Vi tænker at det ville være interessant at give en lille introduktion af en række af guiderne fra de ridt vi tilbyder, og her kan du møde John, som er ejer og guide på Macatoo i Okavango Deltaet, Botswana.

Ridesafari Okavango Delta
Hvor længe har du været guide på hesteryg på Macatoo?
Vi åbnede Macatoo tilbage i 1995, så det er over 25 år nu.
 
Har du været guide et andet sted før?
Før Macatoo havde jeg base i Maun, Botswana og guidede mobile safaris (1996-95), ligesom jeg har været guide i Zimbabwe, Namibia og Zambia. Jeg har også været guide på hesteryg i Kenya og Tanzania.

Hvordan kom du i gang med at guide? Var der nogen, der inspirerede dig?
Så længe jeg kan huske, havde jeg altid ønsket at bo og arbejde i Afrika, så at være guide syntes at være den naturlige vej. Jeg vidste også mere om heste end biler, så at guide på hesteryg var virkelig den eneste mulighed for mig! Jeg rejste først til Sydafrika, men indså hurtigt, at Botswana var det eneste sted, der tilbød den ægte vildmark, som jeg søgte efter.

Ridesafari Okavango Delta
Hvis du ikke var blevet guide, hvad var din plan B?
Jeg aner ikke, der var ingen plan B!

Når folk tager på en ridesafari tænker de ofte, at du har et drømmejob – hvad elsker du ved dit job? Og hvad er ulemperne ved dit job?
Der er virkelig så meget, der gør jobbet fantastisk, ikke mindst fordi at guide i Okavango altid er anderledes, det er aldrig det samme. Højt vand, lavt vand eller intet vand, sæsonvariationerne er uendelige. Derfor kom jeg tilbage til deltaet ud af alle de andre steder. Ulempen er, at du ikke kan se nok rugby (men i betragtning af Englands seneste præstationer er det måske et plus ….?!).

Har du en favorit hest? Og hvorfor?
Min yndlingshest var Ambos, en hannoveraner på 170 cm i stangmål. Han var et fantastisk kraftværk af en hest, men var den perfekte, tillidsfulde hest i fronten. Han ville lede os igennem at ethvert problem uden spørgsmål og var meget modig.

Ridesafari Okavango Delta
Hvad kan du ikke leve uden, som guide eller bare generelt?
Jeg kunne ikke leve uden de åbne vidder og vildmarken, det er det, jeg er blevet så vant til nu.

Hvad har været din mest mindeværdige oplevelse i forbindelse med et ridt?
Der er virkelig så mange minder, det er svært at vælge. At galoppere sammen med en flok giraf og zebra med Sir Mark Todd, var ikke så dårligt!

Ridesafari Okavango Delta

Macatoo’s Camp elefant, Henry er (også) stor fan af Sir Mark Todd og fulgte ham trofast under hans besøg

Hvordan slapper du af efter en dag i sadlen?
Med en bog eller avis i mit telt med udsigt over flodsletterne.

Hvilket råd ville du give til en 21-årig, som drømmer om et job som dit?
Jeg vil sige; tro ikke, at det bliver let, der er ingen hurtige veje. Du bliver nødt til at være forberedt på at starte fra bunden og arbejde dig op, men slutresultatet er det værd.

Hvor rejser du selv hen, når du tager på ferie?
Ferierne er få og der er langt imellem, men når det er muligt, prøver jeg at komme ud for at besøge andre camps og lodges i Botswana for at lære mere og få mere inspiration. Efter at have været ude i bushen i lange perioder er det også rart at bare slappe af og bruge lidt tid derhjemme.

Ridesafari Okavango Delta
Du kan læse mere om ridesafari på Macatoo med John og hans team i det magiske Okavango Delta ved klikke her

Efterlad en kommentar