Kim har deltaget i mange ridt rundt om i verden, bl.a. krydset Namib ørkenen, ridesafari i Botswana, deltaget i vores ridt i Costa Rica og Ecuador. I dette indlæg fortæller Kim om sit seneste ridt, hvor hun deltog i indsamlingen af får, Landmannaafréttur nær Hekla i det sydlige Island.

Rideferie Island

At hente fårene ned fra højlandet på hesteryg inden vinteren sætter ind, er en årlig islandsk tradition.

Denne tur var alt, hvad jeg håbede på – og mere til. Det var i en afsidesliggende, men spektakulær, del af det islandske højland. Ifølge Kristin (vores vært) er netop denne indsamling den mest udfordrende i forhold til terræn og selve indsamlingen, så jeg er glad for, at jeg valgte at deltage i denne.

Kristin var en fantastisk vært. Hun var ekstremt imødekommende og venlig, sørgede for, at alle var glade, mætte og passede godt på os. Hun var god til at forklare, hvad der skete, og oversætte, hvor det var passende, så vi alle vidste, hvad vi skulle lave. Hun var klart meget passioneret omkring sine islandske heste, og de var af en fremragende kvalitet og tydeligvis elsket. Hun var vidende om indsamlingen, samt alle de islandske skikke, hvilket betød, at vi fik mest muligt ud af vores ophold.

Rideferie Island

Imponerende horsemanship fra de lokale hyrder, som evner at kontrollere mange heste på samme tid.

Kongen af bjerget
Ingimar var Kongen af Bjerget, han var 75 år gammel, red på en 24 år gammel hest og havde deltaget 61 indsamlinger. Han havde stadig de bedste øjne til at se små hvide prikker af får ude i højlandet, som havde han den magiske evne til at flyve fra bjerg til bjerg med en usynlighedskappe. Han red mens han samtidig styrede 3 heste på én gang og var på alle måder en sand inspiration. Han talte ikke engelsk, men han havde et fantastisk smil, og at blive tilbudt en slurk cognac fra hans personlige flaske var et sandt privilegium…

Rideferie Island

Indsamlingen af får

Indsamlingen af får
Et af mine højdepunkter i ugen var at klatre vaklende op og ned af et stejlt bjerg til fods, for at jage tre får, indtil vi alle var udmattede. Jeg tog endelig taklede i den sidste og fik et godkendende brøl fra alle og en High Five fra hyrden. Teamwork er det vigtigste.

Forudgående erfaring med får er ikke nødvendig, men det er vigtigt at være en holdspiller. Dette inkluderer at tage imod instruktionerne og hurtigt tilpasse sig ændringer i forholdene. Får har to ambitioner i livet; den ene er flygte og den anden er at dø. Og hvis de gør begge dele samtidig, dør de lykkelige. De vil teste din tålmodighed til grænserne. Men at indsamle næsten tusinde får ind til en rund fold, og se de lokale være samlet for at sortere dem, så de kan komme hjem til deres respektive farme til en sikker vinter, er et minde, der vil forblive hos mig for evigt.

Rideferie Island

Fårene ledes over én af de mange floder

Floder krydses
Hestene tilbagelægger enorme afstande, så hvor det er muligt er der lange sektioner i tølt. Noget af terrænet er meget stenet og ujævnt, plus der er talrige floder, som skal krydses. Der er også lange perioder, hvor man står og venter på, at andre grupper af hyrder samler undergrupper af får, så varmt tøj og tålmodighed er påkrævet. Fleksibilitet er kodeordet på denne tur.

Når man driver får, er meget af tempoet i skridt, men med behov for hurtige reaktioner og pludselige korte temposkift for at indhente eventuelle udbrydere af flokken, og dem var der mange af. Det forventes, at du sadler dine egne heste, det er dog til minimalt besvær; man svirper blot mudderet af, og har sin sadel, som passer til alle heste.

Vær i det hele taget forberedt på nogle lange timer i sadlen. Vores længste var næsten 11 timer, fra vi satte os i sadlen til vi sadlede hestene af. Jeg er ikke speciel god rideform, men fandt sadlerne meget komfortable.

Rideferie Island

De hårdføre islandske heste, som har udviklet sig til at trives under ofte barske forhold

Hestene
Mange af hyrdernes heste er meget mere fremadgående og udfordrende end turhestene, så vær ærlig omkring dine rideevner. Hestene er ivrige, villige og har en enorm udholdenhed, plus de er meget hurtige til at skifte retning og tempo. De var meget velopdragne og kunne rides i en gruppe, på trods af at de kom fra flere forskellige farme. Du skal være okay med at ride blandt løse heste, da flokken nogle gange følges med gruppen. Du skal også komfortabel med ride i alle gangarter i åbne landskaber, og du skal kunne ride sammen med andre, men også selvstændigt.

Hestene lever og arbejder som en flok og samles ind i en lille fold hver morgen. De bliver fodret godt og får vand, men de arbejder ekstremt hårdt, så du skal være forberedt på at sidde af og lede dem nogle steder, for at aflaste dem og også klatre op og ned ad nogle ret stejle kløfter. Dette kan være lidt skræmmende, hvis du ikke kan lide højder eller udfordrende terræn. Det forventes også, at du skifter hest op til 2-3 gange dagligt.

Rideferie Island

Endnu en flod krydses

Oplevelsen af Tølt
Jeg blev matchet med Kristins heste, da jeg havde oplyst, at jeg var en lettere øvet rytter frem for erfaren/øvet rytter. Jeg følte mig fuldstændig tryg ved alle de tre heste, jeg red. De var fornuftige og rolige, nemme at kontrollere, selvom man skulle arbejde hårdere for at gå op i tempo. De lærte mig faktisk at ride rigtigt, da trav er en lettere gangart for dem. Jeg var nødt til at insistere på tølt med Empla (min hest), i stedet for at det skete naturligt. Det gjorde mig til en bedre rytter i løbet af ugen, da jeg var nød til at lære, hvilke knapper jeg skulle trykke på for at holde hende i gang i tölt. Det var også en overraskelse at opleve, hvor fuldstændig forskellig hver enkelt hest var at ride. Tølten var meget lettere at opnå og holde i gang hos de to andre heste. Emplas søster var muligvis den mest komfortable hest, jeg nogensinde har redet med sine utroligt jævne skridt.

Jeg er helt vild med den islandske ridestil. Det er meget anderledes end den normale ridestil og kræver i starten lidt tilvænning for at få det bedste ud af din hest. Du lægger din vægt meget længere tilbage i sadlen og bruger meget lidt kontakt med schenklerne, men bruger meget mere indvirkning med dit sæde og dine hænder. Det er vigtigt at forstå, da nogle heste er ekstremt følsomme over for tryk med schenklerne.

Rideferie Island

Magisk Nordlys

Aurora Borealis – Nordlys
Jeg tilbragte meget tid udenfor om natten, da vi var velsignet med tre nætter med en utrolig klar himmel og vidunderligt nordlys. Der er ingen lysforurening, da vi befandt os meget afsidesliggende, og fordelen var at nordlys var fantastisk det meste af natten. Utroligt, hvordan fleece ridetøj, udenpå en pyjamas, kan holde dig varm, når du står i timevis og stirrer mod himlen… Det er svært at slæbe sig selv væk, selv klokken 2:00 om natten.

Rideferie Island

Fantastiske udsigter venter i Island

Minder for livet
At deltage i indsamlingen af får er en oplevelse, der har givet mig livslange minder til at værdsætte. Det var et privilegie, i al ydmyghed, at møde så utrolige mennesker og få mulighed for at arbejde med dem, som en del af deres team.

En stor tak til Kim for at dele hendes oplevelser fra sin ferie samt sine skønne billeder.

Du kan læse mere om mulighederne for at deltage i de traditionelle årlige indsamlinger af får i forskellige steder i det islandske højland ved at klikke her

Efterlad en kommentar