Rideekspedition – november til marts
11 nætter/8 dages ridning – Pris fra kr. 26.380
En ekspedition gennem Tierra del Fuego, et vildmarkseventyr med pakheste for at nå frem til “Fin del Mundo” – verdens ende.
Glem alt om civilisationen og hverdagen på denne ekspedition, som tager dig ind i et sandt vildmarksområde. Mitre halvøen er hjem for den største diversitet i Tierra del Fuego (Ildlandet) og du får måske glimt af kondorer, søløver, guanacos, ræve og pingviner undervejs, ligesom et varieret fugleliv.
Undervejs på ekspeditionen vil du se utallige skibsvrag, som ligger spredt udover strandene, et vidne på de farlige forhold der karakteriserer denne fjerntliggende kystline.
Denne ekspedition er designet for dig, som er interesseret i at foretage en rejse på hesteryg med følgeskab af pakheste, som bærer oppakningen. I følger i fodsporene af de første heroiske opdagelsesrejsende i Patagonien og får et indblik i, en lille del af de oplevelser, de måtte have fået, i et helt unikt område. Dette er et sandt vildmarks-eventyr og er ikke for tøsedrenge!
Ridtet har vi kategoriseret til rideniveau *** – læs mere om rideniveau klik her
Du skal være i form og sikker i sadlen for at deltage i denne rideekspedition.
Du skal forvente at tilbringe mellem 6-7 timer i sadlen dagligt på ekspeditionen. Men I rider i et fjerntliggende område og du må være forberedt på længere dage i sadlen, skulle tingene ikke lige forløbe som planlagt.
Dagene vil blive dikteret af Atlanterhavets tidevand og dagens ridning begynder når forholdene tillader det. Foruden lange strækninger med ridning langs stranden, skal der krydses floder og områder med udfordrende mose terræn inklusiv nogle stejlere op-og nedstigninger, hvor du må sidde af og lede din hest til fods. Tempoet varierer men vil vil inkludere jog/trav samt nogle rolige galopstræk, når terrænet tillader det.
Hestene er argentinske Criollo heste, de varierer i højden mellem stangmål på ca. 145 cm og 158 cm. De er sikre på benene, stærke og ideelle til terrænet.
I rider med argentinsk udstyr. Nogle af hestene har traditionelle argentinske stangbid, mens andre kan gå med simple todelte bid eller med bidløst hovedtøj. Alle heste rides med løse tøjler og reagerer på Neck Reining. Sadlerne er typiske argentinske gaucho ‘Cangalla’ sadler; ramme af metal eller træ, hvorpå der er lag af filt, fåreskind og læder. De er komfortable til mange timer i sadlen i en afslappet ridestil.
Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 90 kg, der er normalt maks 10 ryttere i gruppen (ekskl. guider).
Den første og sidste nat tilbringes på Hostel i Ushuaia.
De ni nætter derimellem tilbringes i simple teltlejre i to- eller trepersoners telte. Teltlejrene sættes op ved fjerntliggende Gaucho hytter undervejs på ekspeditionen. Disse hytter byder på et sted at lave mad og mulighed for at blive varm ved ilden, hvis vejret er hårdt.
Måltiderne under ekspeditionen er solide og mættende, men som man kan forvente på denne slags ekspeditioner, så tilbydes der ikke et udvalg af forskellige retter ved hvert måltid. Frokosten vil være picnic frokoster undervejs og aftensmåltidet vil blive tilberedt over ilden i Gaucho hytterne eller over bål under den åbne himmel.
Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik
Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.
Modtaget d. 06. marts 2025
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Det var en helt fantastisk tur, der oversteg alle forventninger
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 5
Alt over forventning. Super lækker mad og vin Fantastisk hvad de kunne kokkerere
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Alt var perfekt
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Et paradis for naturelskere
Modtaget d. 05. marts 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Min hest var lidt ældre (det var hans sidste tur) og han manglede derfor lidt muskler, hvilket gjorde at sadlen og gjorden ikke lå så godt. Han fik derfor et gjordsår den første dag (og havde ar efter andre) og måtte have udstyr på både for- og bagpart som gjorde at gjorden ikke kunne rykke sig. Det var fint at de gav ham det på men lidt ærgerligt at han skulle få et sår allerede den første dag. Ellers var han en dejlig lydhør hest, meget sikker på benene og god i alle gangarter!
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 4
Skiftende shelters/hytter med varierende komfort/kvalitet men der var altid en madras. Man skal være beredt på at drikke vand fra en regnvandstønde og at vaske sig i en flod/havet/en lagune hvilket også har sin charme. Det er ikke altid at der findes et toilet, og hvis der gør det, kan det ikke altid trække ud. Husk gerne selv toiletpapir.
Maden var ofte ret basic men vi blev alligevel overraskede over hvor meget Adolfo kunne få ud af de simple ingredienser. En del hvidt brød. Godt kød til aftensmad for det meste.
Fik du alle de informationer du behøvede? 4
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Jeg blev forberedt på at skulle sove i telt nogle af nætterne og havde derfor eget liggeunderlag med, men det viste sig, at der var sengepladser til alle, og jeg kunne derfor have sparet pladsen i kufferten. Det skal dog siges, at de lige havde bygget en ny hytte et af stederne, hvor man ellers før skulle sove i telt.
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Fantastisk rejse! Virkelig gode, hjælpsomme og gavmilde guider. Venlige og arbejdsomme heste. Rigtig dejlige mennesker jeg var afsted med!
Datoer:
Ekspedition til Verdens Ende:
2025: 18.nov-29.nov // 07.dec-18.dec
2026: 15.jan-26.jan // 13.feb-24.feb // 15.mar-26.mar
Udsolgt!
Pris:
Ekspedition til Verdens Ende kr. 26.380
Der kan være er mulighed for at tilkøbe enkeltværelse 2 nætter på hostel første og sidste nat i Ushuaia, kontakt os for pris. Ellers er ikke muligt at tilkøbe enkeltværelse/telt og du må derfor være forberedt på at dele de andre 9 nætter med én eller to andre deltagere.
Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for USD maj 2025 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.
INKLUDERET:
Ridning, overnatninger, alle måltider fra frokost dag 2 til frokost dag 11 samt bidrag til Rejsegarantifonden.
BETALES LOKALT:
Måltider udover morgenmad i Ushuaia (morgenmad dag 2 og 12 samt aftensmad dag 1 og 11), drikkevarer og drikkepenge
IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Ushuaia (fra København fra ca. kr. 7.600) samt afbestillings- og rejseforsikringer.
NÆRMESTE LUFTHAVN: Ushuaia
TRANSFER: Er Ushuaia lufthavn t/r
Beliggenhed:
Denne ekspedition finder sted på den allersydligste spids af Sydamerika, på Tierra del Fuego øen. På hesteryg udforskes Fin del Mundo (verdens ende). Tierra del Fuego øen er delt mellem Argentina og Chile og denne ekspedition går gennem Mitre halvøen på den yderste østlige spids på den argentinske side af øen.
Klima:
Argentina ligger syd for Ækvator og har derfor modsatte årstider af Danmark. Men vejret i denne yderlige del af verdenen kan være meget varieret og er uforudsigeligt. Det er muligt at opleve 4 sæsoner indenfor et 5-timers tidsrum og du må derfor være forberedt på al slags vejr. Generelt i den periode, hvor ekspeditionerne foregår, er vejret køligt og blæsende. Temperaturer i perioden rangerer normalt mellem 2 og 12 grader, men vinden kan gøre at temperaturen føles meget koldere.
Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Argentina i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her
Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Der kan være sandsynlighed for at du skal have vaccination mod Gul Feber samt forebyggelse mod Malaria i dette område, du skal derfor konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her
Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Argentina, du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt. Tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker.
Rideekspedition
Rideniveau: ***
Periode november til marts
Fastsat datoer
11 nætter/8 dages ridning
6-7 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 90 kg
Gruppestørrelse: 10
Nærmeste lufthavn: Ushuaia
Pris fra kr. 26.380
Advarsel: Dette er stærkt vanedannende