Project Description

Rideekspedition – juni til september
12 nætter/11 dages ridning – pris fra kr. 20.490

Et ridt i Pyrenæerne og ind i tre lande for eventyrere – terrænet er udfordrende, dagene er lange, men belønningen er natur som få oplever

Denne eventyrlige ekspedition dækker 350 kilometer, fra Middelhavets kyst ind i Pyrenæerne og går gennem tre lande; Spanien, Frankrig og Andorra undervejs.

De pragtfulde Pyrenæer bjerge er ældre end alperne og denne ekspedition tager dig gennem smukke og fjerntliggende områder, som kun kan nås til fods eller på hesteryg. I starter fra kysten og finder jeres vej mod hjertet af Pyrenæerne, som er den massive skillelinje mellem Spanien og Frankrig for til sidst at ende i det lillebitte land Andorra, der ligger ”klemt” imellem disse lande. Dette er fantastisk og unik ekspedition for dig som har hang til store eventyr og kærlighed til uspoleret, udfordrende og smuk natur. 

Ridningen har vi kategoriseret til rideniveau *** – læs mere om rideniveau klik her

Hestene består mestendels Andalusier og Spanske heste, der rides med engelsk eller spansk udstyr.

For at deltage i denne ekspedition, skal du være en erfaring rytter og i rideform til at tilbringe 5-8 timer i sadlen hver dag (måske mere, hvis der er udfordringer undervejs). Du skal være sikker i alle gangarter på en fremadgående og følsom hest udendørs. Tempoet varierer og der er muligheder for lange trav- og galopstræk inkluderet tempofyldt galop.  

I bliver guidet af en erfaren bjerg guide, men der er ingen back up guide, så alle ryttere må være i stand til at passe på dem selv og holde sig til gruppen, både til fods og på hesteryg.

Bemærk at det vil blive nødvendigt at sidde af og lede sin hest gennem svære sektioner hver dag på dette ridt. Du skal derfor være i god fysisk form. Terrænet kan være stenet og ujævnt og du vil skulle klatre både op og ned mens du leder din hest.

Det forventes at du selv strigler og sadler din hest, ligesom du sadler den af om aftenen, du skal kunne sidde op og af hesten uden hjælp.

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 90 kg, der er normalt 12 ryttere i gruppen (udover guide)

Indkvartering undervejs er rimelig primitiv, I vil overnatte i en kombination af 5 nætter i gæstehuse/hoteller som kan være med fælles sovesale og 3 nætter teltlejre i to-mandskuppeltelte, dertil vil der være 3 nat i fælles sovesal i hytter og 1 nat i fællestelt, hvor alle deltagere sover samme telt.

Der vil kun være mulighed for brusebad på 5 ud af de 12 nætter.

Dette er et vildmarksridt og der vil med stor sandsynlighed komme ændringer i programmet, det betyder også at ved f.eks. dårligt vejr, at teltovernatninger kan blive erstattet med overnatninger i gæstehus, hotel og/eller sovesale.

Hver dag er alle ryttere involveret i dagens opgaver inklusiv at hjælpe med hestene. Du vil selv skulle sætte dit telt op og pakke det ned igen dagen efter og deltage med opgaverne i teltlejren, såsom at hjælpe med tilberedelse af mad, rydde væk after maden osv, da der kun er et lille medhjælperhold med i ledsagebilen og én nat, vil I ride med al oppakningen/udstyret med jer.

Spanien – Andorra Ridtet Dagsprogram

 

Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik 

Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.


Modtaget 25. juli 2019

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 4
Den forplejning der var produceret fra fra Rudis stabs køkken, var af rigtig god kvalitet. Det var der overhovedet ikke noget at komme efter. De måltider de selv var ansvarlige for blev også serveret så jeg følte mig som en velkommen og værdsat gæst.
Derimod var vi lidt uheldige med nogle af de leverandører læs: hoteller der var værter undervejs! Maden var få gange regulært næringsfattig og for lidt

Fik du alle de informationer du behøvede? 3
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Det kunne have været rigtig rart, hvis den ellers så rigtig fine lille bog, jeg fik inden afrejsen var up- to date. Det er angiveligt flere år siden at de enkelte dage med hotel, dormrooms og regulær camping har ligget i den rækkefølge der er i bogen. Programmet er et helt andet. Og det kan umiddelbart synes ligegyldigt. Men det er rigtig rart at have muligheden for at indstille sig på hvilke dage der er planlagt camping, hotel osv.
Det kunne også have været værdifuldt at vide at de dage hvor der er camping, er forskellige vægtgrænser på hvad der må medbringes på hesten.

Til pakkelisten:
Der var 3-4 pakkelister i omløb!!
Lag på lag tøj er en rigtig god ide, men lige så vigtigt – det skal være med lynlås så det kan tages af og på under ridtet uden at skulle have ridehjelmen af og på.
Ridevest må kun være af fast karakter. Altså ikke opblæselig, vi må ikke ride med dem, i tilfælde af at det skræmmer hestene. Det giver mening i forhold til hvor yderligt vi rider på bjergsiderne. Det ville udløse en katastrofe hvis vesten gik af og skræmte en hest og rytter lige ud over en dyb og stejl bjergside!!!!
Det er heller ikke muligt at bruge en gel pad! Væk fra pakke listen!
Der står også at det kan være en god ide at have holder og vandflaske til at sætte i sadlen. Det er heller ikke en mulighed! Der bruges udelukkende Rudis udstyr på hestene.

Resorb var en rigtig god ide. I hvertfald i de her varme somre.

Vandrestøvler prioriteres frem for Ariat støvler hvis vægten er en udfordring. De mange og udfordrende klatringer på bjergsiderne gør at der simpelthen er for lidt mønster under Ariat støvlen.
Ud af listen med sandaler. Det er der ikke brug for. Derimod er klipklappere et absolut must.
Er der mulighed og lyst er det en god ide at medbringe en, til formålet, letvægts hængekøje.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Det har været den mest fantastiske bjergtagende oplevelse!!!
Jeg gjorde det om igen imorgen, det på trods af at det absolut IKKE er ferie i ordets gængse forstand. Men på alle planer udfordrende.

(R&R kommenterer: Det glæder os at kunden har haft en dejlig tur. Andorra ridtet er et vildmarkseventyr, der er stor sandsynlighed for ændringer i programmet og man skal derfor være åben for dette, vi beklager at kunden har overset dette og vil kigge på hvordan vi kan gøre det mere tydeligt. Vi sender én anbefalet pakkeliste til vore kunder, vi har ingen indflydelse på hvordan andre evt. pakkelister måtte se ud og kan derfor ikke ændre i dem. Vi er dog ved at undersøge omkring at medbringe sikkerhedsvest, seat saver og vandflaske holder til at fastgøre på sadlen. Vi vil også gøre opmærksom på, at man skal være meget forsigtig med at vælge at ride i vandrestøvler, selvom de måske griber mere ved klatring til fods i svært terræn, da støvler designet kun til vandring både kan være for brede til at være i stigbøjlen samt at sålen kan være så grov, at den ikke kan slippe/glide ud af stigbøjlen og man derfor kan hænde at hænge fast i stigbøjlen, hvis man f.eks. skulle være så uheldig at falde af sin hest, det er også vigtigt at man rider med sko/støvler som har en lille hæl, så foden ikke kan glide helt frem og gennem stigbøjlen. Vi anbefaler derfor at man rider i støvler, som er designet til både ridning og vandring.)


Modtaget d. 18. oktober 2016

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Rigtige gode heste, der både var fysisk på toppen og psykisk rigtig fornuftige

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
4
Hvordan var standarden for maden? 5
Dani stod for at lave fantastisk mad

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Ingen forslag, meget hurtig respons på alle spørgsmål der måtte opstå og meget detaljeret plan

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Meget velorganiseret både fra rid og rejs og fra udbyderen. Perfekt rideferie.


Modtaget d. 01. oktober 2016

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Virkelig veltrænede heste, det var en meget hård tur – men man kunne mærke at alle heste var i form til at klare turen.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Virkelig højt informationsniveau op til rejsen.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Fantastisk rideferie. Super velorganiseret, meget udfordrende terræn, fantastiske heste – utrolig smuk tur!
Man sidder ikke meget ned i sadlen (fordi det går op og ned hele tiden) så man skal ikke være bange for at blive øm i bagdelen.


Modtaget d. 18. juli 2016

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Der var styr på det hele. Man kan mærke at guiden/Rudi virkelig holder af sine heste og passer godt på dem, men på samme tid er han god til at overlade hesten man får tildelt til rytteren, så man får en god fornemmelse af kontrol og mulighed for at arbejde med hesten.
God balance mellem skridt og trav og galop.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5
Der manglede ikke noget. Alle hjælpere er super søde, imødekommende og hjælpsomme.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Fantastisk ridt. Mit første ridt overhovedet, men absolut ikke mit sidste. Hvis man kan lide eventyr er det her det rigtige ridt. Der var dog mindre camping end jeg havde forventet, og når vi campede klarede hjælperne at slå telte op og lave mad osv. men det gjorde ikke ridtet dårligere.


Modtaget d. 05. august 2014

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Jeg fik en fantastisk stærk og dygtig hest. Jeg stolede på den og den var meget godt opdraget. Hestene havde virkelig gode forhold og det var luksus forhold for dem.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5
Vi sov 3 dage på hotel og det var fine og gode hoteller. De andre nætter sov vi i telt, og hvis man kan lide det, så kan man kun give en 5’er.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Det var en fantastisk oplevelse. Rudi vores guide var en rigtig god vært. Han kan sit kram med sine heste og man kan virkelig stole på ham. Det er et udfordrende ridt og man skal være god på sine ben, da man går rigtigt meget ned af stejle bjerge. Det er overvældende at se alt det smukke natur på hesteryg og hver dag på dette ridt er forskelliget. Naturen ændrer sig hele tiden, så det bliver ikke kedeligt! Helt klart pengene værd.

Datoer:
2020:  15.jun-27.jun // 06.jul-18.jul // 27.jul-08.aug // 24.aug-05.sep

Udsolgt!

Pris

  

Andorra Ekspeditionen

 

20.490,-

Tillæg for enkelttelt (3 nætter)*

 

570,-

Tillæg for enkeltværelse og telt (5 nætter)*

 

1.710,-

Refunderes hvis vi finder én at dele med

  

* Derudover vil være overnatninger fælles sovesale/telt, det er ikke det muligt at tilkøbe eget telt/værelse og du må derfor være villig til at dele med de andre deltagere på ridtet.

INKLUDERET:
Indkvartering og ridning jf. program, nogle måltider, turistskat samt bidrag til Rejsegarantifonden

BETALES LOKALT:
11x frokost eller aftensmad på restauranter (€200, betales samlet under den første middag), drikkevarer og mad i barer, sodavand og alkoholiske drikke, kaffe til aftensmaden, transfer Barcelona lufthavn på bestemte tidspunkter samt drikkepenge.

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse Danmark – Barcelona t/r samt afbestillings- og rejseforsikringer.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Barcelona

TRANSFER: Er ikke inkluderet og koster €150 Barcelona lufthavn t/r på bestemte tidspunkter.

Beliggenhed:
Denne ekspedition starter og slutter ved Middelhavet i Catalonien i Nordspanien, ekspeditionen går ind i Pyrenæerne via Frankrig og derefter gennem Andorra. Nærmeste lufthavn er Barcelona eller Girona.
Klima:
Ekspeditionen foregår i bjergene, hvor vejret er uforudsigeligt; du skal være forberedt på al slags vejr og vi sørger en detaljeret pakkeliste, som fremsendes med din bekræftelse.  
.
Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for ophold i Spanien, Frankrig og Andorra, dog kræver myndighederne at du medbringer gyldigt pas ved rejse og ophold i landet.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt det kan være en god idé at få en Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse) vaccination, da Hepatitis efterhånden begynder at være udbredt i hele verden. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Du skal medbringe dit blå EU-sygesikringsbevis, der giver dig ret til samme offentlige sygehjælp som borgerne i det land du befinder dig i.

Ved rejser i EU lande, kræver vi, at du udover at medbringe det blå EU-sygesikringsbevis, også har dækning ved en rejseforsikring, således at du er dækket på nærmeste klinik og hospital uanset om dette er offentligt eller privat – samt at du også er dækket ved hjemtransport. Tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Rideekspedition
Rideniveau: ***
Periode juni til september
Fastsatte datoer
12 nætter/11 dages ridning
5-8 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 90 kg
Gruppestørrelse: 12
Nærmeste lufthavn: Barcelona
Pris fra kr. 20.490

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER