Vores engelske kollega Becky besøgte Big Five Safari i Sydafrika slutningen af marts. I dette indlæg fortæller hun om sine oplevelser.

Denne safari var ulig nogen anden, jeg har deltaget i før og blev en uges eventyr med nær-oplevelser af storvildt.

Efter en nat på flyet og ankomst til Johannesburg, blev vi kørt til Wait A Little, en køretur på omkring 6 timer inklusive et par pauser. Det var dejligt at køre på gennem landet og se landskabet ændre sig undervejs. Vores fly var blevet forsinket, så desværre ankom vi sent og nåede ikke vores første eftermiddagstur på hesteryg, men vi var dog i tid til at slutte os til resten af gruppen til en Sundowner (solnedgangs-drink) bushen før aftensmaden.

Rideferie Afrika

Der er intet som en afrikansk solnedgang

BIG FIVE

Der er ikke mange steder, hvor du kan se alle Big Five, især ikke fra hesteryg. Da du forsøger at se de vilde dyr i den tætte bush, er observationer aldrig garanteret, men vi var heldige nok til at se alle Big Five (næsehorn, elefant, leopard, løve og bøffel) i løbet af ugen – fire af disse var fra hesteryg!

På vores første morgen ridt var vores fremragende guide Jo i stand til at spore et hvidt næsehorn. Da vi nærmede os, lod vi hestene græsse, så var næsehornet meget roligt og endte med at vandre til os for at sige hej. Jeg må tilstå, at mit hjerte hamrede i mit bryst!

Jeg er helt vild med elefanter, og vores gruppe var meget heldige at have nogle fantastiske observationer fra køretøjet, og også til hest. En eftermiddag tog vi afsted og efter at have sporet gennem det barske terræn stødte vi på denne store gruppe på vej mod floden. De var helt fantastiske.

Rideferie Afrika

Fantastisk at se sådan en stor flok elefanter tæt på, og hestene opførte sig eksemplarisk.

Leoparder er meget sky, og det er ikke nemt at se disse pragtfulde katte tæt på. Vores guide Patson på Xidulu var en fantastisk tracker, og mens han vi var på game drive, lykkedes det ham at finde en smuk ung hun, der slappede af i et træ.

Rideferie Afrika

Vores guide Patson var eminent og sporede denne smukke unge hun-leopard

Jeg var ikke sikker på, hvordan jeg ville have det med at være tæt på en løve (eller flere) på hesteryg, men da det skete, var det betagende. Mens vi var på et langt formiddagsridt, kunne Jo spore flokken ned til floden, hvor vi fik en fantastisk udsigt til to løvinder. Hestene stod stille og græssede, mens løverne også betragtede os!

Rideferie Afrika

To smukke løvinder oppe på klipperne, der bare betragter os.

Jeg troede, at bøflen ville være den nemmeste at se, men det var først den sidste formiddag, at vi fik øje på en! Da vi havde søgt tidligere, havde løverne jaget flokken væk, men så var vi heldige, at en stor tyr stadig var i området. Han var kæmpestor, men var heldigvis ret afslappet, i og med at hestene græssede nær ham.

Rideferie Afrika

Denne imponerende tyr vandrede alene mellem træerne, da vi så ham

WAIT A LITTLE’S HESTE

At ride på Wait A Little’s heste var en fornøjelse. De er virkelig veluddannede, da de hver især trænes på ridebanen, når de ikke er på safari. Dette sikrer, at de forbliver i god form og lydhøre til hver gang de tager ud med gæster.

Rideferie Afrika

Min smukke hest Budweiser

Det var meget interessant at høre Gerti og Philip (ejerne af Wait A Little) fortælle om, hvordan de træner deres safariheste. Da vegetationen er så tæt i området – især efter regnen – er det svært at få øje på potentielt farligt vildt og man kan let at ”snuble over dem” uventet. Derfor skal hestene, i modsætning til nogle andre ridesafaris, hvis gruppen pludselig står ansigt til ansigt med en elefant eller et andet stort dyr, kunne ”stand their ground”. Det skyldes, at der ofte ikke er plads til at komme hurtigt væk.

Rideferie Afrika

Bushen var meget tyk i nogle områder, og vi skulle være meget forsigtige med ikke at overraske noget storvildt.

En af de vigtige regler under ridningen var, at vi under et møde med storvildt skulle samle os, så vi lignede en stor genstand. Det var også vigtigt at lade hestene græsse, da det ville gøre storvildtet afslappet, og også give os mulighed for at komme endnu tættere på – hvis det var sikkert at gøre det.

Rideferie Afrika

Denne pragtfulde hanløve så på os et lille stykke tid, inden han lagde sig tilbage for at hvile sig i eftermiddagssolen.

EN GOD NATS SØVN

Wait A Little camp har fire rummelige telte. Hvert telt har et badeværelse, udendørs bruser, træterrasse og stor dobbeltseng (der også kan deles til to enkeltsenge). Der er også et telt, der er dobbelt så stort og velegnet til familier eller en gruppe af venner. Selve lodgen har en bar, komfortabelt opholdsområde, udendørs & indendørs spiseområde samt et smukt Sundowner (solnedgangsdrink)-område. Det er virkelig Glamping, når det er bedst.

Rideferie Afrika

Indenfor i et af teltene på Wait a Little camp

Poolområdet er det perfekte sted at slappe af efter et formiddagsridtr, og hvis dine muskler er ømme, giver Precious fantastiske massage.

Rideferie Afrika

Poolen var det perfekte sted at slappe af efter en formiddag i sadlen.

På syv nætters Big Five Safari bor man fire nætter på Wait A Little camp, en nat på Beacon Rock og to nætter på Xidulu i det nærliggende Makalali reservat. På Beacon rock sover man under stjernehimlen rundt om bålet, hvilket var en skøn oplevelse. Xidulu er til gengæld et privat luksushjem med smukke hytter. Huset har en infinity-pool med udsigt over en flodhestesø, som er det perfekte sted at tilbringe noget tid i efter frokost.

Rideferie Afrika

Magiske scener på Xidulu!

UMULIGT AT VÆRE SULTEN

Maden, som blev serveret på Wait A Little var bare fantastisk. Morgenmaden var et let måltid, serveret  omkring kl. 06:00, inden man red ud på safari. Den bestod af toast, frugt, te, kaffe og juice for at give lidt energi til morgenridtet. Efter ridtet var der normalt tid til et hurtigt brusebad inden ’Brunch’. Dette måltid var omkring kl. 11:00 og kunne være quiche, salater, frisk brød, oste og frugt – de var virkelig dejlige, og altid så farverige og friske.

Rideferie Afrika

Altid lækker frokost – frisk og masser af salater, som var forskellige hver dag – Anna var virkelig et geni i køkkenet!

Aften middagene var en tre retters menu. Forretter spændte fra rødbeder og feta til suppe, og hovedretter var varierede, men altid lækre. Det er sikkert, at man ikke vil være sulten, mens man er på Wait a Little.

Rideferie Afrika

Grillede med ost til morgenmad på Beacon Rock.

HVAD ER UNIKT VED WAIT A LITTLE?

Efter at have været på ridesafari andre steder i Sydafrika og også i Okavango-deltaet i Botswana, synes jeg, at Wait a Little var en unik oplevelse. På grund af terrænet og vegetationen var mødet med vildtet utrolig nært. På andre safarier har jeg set løver og elefanter i det fjerne – så er vi redet væk og senere kommet tilbage i et køretøj. Men på Wait a Little  var vores møder med vildtet så personlige og tæt på, hvilket var betagende.

Rideferie Afrika

Dette næsehorn var så afslappet med hestene og endte med at vandre meget tæt på os.

Guidernes viden samt evne til at læse vildtet var uvurderlig. Jo vidste, hvornår vildtet var afslappet, om det var ved at blive ængsteligt, eller om vi skulle fjerne os. Han var i stand til at få os til at føle os trygge foran vildtet og give os nogle virkelig fantastiske observationer.

Hvis du er en erfaren rytter, i form, på udkig efter din næste ridesafari, så besøg Wait a Little for en uforglemmelig kombination af heste, vilde dyr og luksus. Du kan læse mere om ridesafari med Wait a Little ved at klikke her

Efterlad en kommentar