Hestenes sundhed og velfærd på de ridt vi tilbyder, er af største betydning for os. Her giver Louise, som er tidligere ejer og arrangør af ridesafaris i Mashatu i Limpopo Dalen, os et indblik i hendes kamp mod African Horse Sickness (AHS) fra sin tid i Botswana. AHS er en insektbåren virus, som forårsager én ikke-smitsom infektion, og er endemisk på det afrikanske kontinent – en sand udfordring for alle hesteejere syd for Sahara.

Hvad er African Horse Sickness?
African Horse Sickness er en af de værste sygdomme en hest kan få, og efter at have boet i Botswana i 14 år, var vi selv vidne til flere tilfælde. Virusset er klassificeret som et Orbivirus af Reoviridae-familien, hvoraf der er 9 serotyper.

Min personlige oplevelse af denne virus startede, da jeg var frivillig på Equus hestesafari i 1998, hvor min chef Wendy Adams fortalte mig om denne forfærdelige virus, og hvad jeg skulle se efter; høj feber og stort oppustet hoved, især i hulerummet over øjnene, var de mest åbenlyse ting. Mens jeg var der, fik en af hestene faktisk den milde ikke-farlige form af det, og jeg husker det tydeligt, da alle overvågede ham omhyggeligt og behandlede ham symptomatisk. Jeg husker også, hvordan vi skulle vaccinere alle 30 heste med 2 doser med 3 ugers mellemrum. Da det er en levende svækket vaccine, var vi nødt til at holde den kølig hele vejen fra dyrlægen til os, injicere den subkutant hurtigst muligt, og derefter skulle hesten hvile i en uges tid efter hver vaccine.

Symptomer på virus
I 2003, da min mand og jeg flyttede til Mashatu, og overtog operationen med at drive ridesafari i Limpopo Dalen, skulle jeg blive mere fortrolig med denne frygtede virus. 2003 var et særligt regnfuldt år, og da virus overføres af en lille mitte, enten Culicoides imicola eller Culicoides bolitinos (du kan placere 10 på hovedet af en tændstik, så lille er den!), som er aktiv i våde/fugtige områder, så havde vi hurtigt en stald fuld af feber. Det meste af det, vi så, var noget som vores dyrlæge kaldte ‘African Horse Sickness Fever’, der normalt kun udfolder sig som en medium til høj temperatur i et par dage, og behandles med Finadyne (Flunixin) eller Phenylbutazone. Lejlighedsvis kan feberen dog også være på grund af en anden virus kaldet Equine Encefalose, som er en orbivirus relateret til AHS, og som igen spredes af culicoides-mitten. Encefalose kan kun diagnosticeres ved at tage blodprøver, hvilket er en luksus, som vi simpelthen ikke havde adgang til i bushen. Selvom den har en dødelighed på under 5%, sænker den desværre hestens modstand mod andre vira såsom AHS.

Typisk præsenterer hesten tegn på apati og sløvhed, men spiser normalt med svingende feber. Efter en uge eller to ser det ud til, at hestene kommer sig, men ofte vil der komme et pludselig tilbagefald … hesten bliver syg igen, men denne gang er det med en fuldblæst African Horse Sickness.

AHS kan vise sig enten i lungerne (kendt lokalt som din kopp), i dette tilfælde så vi oftest ikke mange åbenlyse symptomer bortset fra øget hjerte- og åndedrætsfrekvens, feber og næseudflåd. Hestene fortsatte med at spise normalt, indtil de blev meget apatiske. Den anden form er ”hjerteformen” (dick kopp) med mere åbenlyse symptomer, karakteriseret ved det store oppustede hoved, (nogle gange) prolapser i øjnene og forstyrrelser i det mandibulære rum. Hestens næsepassager blev begrænsede, så de havde problemer med at trække vejret. Heste kan også inficeres med en kombination af de to ovennævnte typer, sygdommen viser sig først ved milde åndedrætssymptomer efterfulgt af de typiske hævelser i dens hjertes kranspulsårer. Normalt har lungeformen omkring 90% dødelighed, og hjerteformen omkring 50% dødelighed.

Behandling af virus
Den behandling, vi brugte i Botswana udviklede sig gennem årene, og vores dyrlæge (som boede i Johannesburg, Sydafrika, 5 timers kørsel fra os) var altid meget generøs med sin tid og gode råd til os. De symptomatiske behandlinger vi brugte, inkluderede ikke-steroide, antiinflammatoriske lægemidler – Finadyne (Flunixin) til smerter og feber (op til 2 eller 3 doser per døgn) og penicillin til sekundære infektioner/komplikationer. I mere ekstreme tilfælde, eller hvis hjertefrekvensen gik over 70 eller 80 bpm, satte vi et drop og begyndte væskebehandling. Vi tilsatte kolloider eller voluven med en hastighed på 1 til 3 liter for hver 3 liter Ringers lactat eller Sabax. Vi ville også give Calcium Borogluconate (20 ml pr. 100 kg kropsvægt) i Ringer’s Lactate, da der havde været nogle undersøgelser, som viste at dette kunne være gavnligt. Jeg har også en gang givet DMSO (dimethylsulfoxid) i droppet, da vi havde en hest med en puls som fortsatte med at gå op, dette hjalp med at holde hestens puls under 90 bpm – og hesten overlevede. Senere prøvede vi brugt kortison (dexamethason) effektivt til de heste, hvor vi mente at infektionen var ved at komme til et kritisk stadium. Brugen af ​​kortikoidsteroider er en smule kontroversiel, da det ikke tillader hesten at opbygge immunitet mod virusset, hvis hesten smittes igen. Men alle disse behandlinger understøtter kun hesten i kombinationen med dens egne bestræbelser på at overvinde virusset.

I gennemsnit mistede vi en hest om året, i de år vi boede i Botswana, men mindst i de sidste år, hvilket kunne skyldes, at vores vektorkontrol blev bedre, da vi installerede ventilatorer til hestene i staldene, eller måske skyldtes det bare at der var mindre regnfald. På trods af forebyggende foranstaltninger fik vi hvert år mellem februar og juni stadig op til 10 heste med det, vi formodede var AHS. Disse infektioner var også ret vanskeligt at styre, da hestene skal have 1 uges fri for hver dag med høje temperaturer, og da hestene undertiden kunne have en høj temperatur i op til en uge, gjorde det det ikke let at administrere ridesafaris!

Nogle af de lokale landmænd i Botswana har stadig nogle meget underlige ideer til enten at forhindre eller behandle AHS, herunder at give to dosis af vaccinen på én gang – et injektion på hver side af nakken! Eller behandle hestene med Formalin (en vandig opløsning af den kemiske forbindelse formaldehyd) ved IV-injektion eller give hestene mega doser af medicin; alt sammen på samme tid, så hesten enten falder død om eller overlever?! Nogle landmænd sværger til at fodre hestene med Dagga (Marijuana), når de er syge. Forebyggelse har traditionelt bestået af at lægge paraffin på hestene, og nogle brænder gammelt hø omkring staldene i et forsøg på at ryge mitterne ud. Ingen af ​​disse gammeldags metoder har vist at de fungerer til at beskytte hestene. Hvad der fungerer, er at sætte hestene på stald i daggryet og skumringen, når mitte-aktiviteten er højest, samt at bruge cypermethrin baserede eller DEET-baserede insektafvisende midler. Omhyggelig overvågning er også afgørende! Vi tog hestens temperaturer to gange om dagen mellem februar og juni.

Tak til Louise for at dele sine erfaringer med os – løbende forskning viser sig at være afgørende for at forbedre viden, forebyggelsen og styringen af dette virus. Med en mulig risiko for spredning af AHS til Europa er det vigtigt, at hesteejere globalt er oplyst om denne virus. Virus smitter ikke mellem heste, men der er sandsynlighed for at smittekilden kan følge med heste (og andre dyr), som eksporteres ud af det Afrikanske kontinent, derfor er det vigtigt at disse heste kommer i langvarig karantæne med kontroltest både før og efter de bringes ud af kontinentet – flere lande har dog indført forbud mod import af heste fra afrikanske lande.

Efter godt 14 år i Mashatu, valgte Louise og hendes mand Cor for nogle år siden, at sælge deres ridesafari operation til deres mangeårige samarbejdspartner Horizon i Sydafrika, grundet deres børns uddannelsesmuligheder i USA. I dag arrangerer Horizon stadig de samme populære ridesafaris på de ”bushkloge” heste fra staldene i Mashatu:
Den mobile ridesafari for erfarne rytter; Tuli Safari – læs mere klik her
Og den sidste del af Afrika Explorer ridesafari i to lande, perfekt eventyrlystne erfarne ryttere, som vil prøve en ridesafari for første gang – læs mere klik her    

Bemærk, at det i dag er obligatorisk at ride med ridehjelm på disse ridesafaris!