Vi tænker at det ville være interessant at give en lille introduktion af en række af guiderne fra de ridt vi tilbyder, og her kan du møde Rudi, som er guide i Catalonien i Spanien.
Hvor længe har du været guide i Catalonien?
Det er blevet til 26 år nu!
Har du været guide et andet sted før?
Før jeg kom til Spanien, arbejdede jeg som bjergguide i Alperne.
Hvordan kom du i gang med at guide? Var der nogen, der inspirerede dig?
Jeg har altid elsket at arbejde med heste og havde en idé om at udføre dette arbejde i Spanien. Jeg besluttede at flytte til Spanien og opbygge min egen forretning med tur ridning – og sådan kom jeg ind i at guide på hesteryg. Jeg kom her med en inspiration og gjorde alt for at få min idé til at blive virkelighed.
Hvis du ikke var blevet guide, hvad var din plan B?
Der var ingen plan B for mig. Jeg vidste, at jeg ville tilbyde turridning i Spanien og gjorde alt, hvad der var nødvendigt for at få denne plan til at fungere – og det har fungeret.
Når folk tager på en riderejse tænker de ofte, at du har et drømmejob – hvad elsker du ved dit job? Og hvad er ulemperne ved dit job?
Faktisk er dette job virkelig perfekt for mig. At være udenfor, være sammen med heste og mennesker er en perfekt kombination for mig. Jeg kan ikke forestille mig noget andet job, der kunne være så tilfredsstillende som mit! Ulemperne? Det er det papirarbejde, der desværre også skal gøres!
Har du en favorit hest? Og hvorfor?
Min yndlingshest er Tornado. Hvis han var et menneske, ville han være en meget betydningsfuld ven af mig. En som jeg har et særligt bånd til, et meget tillidsfuldt forhold til. Jeg ved, at han ville gøre alt for mig, og vores samarbejde er simpelthen perfekt. Sådan er det med Tornado – han er lige så stærk, en pålidelig ven, som har min fulde tillid.
Hvad kan du ikke leve uden, som guide eller bare generelt?
Heste! Som guide kan jeg ikke leve uden en meget god fronthest. Og generelt kan jeg bare ikke forestille mig et liv uden disse dyr omkring mig.
Hvad har været din mest mindeværdige oplevelse i forbindelse med et ridt?
En gang havde jeg en meget speciel gæst; en blind mand kontaktede mig med ønsket om at komme på tur med mig. Jeg inviterede ham til at komme til Mas Alba i to dage for at se, om det fungerede. Jeg tog ham ud på rideture, og vi prøvede de forskellige situationer, som du oplever på et ridt. Resultatet var, at han gjorde Middelhavs Ekspeditionen – og det var imponerende, hvordan han klarede alt! Han passede helt ind i gruppen, og han gjorde alt, hvad de andre gjorde; han striglede sin hest, han sadlede og satte hovedtøjet på sig selv, han vidste altid, hvor hans ting var, og hvor han skulle hen. Det var virkelig et mirakel, og for mig den mest mindeværdige tur med gæster, jeg nogensinde har haft!
Hvordan slapper du af efter en dag i sadlen?
For mig må spørgsmålet være, hvordan jeg slapper af efter en dag, som jeg IKKE bruger i sadlen … virkelig, at være i sadlen er ikke noget, jeg skal slappe af fra! I det øjeblik jeg kommer på min hest, føler jeg at jeg er på ferie!
Hvilket råd ville du give til en 21-årig, som drømmer om et job som dit?
Det er selvfølgelig vigtigt, at arbejde med heste er den ting, du virkelig vil, og den ting du er god til. Derefter skal du også være sensitiv over for de mennesker, som du guider. Men kunsten at være en rigtig god guide er at skabe en samhørighed ud af disse to væsener. At have sans for at bringe heste og mennesker sammen og få dem til at harmonere er en udfordring – og det er en god ting, når du ser det fungerer! En anden vigtig ting er, at du husker på al den tid, du vil bruge væk hjemmefra. At være rideguide er vidunderligt, men du bør virkelig tænke på, om denne del af jobbet er noget, du kan – og vil – håndtere.
Hvor rejser du selv hen, når du tager på ferie?
Faktisk føler ikke rigtig behov for at tage på ferie, da mit job giver mig følelsen af at være på ferie. Men når sæsonen er slut, har jeg tid til at se andre steder. Jeg rejser til Europa, Nord- og Sydamerika – uanset hvor jeg tager hen, tilbringer jeg min ferie der på hesteryg!
Rudi og hans team tilbyder på ridt hele året, afhængig af sæson kan du i forår-, efterår- og vintermånederne ride med ham og hans team på Kystridt i Catalonien eller i sommermånederne på Eventyr i Pyrenæerne, for erfarne ryttere i god form, som ønsker mere eventyr tilbyder han det udfordrende Andorra ridt gennem tre lande og for de ryttere, som ønsker mindre tid i sadlen og mere tid til at slappe af tilbyder han Costa Brava ridt langs kysten i Catalonien.