Her sætter vi fokus på Estancia Los Potreros i Argentina, vi vil give dig et indblik i, hvorfor vi synes, at netop denne autentiske ranchferie skal være på din ønskeliste.
HVOR ER LOS POTREROS?
Estanciaen ligger afsondret på toppen af Sierras Chicas bakker i Córdoba-regionen i Argentina. Dette område, som ligger mellem pampassen og Andesbjergene, er kendt for sin fantastiske natur, dyreliv og stærke kulturelle og landlige traditioner.
HVAD KAN JEG OPLEVE PÅ LOS POTREROS?
En ting alle elsker ved Los Potreros er, at hver dag på estancia er forskellig. En dag kan du galoppere over græsklædte bakketoppe, indtil du når udsigtspunktet ‘Toppen af Verden’.
En anden dag kan du ride til vandfaldet for en picnic frokost efterfulgt af svømmetur i den naturlige pool mellem klipperne.
Du kan hjælpe gauchoerne med at samle de unge heste, prøve dig frem med lasso eller samle og flytte kvæg ind i indhegningen.
Polo er Argentinas nationalsport og én gang om ugen spilles der normalt uformelle polokampe på estanciaen, så du kan også prøve dig frem med denne sjove og meget vanedannende sport!
Når du ikke rider, kan du udforske estanciaen til fods på vandreruter, der spænder fra en times vandring til en heldagsvandring. Tag en kikkert med og tag ud for at se fugle – estancia har et varieret fugleliv, herunder falke, kolibrier, nattergale, vadefugle og ugler. Eller hvis du har lyst til at slappe af, så læg dig tilbage i en hængekøje, nyd en G&T på verandaen, tag en svømmetur i poolen, eller sæt dig bare i haven og nyd estaciaens verden.
HVORFOR SKAL JEG BESØGE LOS POTREROS?
Der er mange grunde til at besøge Los Potreros, fra den varierede ridning og natur, til den skønne indkvartering og fantastiske mad. Men vores gæster kommenterer altid på den gode kvalitet på hestene og den varme velkomst, som er helt uden sidestykke.
Med over hundrede heste vil du ikke mangle valgmuligheder på Los Potreros. Den højt elskede hesteflok består af Peruvianske Paso heste med sin unikke firetaktede komfortable gangart, kraftfulde polo ponyer og alsidige Criollo heste i alle former, størrelser og temperamenter. Generelt rider du forskellige heste hver dag og vælger din favorit til at ride igen, inden din ferie på estanciaen slutter.
Estanciaen byder på en virkelig varm, social og omgængelig atmosfære takket være ejeren Kevin, hans husbestyrer og personale. Der er altid nogen at sludre med, hvilket betyder, at Los Potreros også er rigtig velegnet for folk, som rejser alene, såvel for familier og grupper.
Hver dag bliver planlagt til perfektion, så du kan bare slappe af i visheden om, at uanset hvad dagen bringer, så kommer du til at ride på en vidunderlig hest i smukke omgivelser. Kan man bede om mere?
HVORNÅR SKAL JEG BESØGE LOS POTREROS?
Córdoba-regionen er kendt for sit gode vejr og sunde klima – “siempre de temporada” (altid i sæson), som man lokalt siger. Los Potreros er åben hele året med undtagelse af maj og juni.
Sommermånederne november til marts er smukt varme (ca. 27-31º). Regn kan falde i løbet af sommeren, selvom det sjældent påvirker rideaktiviteter. Om vinteren (maj til september) er det normalt solrigt og varmt midt på dagen (ca. 17-22º), med faldende temperaturer om natten.
HVORDAN KAN JEG BESTILLE MIN FERIE PÅ LOS POTREROS?
Kontakt os på telefon 22 418 418 eller send en email til info@ridogrejs.dk for mere information samt et tilbud i den ønskede rejseperiode – du kan også læse mere om Los Potreros ved at klikke her