Namib Ørken hestene er en vildtlevende race, der har formået at overleve i mere end 100 år og har tilpasset sig varmen i den barske Namib ørken, hvor temperaturer når op på 45 grader uden adgang til skygge.
Namib Ørken hestens oprindelse
Oprindelsen til disse vilde heste er stadig et åbent spørgsmål, selvom der er taget genetiske tests har ingen endnu kunne bekræfte deres oprindelse fuldstændigt. Der findes flere dog teorier og én teori er ”Bombning” teorien; under 1. verdenskrig har man fundet optegnelser, som bekræfter at der var udstationeret 10.000 Europæiske tropper og 6.000 heste ved borehullet på Garup sletterne. Den 17. marts 1915 bombede de tyske tropper lejren og det antages at de Europæiske tropper måske ikke haft tid til at indfange alle de løse heste, som bombningen forårsagede, før de måtte gå til modangreb på de tyske tropper. Èn anden teori er ”Kreplin Stutteri” teorien; Emil Kreplin, borgmester i Lüderitz fra 1909 til 1914, havde et stutteri i Kubub, syd for Aus. Kreplin avlede arbejdsheste til minerne samt væddeløbsheste, da Lüderitz blomstrede ved begyndelsen af diamant-feberen i 1908. Der er fundet bemærkelsesværdige ligheder mellem Kubub-hestene og de nuværende vilde heste, med spor af Hackney, Trakehner og Shagya araber racer. Kreplin´s karriere stoppede ved Namibia’s union med Sydafrika under krigen, og mistede senere sin formue under depression årene i Europa. Det antages, at hestene, uden ejere, under eller efter krigen forlod det overgræssede Kubub område på jagt efter bedre græsning og den spredte regn.
Racebeskrivelse
Namib ørken hestene ses i røde og brune nuancer. Genet for grå forekommer ikke i racen. Der er mange individer med ål, men ingen med zebrastriber. Namib ørken hesten er atletisk og muskuløs med lige lemmer og stærke ben. De har en kort ryg med veldefinerede skrå skuldre. Hestene ser ud som en velopdrættet ridehest.
Flok adfærd
Studier viser at dominans mellem, og hierarki i, flokkene ikke er fremtrædende. En årsag til dette kan være de store frie arealer, som de har til rådighed, gør dem mere tilfredse. Der er generelt meget lidt aggression blandt flokmedlemmer, og endda mellem hingste fra forskellige flokke taget i betragtning af det høje antal af møder mellem flokkene. Tilstedeværelsen af en bestemt “leder hoppe” i flokkene ses heller ikke blandt Namib ørken hestene, flokkene følger det individ, afhængig af omstændighederne, der starter en bevægelse. Venskab mellem individer, af samme eller modsatte køn, er mere fremtrædende og synes vigtigere i flokkens sociale sammensmeltning, end dominans eller aggressivitet.
Overlevelse i ørken
For at overleve i ørkenen må Namib ørken hestene tilpasse sig miljøet hurtigt, deres eneste pålidelige vandkilde er et borehold nær byen Aus, hvor flokkene derfor er centeret. Namib ørken hestene betragtes i dag som en race, men selvom de genetisk er nogenlunde identiske med tamheste, er deres adfærd en helt anden. I de tørre tider, når mad og vand er knap, går de ind i en ”arbejdstilstand”, hvor deres adfærd er fokuseret omkring at spare energi. De dækker store afstande i et langsomt og roligt tempo, spiser når de kan, og leger næsten aldrig. Ligesom de udsætter ture til vandhullet så længe som muligt. Studier har vist, at de har vandret i op til 72 timer uden adgang til vand. Efter god regn, når der er rigeligt med mad og vand, går de ind i en ”fritidstilstand”, hvor de ikke behøver at vandre langt for at spise, og op til 80% af flokkene forbliver nær vandhullet. De leger og hviler om dagen, og græsser om natten.
Racens bevarelse
I 2012 blev foreningen Namibia Wild Horses Foundation etableret. Foreningens formål er, ved at overvåge Namib ørken hestene’s sundhed samt dens indvirkning på miljøet for at bevare og beskytte de vilde heste i Namibia. Gennem de sidste par år, har klimaforandringerne skabt stadig længerevarende tørkeperioder i Namibia og foreningen har i perioder været nødsaget til fodre hestene for at sikre bestanden mod udryddelse.
Hvor kan du opleve Namib Ørken heste
På Wolvedans & Vilde heste ridtet kan du opleve de vilde Namib Ørken heste, når gruppen den sidste dag, sammen med en ekspert i hestene, besøger og tilbringer dagen i området de lever i.