Når vore kunder vender siden til august måned i 2021 kalenderen, rejser vi til Island – landet af ild og is

Billedet blev taget på Den Gyldne Cirkel ridtet, en rideekspedition gennem den sydlige del af landet, til den springende varme kilde Geyser og det gyldne vandfald Gullfoss

Islandsk hest Island

August måneds kalenderbillede, undervejs på den Gyldne Cirkel ridtet i Island

Hvad gør Island så speciel?
Når du taler med folk, som har besøgt Island på en ”normal” ferie, vil fortælle dig om et sted med utrolig naturlig skønhed, varierede landskaber og mulighederne for at udforske landskaberne væk fra alfarvej.

Men taler du med en, der har redet på Island, vil deres ansigt bryde ud i et stort smil. De vil fortælle dig om de kraftfulde, sikre og sjove islandske heste. Hvordan de red over det fjerntliggende højland med en flok af frit løbende heste eller fulgte de gamle ruter til sommerparlamentet på Þingvellir. De har muligvis redet over lavamarker eller strandene på Snæfellsnes -halvøen eller oplevet spændingen ved at deltage når fårene og hestene ned fra bjergene under en den årlige indsamling.

Alle, der har oplevet den særlige tölt-gangart og oplevet de vidunderlige islandske heste i deres hjemland, er det et eventyr, de aldrig vil glemme.

Islandsk Hest

Der findes et helt specielt smil, når du er “ombord” på en islandsk hest

Racens historie:
Forfædre til de islandske heste ankom til landet fra Skandinavien mellem 860 og 935 e.Kr. Genetiske undersøgelser viser, at der var fire hovedtyper af dyr, der dannede grundlaget for disse vikingeheste. For det første var det den ‘keltiske pony’, hvis oprindelse er forankret i Tarpan (eurasisk vild hest). For det andet var det en tungere type pony fra det nordlige Eurasien – den moderne version af disse er nutidens fjordheste. Der var en større hest med oprindelse i Asien og Spanien. Endelig var der en mindre, ædel hest med et fint udtryk og silkeagtig pels, der ligner nutidens arabiske og kaspiske racer.

Islandsk Hest

På grund af sin isolation er den islandske hest en meget ren race

Den Islandske hests gangarter
Islandske heste har to ekstra naturlige gangarter ud over de gangarter der typisk vises af andre racer; skridt, trav og galop. I Island finder man ofte, at de islandske heste omtales som værende enten ”4-gængere” (skridt, trav, galop og tølt) eller ”5-gængere” (skridt, trav, galop, tölt og pas/skeið).

Islandsk Hest

I tølt gennem den berømte hesteregion Skagafjörður

Tølt er en fir-taktet gangart med samme bevægelses sekvens som i skridt: højre bag, højre for, venstre bag og venstre for. Men hesten har altid et eller to ben i jorden, mens den i skridt har to eller tre ben i jorden. Tølt kan udføres i en række hastigheder, fra hastigheden svarende til en hurtig skridtgang op til hastigheden i galop. Denne gangart er meget behagelig for rytteren.

Skeið (pas), er en to-taktet gangart, hvor hesten bevæger for -og bagbenene på samme side på samme tid. Der er en lang svævende fase, før det næste par ben rammer jorden – derfor kaldes gangarten oftest også for flyvende pas. En hest, der udfører pas gangarten, kan nå hastigheder på op til omkring 40 km/t. Denne gangart er ret anstrengende for hesten, så den udføres normalt kun over korte afstande.

Her er en skøn video, som viser forskellen på de 5 gangarter

Racebeskrivelse
Den islandske hest er normalt mellem 135 og 142 cm i stangmål, selvom de moderne ”sportsheste” kan være højere (op til 146 cm). Den er derfor teknisk set en pony, men da pony er et forholdsvis nyt ord (fra midten af 1600-tallet), og islændingene har levet isoleret med deres sprog, så bruger de stadig det oprindelige islandske ord ”hross”, som betyder hest. Den islandske hest har et velproportioneret hoved med en lige profil og bred pande. Halsen er højt ansat, skulderen er lang og skrånende. Benene skal være stærke, med godt markerede led og sener, der sikrer, at den er sikker på benene. Den har kraftig man og hale samt en kraftig vinterpels, som består af blød underuld under lange dækhår, til ekstra isolering i de kolde vintermåneder. Den islandske hest findes i alle farver og aftegninger – der findes faktisk så mange, at der er over hundrede navne på farver og farvemønstre i det islandske sprog! Den karakteriseres som at være modig, uafhængig, alsidig og villig. Dertil er den meget sund, let at holde og lever generelt lange liv.

Islandsk Hest

De islandske heste er måske små, men de er mægtige at ride

Den Islandske hest i dag
Den islandske hest er stadig en stor del af dagligdagen i Island. Størstedelen af nutidens islandske heste bruges til fritidsridning, mens et mindre antal bruges til konkurrencer og løb. Men de spiller fortsat en afgørende rolle i landdistrikterne – bliver brugt af deres ejere til at indsamle får og heste i højlandet, og bringe dem ned fra bjergene om vinteren.

Islandsk Hest

Hestene bringes ned fra bjergene før vinteren sætter ind

Vidste du at…
Der afholdes Verdensmesterskab, Nordisk mesterskab og Europamesterskab for islandske heste. Ryttere konkurrerer mod hinanden i forskellige klasser f.eks. fremvisning af deres hests gangarter.

Når en islandsk hest har forladt Island, er det ikke tilladt for den at vende tilbage. Så når ryttere fra Island deltager i internationale konkurrencer, kan de ikke tage deres hest med hjem igen. På denne måde beskytter Island deres hesterace mod udefrakommende sygdomme samt krydsning. Den på én gang smukke og sørgelige dokumentarfilm om Verdensmesteren Kraftur fortæller så rørende om, de islandske konkurrencerytteres situation – du kan se dokumentarfilmen ved at klikke her

Islandsk Hest

Når først én islandsk hest har forladt Island, kan den aldrig vende tilbage igen

Hvor kan jeg ride den islandske hest på min riderejse?
Vi tilbyder et stort udvalg af riderejser i Island, fra rideferie med fast base for alle og rideekspeditioner i hesteregionen Skagafjörður, i det sydlige Island og rideekspeditioner over højlandet med simpel indkvartering samt muligheden for at deltage i de årlige indsamlinger af heste eller får, som byder på et fantastisk indblik i den islandske hestekultur.  

Har du lyst til at prøve en anden destination, tilbyder vi også riderejser på islandske heste på Færøerne og Lapland i Nordsverige. 

Islandsk Hest

Floden krydses på Bjergudfording rideferien i Skagafjörður

 

Efterlad en kommentar