10 dage gennem Jordans historie, ørkensand og den varme beduinkultur

Jeg har netop afsluttet min første rejse med Rid & Rejs – men det bliver ikke den sidste. Efter den første dags ankomst til Queen Alia International Airport (Austrian Airlines via Wien kan anbefales som en nem rute, der tilmed ankommer og afgår på menneskelige tidspunkter af døgnet), og en kort køretur til Madada, blive jeg installeret på det hyggelige, familiedrevede Hotel Mosaic. Her blev lokal aftensmad indtaget med to nye rejsefæller fra Nederlandene og USA, og vi fik en hyggelig sludder over aftensmaden om det eventyr, der ventede os de næste mange dage.

Dagen efter var det tidligt op, for i dag ventede Petra, 3 timers kørsel sydpå af Kings Highway! Ved morgenmaden på hotellet mødte jeg de resterende gæster, og vi var en god blandet gruppe fra England, Skotland, Tyskland, Nederlandene og USA. Det er en kæmpe oplevelse i sig selv at møde sine nye rejsefæller den første dag og i løbet af ugen udviklede gruppen sig til en tæt flok, hvor vi have mange hyggelige snakke. Dem første dag er alle spændte og glæder sig, og det er altid så interessant at høre hvor folk kommer fra, og hvad der har bragt dem til netop denne plet på jorden, hvor vi mødes. Efter en uges fælles oplevelser er det ambivalent at sige farvel – men med et forhåbentlig på gensyn en anden gang, et andet sted på jordkloden (tip: vi holder fortsat kontakten gennem WhatsApp). Men denne første morgen i Jordan var ugen jo lige startet, så i fuld fart og med en blanding af arabisk musik, Bryan Adams og klassisk rock på bilens anlæg, kørte vores chauffør os afsted. Turen til Petra var i sig selv en oplevelse af livet i Jordan – Kings Highway er 280 km lange med bjerge og dale. Vejens historie går århundreder tilbage, og er endda nævnt i Biblen som vejen, som kongen af Edom forbød Moses at bruge, da han ville lede jøderne til det forjættede land. I senere århundrede har vejen fungeret som en ekstrem vigtigt handelsrute for handlen mellem Syrien og Arabien.

Ved middagstid – og efter et hurtigt tjek ind på Petra Palace Hotel – gik vi de 5 min fra hotellet og til indgangen ved Petra. Og ikke længe efter var vi på vejen – el-Siq – ned mod Petras berømte arkæologiske steder (man kan også vælge at ride derned fra indgangen – der er heste til formålet. Jeg havde læst mange historier om at undgå ridning i Petra af hensyn til dyrevelfærd. Men min oplevelse var, at hestene i Petra var yderst velplejede, i godt huld og blev behandlet godt). Man kan ikke komme uden om at indbegrebet af Petra er Al Kazneh (det berømteTreasury – som blandt andet er kendt fra Indiana Jones And The Last Crusade). Men Petra er langt mere end Treasury – det er et kæmpe stort område, og at se de røde klipper, det gamle vandingssystem og at gå på opdagelse i de mange klippehuler var en stor oplevelse.

The Monastery Petra

Man er faktisk stadig ikke klar over, hvad Petras mange huler egentlig har haft til formål, da nabatæerne omkring 170 f.v.t. udhuggede klipperne og gjorde byen til deres hovedstad. Gravkammere sandsynligvis, men beduinstammer har også boet i hulerne helt op til 1980’erne. Med mine nye rejsefæller brugte jeg mange timer på at udforske Petras monumenter, klipper og huler – og en anden stor oplevelse var at have Petra næsten for os selv, mod de normalt 8.000 turister, der normalt dagligt besøger området. Det var desværre på en trist baggrund, idet turismen i Jordan var faldet med omkring 95 % i de senere år på grund af Mellemøstens mange konflikter.

Hjemmefra havde jeg læst om pågående sælgere i Petra, men min oplevelse – i Jordan generelt – har kun været venlige henvendelser fra sælgere, som klart respekterer et nej tak. I det hele taget kan du se frem til en varm velkomst alle vegne typisk i form af: ”Welcome to Jordan – where are you from?”. Petra var et enormt område, og en dag var ikke nok til at udforske det hele. Men eftermiddagen var godt givet ud, og gav et rigtigt fint indblik i Petra område og historie.

Hjemme på hotellet ventede aftenens buffet, og med mine nye rejsefæller fik jeg vendt tidligere riderejser og fik tips til andre – og i morgen mandag ventede det, vi alle så mest frem til – mødet med hestene.

Mandag morgen startede ud med en køretur på omkring 1,5 time til stalden, hvor vi blev vel modtaget af vores vært, beduinen Saleem og vores guide Osama – ”Sama”, der kender ørkenen som sin egen lomme – sammen med resten af teamet, der på bedste vis skulle sørge for os og hestene i de kommende dage. Gæstfrihed er kendetegnende for beduinkulturen, og vi blev sørget godt for fra start til slut. Fra stalden red vi ud på vores første tur og fik det første indtryk af Wadi Rums røde sand og klippeformationer – som taget ud af et landskab fra en anden planet. Dagen og de kommende dage i ørkenen fik deres egen rytme, som vi roligt faldt ind sammen med vores heste. Jeg fik prøvet både en unge friske Belqis og den mere erfarne, lige så friske Sultan. Araberhestene er flinke, kloge og vant til at bevæge sig i ørkenens terræn, og de behøver ikke meget motivation for at strække ud i en frisk galop, der føles som at flyve gennem ørkenen.

Den gode frokost med friske og veltilberedte råvare blev hver dag indtaget i skyggen af klipper i læ for middagssolen, hver dag med den søde beduinte inden måltidet (og jeg kan sige, at intet er bedre end beduinte efter en lang, varm ridetur og en god galop). Hvilet efter frokosten blev brugt til læsning, en lur eller blot at lytte til ørkenens hvisken. Når vi nåede ud på eftermiddagen var dagens ridt slut, og vi blev mødt af en opsat teltlejr med beduinte på kanden. Et klart højdepunkt var også overnatning under stjernehimlen – vi havde telte som vi kunne sove i, men det var for fantastisk at kunne sove i det fri. I ørkenen ses himlen utroligt klart, og at kigge op i den store stjernehimmel og forsøge at genkende stjernebilleder og se satellitters faren over himlen er en stor oplevelse. Efter de gode dage i ørkenen nåede vi til vejs ende lørdag middag, hvor jeg kunne sadle Sultan af, strigle ham en sidste gang og sige farvel til ham i indhegningen. Det er altid vemodigt at sige farvel til ”sin” hest efter en rejse, og jeg har altid den største lyst til at få hesten med hjem. Men Sultan hørte til i ørkenens sand og frie vidder. Selvfølgelig skulle der også siges et ordentlig farvel til Saleem og hans hold, og herefter gik turen tilbage til Madaba og Hotel Mosaic, for vi havde stadig en hel dag tilbage med oplevelser inden hjemrejsen.

Afsted gik det søndag morgen til Amman for at se Ammans gamle by (The Citadel), som ligger på en bakke midt i byen. Citadellet rummer ruiner fra Jordans lange og komplekse historie, og viser hvordan både romere, byzantinere og senere islam har sat sit præg på byen. Udsigten over Amman fra citadellet er i sig selv et besøg værd. Videre gik det til det døde hav, som vi havde indgang til via et stort hotelressort. Det døde hav er beliggende under havets overflade, så alene turen til havet, hvor man kører ned og ned af bakke er en interessant oplevelse. Ved havet skulle vi selvfølgelig alle prøve det mudder, som skulle give en blød hud af. Vi havde meget sjov med at smøre os ind og ”pjaske” i vandet – hvilket et noget nær en umulighed, da det er så salt, at man kun kunne ligge enten på ryggen eller på maven. Det sidste punkt på dagen var Mount Nebo, hvor Moses ifølge overleveringen så ind i det forjættede land inden hans død på bjerget. Ifølge overleveringer er Moses begravet et sted på bjerget, uden at man ved præcist hvor. I klart vejr kan man fra toppen se både Jordanfloden, og helt til Jerusalem og Vestbredden, men så heldige var vi ikke, da bjerget ved vores besøg var indhyllet i et tykt skydække… Med besøget på det fredfyldte Mount Nebo var også min rejse i Jordan ved at nå til enden, men mandag nåede jeg heldigvis lidt sightseeing i Madaba. Har man tid, er St. Georgs Church i Madaba et besøg værd. Man er ved at restaurere kirkens mosaikgulv, som viser det ældste kendte kort (fra 500-tallet) over en del af Mellemøsten, hvor bl.a. Jordan-floden og Jerusalem er afbilledet i mosaikkerne. Den sidste shopping blev gjort, og turen gik mod lufthavnen med et farvel – og i den grad på gensyn – til Jordan.

Anna Kristine Brand
Rejseblog – Jordan den 5. april til 14. april 2025

En stor tak til Anna Kristine for at dele hendes oplevelser fra sin ferie samt sine skønne billeder.

Du kan læse mere om Beduin ridtet i Jordan ved at klikke her