyggeligt og i bedste afrikanske stil. Det var udstyret med alt hvad vi havde behov for(og mere til).
Servicen var også her, helt i top. Altid rent og pænt, vasketøjet vasket, sengen redt og altid klargjort når vi skulle i seng.

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte dig sikre på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
En stor tak til Melina, som har været med til at tilrettelægge vores rejse og besvare alle vores spørgsmål. Vi har hele tiden kunnet komme i kontakt med hende, både pr. tlf, sms og mail. Vi følte os helt forberedt på denne tur og vi fik alle informationer tilsendt i en flot mappe. Vi har simpelthen ingen forslag til forbedringer og vi glæder os til at skulle planlægge endnu en rejse, sammen med Rid og Rejs 🙂

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja
Rejsen har været fantastisk fra start til slut. planlægnings-processen har været nem, med hjælp fra Melina. Det sværeste har været at få alle papirerne i orden, da vi skulle afsted uden min datters far(Sydafrika kræver en del dokumentation når et barn rejser uden den ene forælder).

Rejsen har ikke kun givet os oplevelser, vi kan se tilbage på. Den har også rørt os dybt og ubeskriveligt. Vi har mødt fantastiske mennesker og vi har “mødt” os selv på en helt ny måde.


Modtaget d. 23. december 2016

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på
møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen?
5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja


Modtaget d. 09. februar 2016

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Det var helt fantastisk – en af de bedste oplevelser nogensinde.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5
Det var super luksus, på den fede måde bade hvad angår indkvartering og maden – følte mig vanvittig forkælet. Det var skønt.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Jeg fik top-prof. service (som altid) både før rejsen og under, da jeg bad om assistance til at forlænge mit ophold med en dag. Takker mange gange 🙂

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Jeg skal helt klart tilbage til Ant’s Nest. Følte mig SÅ velkommen – alle var vanvittig mødekommende, hjælpsomme og underholdende. Hestene var top-klasse – alt var fantastisk.


Modtaget d. 22. oktober 2010 

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Clara som var heste træneren, var helt fantastisk til at fordele heste og til at holde styr på at alle var tilfredse, enestående heste færdigheder hos hende

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Dejligt at prøve så meget forskelligt kød og retter. Og også super at noget blev lavet over bål, hyggeligt til hvert måltid

Fik I alle de informationer du behøvede? 5
Fik I alle informationer, således du følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Modtaget 09. oktober 2009 

Hvordan var din rejse generelt set?  5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder?  5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet?  5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Jeg fik lov til selv at vælge hest, og i øvrigt prøve en ny hver dag, hvilket jeg var glad for. Jeg følte mig tryg på alle hestene. En god ting var at vi kunne dele os i to hold, så urutinerede ryttere ikke behøvede galopere med os andre. 

Hvordan var standarden for dit telt/værelse (komfort, faciliteter)?  5
Hvordan var standarden for maden?  5
Utrolig lækker mad og vin, og altid serveret med et smil. Værelset var som det skulle være, dejligt med eget badeværelse. Jeg brugte dog kun mit værelse til at sove i, da der var meget social hygge dagen og aftenen igennem.

 Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen?  5
Jeg var glad for vores mailkorrespondence, og havde hele tiden en fornemmelse af at der var styr på tingene.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Det var en rigtig dejlig ferie på Nest Lodge, alle var helt utrolig gæstfrie og oprigtigt interesserede i en. jeg oplevede stor humor og meget varme! 

Datoer: 
Åbent hele året, du kan ankomme alle ugens dage og opholde dig sig længe du ønsker, dog min. 3 nætter – du kan kombinere opholdet og bo på begge lodges

20.maj- 07.juni 2020 – Special Game Census


Hill  & Nest Lodge
 
(7 nætter)

Standard

 Tillæg enkeltværelse

Standard Plus

DeLuxe

Superior Deluxe

09.jun-10.jul 2019

15.425,-

0,-

17.810,-

19.260,-

21.955,-

11.jul-31.aug 2019

20.715,-

10.000,-

23.360,-

26.500,-

28.820,-

01.sep-31.okt 2019

17.575,-

0,-

20.350,-

23.230,-

24.220,-

01.nov-14.dec 2019

15.425,-

0,-

17.810,-

19.260,-

21.955,-

15.dec-09.jan 2019

20.715,-

10.520,-

23.360,-

26.500,-

28.820,-

10.jan-19.mar 2020

16.960,-

0,-

19.575,-

21.180,-

24.140,-

20.mar-30.apr 2020

22.120,-

10.585,-

25.000,-

28.390,-

30.850,-

01.maj-29.maj 2020

16.960,-

0,-

19.575,-

21.180,-

24.140,-

Game Censius 2020

25.275,-

12.095,-

28.580,-

32.435,-

35.250,-

07.jun-30.jun 2020

16.960,-

0,-

19.575,-

21.180,-

24.140,-

01.jul-31.aug 2020

22.120,-

10.585,-

25.000,-

28.390,-

30.850,-

01.sep-30.sep 2020

16.960,-

0,-

19.575,-

21.180,-

24.140,-

01.okt-03.nov 2020

22.120,-

10.585,-

25.000,-

28.390,-

30.850,-

04.nov-14.dec 2020

16.960,-

0,-

19.575,-

21.180,-

24.140,-

15.dec-09.jan 2019

22.120,-

10.585,-

25.000,-

28.390,-

30.850,-

Det er kun standard og standard plus værelser, som ikke har enkeltværelses tillæg i perioder, kontakt os for pris på tillæg for enkeltværelse i andre værelseskategorier.

Børn fratrækkes ca. 30% af prisen (02-11 år), bor børn med to voksne med ekstra opredning i værelse fratrækkes ca. 50% – kontakt os for eksakt pris

Hver lodge kan bookes eksklusivt for en gruppe – kontakt os for mere information og pris.

Family Cottage og den nye Worlds View Cottage har en fastsat pris per nat med plads til op til 5 personer. Kontakt os for pris

Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for ZAR jun 2019 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.

INKLUDERET:
Overnatninger (7 nætter), alle måltider, drikkevarer, ridning samt safari aktiviteter på lodgen, Conservation Fee, bidrag til Rejsegarantifonden.

BETALES LOKALT:
Drikkepenge, evt. ikke lodge aktiviteter, massage behandlinger, børnepasning, årgangsvine og champagne.

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Johannesburg t/r (fra København ca. fra kr. 4.500), transfer til lodgen, afbestillings– og rejseforsikring.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Johannesburg

TRANSFER: Er ikke inkluderet. Privat transfer 2019 fra Johannesburg lufthavn koster kr. 3.535 per bil t/r (1-3 personer) og kr. 4.430 (op til 7 personer). Alenerejsende, som er villig til at vente op til en time i lufthavnen, kan booke en delt transfer til kr. 1.670 t/r.

Beliggenhed:
Ant´s Lodges ligger i Waterberg regionen, ca. 280 km nord for Johannesburg og ikke langt fra grænsen til Botswana mod vest. Nærmeste lufthavn er Johannesburg.

Klima:
Sydafrika ligger syd for ækvator og har derfor modsatte årstider af Danmark. Klimaet i Waterberg regionen er behageligt året rundt. Vinteren (maj-sep) er lun med en daglig temperatur op til ca. 20 grader, nætterne er kolde og temperaturen kan komme næsten helt ned til frysepunktet. Sommeren (okt-apr) er varm, dagstemperaturen kan snige sig helt op på 30 grader og nætterne er lune. Sommerperioden er også regnsæson og der kan komme pludselig vind med korte byger.

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver visum for turistophold i Sydafrika, hvilket opnås ved ankomst. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato og skal have to blanke sider overfor hinanden.
Bemærk at der er specielle regler for indrejse i Sydafrika med børn under 18 år, kontakt os for mere information såfremt du påtænker at rejse med børn under 18 år.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Waterberg i Sydafrika betegnes som Malaria frit, du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring forebyggelse af dette samt evt. yderligere vaccinationer. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Sydafrika, du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Ridesafari
Rideniveau: *
Periode hele året
Valgfri ankomst- og afrejsedag
7 nætter/5 dages ridning
4-5 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 116 kg
Nærmeste lufthavn: Johannesburg
Pris fra kr. 15.425


Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER