Criollo hesten er synonym med den sydamerikanske gaucho – på det store kontinent hvor der siges, at en gaucho uden hest er det samme som en mand uden ben.

Criollo hest i Sø distriktet i Chile

Historie
Criollo hesten blev bragt til Sydamerika af de spanske erobrere for at blive brugt til krigsførelse i Argentina. I 1535 medbragte Don Pedro de Mendoza omkring 100 spanske heste, da han eroberede La Plata. Da Buenos Aires efterfølgende blev ødelagt og brændt af indfødte stammer, blev hestene sluppet fri, evnede at tilpasse sig betingelserne på pampassen og reproducerede i høj grad. De udviklede sig til at være ekstremt hårdføre heste, som var i stand til at overleve ekstrem varme og kulde, leve med lidt vand og af pampassens tørre græs. Da Buenos Aires i 1580 blev genopbygget, mødte spanske Alvar Nunez Cabeza de Vaca efterkommerne af disse heste, som nu bestod af flokke på tusinder vilde heste, krydsede han deres blodlinjer med de heste han havde medbragt fra Andalusien, og introducerede hestene i Uruguay og det sydlige Brasilien, hvor den på portugisisk hedder Crioulo. Alle disse heste havde den samme andalusiske oprindelse; fra den gamle andalusiske hesterace, som oprandt fra den nu uddøde spanske Jennet og Berber hesten.

Criollo heste ved fødderne af Andes i Argentina

Racebeskrivelse
Criollo hesten er en forholdsvis lille hest, som måler mellem 137 cm og 150 cm i stangmål. Den ses i alle farver mens brunblakket, palomino, rødbrun, rød- og gråskimmel er de mest almindelige, ligesom primitive aftegninger såsom ål og zebra striber på benene heller ikke er ualmindeligt, hvide aftegn ses ofte på ben og hoved. De har et muskuløst hoved med en lige eller let konveks profil. Den er hårdfør og har en stærk krop med bred brystkasse og velfjedrede ribben. De har skrånende stærke skuldre med muskuløs hals, korte og stærke ben med god knoglestruktur og modstandsdygtige led, lavsatte haser og sunde hårde hove. De har god modstandsdygtighed over for sygdomme og er lever længe, det er ikke unormalt at Criollo hesten bliver over 30 år.  Criollo hesten kendetegnes ved deres intelligens, arbejdsvillighed samt at være modige og harmoniske samt deres usædvanlige udholdenhed.

Et udvalg af farver på Criollo heste i Tierra del Fuego i Argentina

Gaucho æraen
Den voksende kolonisering af Argentina drejede sig om kvæg og heste. Salget af læder, oksekød og talg var essentiel for opretholdelsen af landet. Criollo hesten blev brugt i arbejdet på kvægfarmene (estancias) samt som ride- og pakheste til transport over pampassen. Gauchoens væsentlige egenskab er at være en dygtig rytter, der ikke føler sig komplet uden en hest. Gauchoen klæder sig tydeligt anderledes and den nordamerikanske cowboy, deres traditionelle beklædning omfatter alpargatas (espadrillos), som er lærredsko med rebsål, en chiripa, en lændeklud, en uldponcho og lange løstsiddende bukser, kaldet bombachas. Gauchoerne bærer også boinas (baretter) samt en facón (en stor kniv), en rebenque (læderpisk), og de drikker en typisk drink kaldet mate, traditionelt tilberedt i en udhulet kalebas og drikkes gennem et metalstrå kaldet bombilla. Det er uklart hvordan navnet Gaucho opstod, i Diccionario de la lengua española beskrives Gauchoen som “en mestizo (person af europæisk og indiansk afstamning), som i det 18. og 19. århundrede var en vandrende rytter og dygtig til kvægarbejde”. Men første gang det er registreret, er i forbindelse med Argentina’s uafhængighed i 1816, hvor Gauchoen fremstod som brave frihedshelte. Gauchoen spiller en vigtig symbolsk rolle i de nationalistiske følelser i Argentina og Uruguay, og er en stærk kultur i det sydlige Brasilien samt Chile, hvor en Gaucho hedder Huaso på chilensk.

Gaucho på Los Poteros i Argentina

Racen i dag
I løbet af 1800-tallet blev en stor del af hestene krydset med importerede engelske fuldblods og franske Percheron heste, for at få en større og grovere multifunktionel hest. Imidlertid ødelagde krydsningen næsten den oprindelige spanske Criollo hestetype. I 1918 besluttede argentinske opdrættere at oprette et racerent criollo register, men der opstod uenigheder, og først i 1934, hvor Dr. Solanet var i stand til at overtage kontrollen med opdrætterforeningen, blev racen endelig reddet ved, at han bragte renracede Criollo heste fra Chile til brug som grundlaget for et avlsprogram. Efterfølgende blev den officielle racebeskrivelse af Criollo hesten lagt, og har siden været beskyttet via Criollo registeret. I dag bruges Criollo hesten hovedsageligt som arbejdshest, da meget af Sydamerikas kvægarbejde stadig udføres på hesteryg. Men da Criollo hesten er så tilpasningsdygtig og udholdende, er de også særdeles velegnede til turridning og lang-distanceridning. 

Criollo heste vandrer frit i Torres del Paine nationalparken i Chile

Hvor kan du ride Criollo hesten
Vil du ride med Gaucho’s og deltage i deres daglige arbejde, så er Los Potreros i Argentina et besøg værd. I Uruguay udforsker du landets fantastisk varierede landskaber langs kysten, på disse Gaucho ridt får du også mulighed for at få indblik i Gauchoen samt deres arbejde. I det sydlige Brasilien rider du med lokale Gauchos og deres heste på det betagende Kløfter & Vandfald ridt. Er du til mere udfordrende rideekspeditioner, så vil du opleve hvor sikre og udholdende Criollo hestene er på den episke Grand Traversée rideekspedition over Andes fra Argentina til Chile, eller på de kortere ridt omkring Chile’s Sø distrikt. På Verdens Ende rideekspeditionen i Argentina vil du også opleve, Criollo hestens hårdførhed i det barske klima, ligesom på det spektakulære Torres del Paine ridt, hvor rytterne dog forkæles med komfortable overnatninger på estancias undervejs.