Marwari hesten er en varmblodet ørkenhest med en kraftig, buet hals, blussende næsebor og karakteriske indadbuede ører. Den sjældne Marwari hest blev opdrættet til kamp af Rathorerne, en klan af dygtige krigere, der hørte under Rajput-fyrstedynastierne i det nordlige Indien.

Oprindelse
Marwari hestens eksakte oprindelse kendes ikke, men den menes at stamme fra Mawar regionen (også kaldet Jodhpur regionen) i det nordlige Indien. Ifølge legenden led et arabisk skib skibsbrud ved kysten i Kutch distriktet, på skibet var 7 arabiske heste af god avl, som efterfølgende blev ført til Marwar. Disse heste blev brugt som grundblod for Marwari hesten, kombineret med en anden indisk race Kathiawari, der gav Marwari hesten dens karakteriske indadbuede ører. Rathorerne begyndte at opdrætte Marwari hesten selektivt for at forbedre hestens kvaliteter i løbet af det 12. århundrede. I det 15. århundrede tjente over 50.000 Marwari heste som kavaleriheste under Mogul fyrsten Akbar i Rajasthan, og ifølge nogle teorier kan de turkmenske heste (nu kaldet Akhal Teke), som mogulerne medbragte i begyndelsen af det 15. århundrede, også have haft en senere indflydelse på Marwari hesten.

Racebeskrivelse
Marwari hesten er normalt mellem 145 og 163 cm i stangmål og findes i alle farvevarianter. Grå heste er mest værdsat, selvom brogede heste også er næsten ligeså foretrukne. Heste, der har hvidt flammeformet blis og fire hvide sokker, menes at være heldige, mens sorte antages for at være uheldige, da farven er et symbol på død og mørke. De har en lige eller let romersk profil, og ørerne er mellemstore og indadbuede, så spidserne mødes. Marwari hesten kan dreje ørerne 180º. Halsen er buet og båret højt. Marwari hesten er en let, elegant og slank hest med en lang ryg og skrånende kryds. Benene er tynde og hovene små, men stærke og velformede. Marwari hesten er en ørkenhest og dens skulderben har mindre skråning, end i andre racer. Dette fysiske træk gør det muligt for Marwari hesten let at trække benene op og ud af dybt ørkensand, men knoglevinkel gør at de ikke udvide deres skridt så meget som andre racer.  Dog skaber denne knoglevinkel en gang, som er behagelig for rytteren, og flere Marwari heste har en ekstra naturlig pas-lignende gangart, som på indisk kaldes Revaal. Marwari hesten kendetegnes ved at være udholdende, hårdfør, modig, lydhør og manøvredygtig, og de er især anerkendt for deres helt usædvanlige loyalitet overfor deres ryttere.

Bonnie i traditionelt tøj

Næsten uddød
Marwari hesten blev udviklet til at være krigshest, og de var berømte for deres tapperhed og mod i kamp, samt ekstreme loyalitet over for deres ryttere. Rathorerne mente, at Marwari hesten kun ville forlade en slagmark ved én ud af følgende tre betingelser; sejr, død eller at bære sin sårede rytter i sikkerhed. Hestene blev trænet til at være ekstremt lydhøre under kamp, og blev trænet i komplekse ridemanøvrer. Marwari hestens fremragende hørelse hjalp også med at advare både hest og rytter om potentiel fare, ligesom de har en stærk naturlig retningsfølelse, og var kendt for at bære deres ryttere hjem, skulle rytterne have været faret vild i ørkenen. Mens Marwari hestene var afgørende i krigene, bragte det 19. århundrede mere fred i Rajasthan, og hesten var ikke længere efterspurgt. Antallet faldt, og under den britiske kolonitid foretrak briterne fuldblods heste frem for Marwari heste. Tilbage var der kun dårligt opdræt, som udhulede racen, og den var meget tæt på udryddelse. Men heldigvis greb Maharaja Umaid Singhji ind og reddede Marwari hesten for udryddelse.

Tent pegging

Marwari hesten i dag
Da hesten var udviklet til krig, blev de efterfølgende kun brugt til religiøse og ceremonielle begivenheder. For at beskytte det lille antal af Marwari heste i Indien, nedlagde den indiske regeringen i begyndelsen af 1950’erne et eksportforbud af Marwari hesten. Senere i grundlagde Kanwar Raghuvendra Singh (Bonnie) foreningen ”Indigenous Horse Society of India”, der i samarbejde med den indiske regering og opdrættere, har det formål at promovere og bevare racen. De har deltaget og vundet i nationale distanceridt, men Marwari hesten ses nu også brugt til dressur, polo og tent pegging, takket været deres smidighed og manøvredygtighed. Sammen med andre eksperter udviklede foreningen de første racestandarder og i 2009 blev der, i samarbejde den indiske regering, oprettet en stambog for racen. Og Marwari Horse Society’s stambog var detmed det eneste statsautoriserede registreringssted for Marwari hesten. I 2012 blev Bonnie inviteret til at deltage med et heste show ved Dronning Elizabeth’s Royal Windsor Horse Show på Windsor Castle i England, og en flok Marwari heste fik derfor tilladelse af de indiske myndigheder til at forlade Indien for en kort periode. I dag er racen sjælden, med færre end 5.000 registrerede racerene Marwari heste.