Her sætter vi fokus på Wild Coast i Sydafrika, vi vil give dig et indblik i, hvorfor vi synes, at netop disse ridt skal være på din ønskeliste.

Rideferie Sydafrika

Højst sandsynligt byder Wild Coast på det mest spektakulære kystridt i verden

HVOR ER WILD COAST?

Wild Coast, der i vid udstrækning anses for at være ‘den bedst bevarede hemmelighed i Sydafrika’, ligger i  Eastern Cape provinsen.

Rideferie Sydafrika

Wild Coast’s dramatiske kyststrækning løber fra Mtamvuna-floden i nord til Great Kei-floden i syd.

Rideferie Sydafrika

Den bedste måde at opleve Wild Coats spektakulære strande og kystlinje på er på hesteryg

HVAD ER MINE MULIGHEDER FOR AT RIDE PÅ WILD COAST?

Rideferier på den vilde kyst er velegnet fra Let Øvede ryttere og derover. Der er en række muligheder:

Kei River Mini Ridt på 4 nætter er et ideelt valg for dem, som gerne vil udforske kysten, men foretrækker ikke at have for mange timer i sadlen, eller foretrækker ikke at pakke kufferten for at overnatte et nyt sted hver nat.

Rideferie Sydafrika

Der er tid til både at ride og slappe af på Kei River Mini Ridt

De ugelange Kei River Ridt og Wavecrest dækker begge lidt længere distancer, så de er bedre egnet til ryttere, som rider jævnligt. Du skal være sikker i sadlen, for at nyde ridningen sikkert på de åbne strande og over de græsklædte bakker.

Rideferie Sydafrika

På vej til picnic frokost ved vandfaldet

Det mest udfordrende ridt er Wild Coast Eventyrsridtet. På dette ridt vil du nyde enestående strandridning, mens du rider fra Kei Mouth ind i den sydlige del af Wild Coast, og hele vejen op til Kob Inn. Dette er kun for Øvede ryttere i rideform, da der er lange afstande der skal tilbagelægges og mange floder, som skal krydses.

Rideferie Sydafrika

Vælg Wild Coast Eventyrsridtet, hvis du er en erfaren rytter, der nyder at ride med kaskader af højt tempo

HVORFOR SKAL JEG RIDE PÅ WILD COAST?

Denne del af Sydafrika ligger godt væk fra landets typiske turistruter, hvilket gør stedet til den ideelle ridedestination. De øde strande er smukke, men landskabet er også fantastisk. Du vil ride over bølgende bakker, gennem uberørt skov og langs den forrevne kystlinje, og opleve noget af det landlige Xhosa-liv i landsbyerne undervejs.

Rideferie Sydafrika

Kunne dette være den perfekte ridedestination?

Hvis du kigger ud over havet, kan du, afhængig af sæson, se delfiner og hvaler samt mange havfugle.

Rideferie Sydafrika

Rid langs stranden mens bølgerne slår ind over brændingen – det giver god spænding!

Du vil ride på en af Julie-Annes meget elskede heste – et udvalg af hjemmeavlede, håndplukkede Boerperd, Percheron og anglo-arabere heste. De er nemme at ride; velredne og sikre på benene, men alligevel fremadgående, følsomme og nyder virkelig deres arbejde.

Rideferie Sydafrika

Julie-Annes heste er en fornøjelse at ride, et højdepunkt på ferien

HVORNÅR SKAL JEG BESØGE WILD COAST?

Det gode er, at du kan ride på Wild Coast hele året rundt.

Rideferie Sydafrika

Ridning er muligt på Wild Coast hele året

Om sommeren (december til marts) vil vejret normalt være varmt og med en vis fugtighed til stede indtil marts. Efterårs- og vintermånederne (april til august) bringer generelt fantastisk ridevejr med varme dage og blå himmel. I foråret (september til november) er alt grønt og frodigt, og temperaturen er normalt behagelig at ride i.

Rideferie Sydafrika

Uanset hvornår du kan rejse, så venter oplevelserne på Wild Coast

HVORDAN KAN JEG BESTILLE MIN FERIE PÅ WILD COAST?

Vi har en fællestur planlagt den 20.-27. maj 2023, Wavecrest ridtet, hvor der stadig er ledige pladser. Kontakt os på telefon 22 418 418 eller send en email til info@ridogrejs.dk for mere information eller et tilbud i din ønskede rejseperiode – du kan også læse mere om ridt på Wild Coast ved at klikke her

Et stort tak til Tony.
Tony har besøgt Wild Coast flere gange, langt de fleste af billederne i dette indlæg er nogle af de vidunderlige billeder, som Tony har taget på sine ferier og efterfølgende har delt med os.

Efterlad en kommentar