Mens vi venter på at verden åbner for rejser igen, har vores partner Eddy van Brunschot i Peru taget sig tid til at at give os et indblik i hans tanker omkring det at rejse på hesteryg i dag.

Folk tænker ofte, at riderejser handler om at rejse på hesteryg over en meget lang periode – undertiden måneder – og dække hundreder af kilometer på en enkelt rejse. Men dette er ikke nødvendigvis definitionen af at rejse på hesteryg.

Riderejser handler ikke om, hvor langt, hvor hurtigt eller endda ‘hvordan’ du kommer dertil. Den sande ånd ved en riderejse behøver ikke være noget andet mål end at ride.

CuChullaine O’Reilly, grundlæggeren af the Long Riders Guild, beskriver rejser på hesteryg således:

”Hvad ingen af hestemagasinerne og hesteviskerne nogensinde vil fortælle dig, er, at rejser på hesteryg bringer en særlig slags visdom med sig; hjælper dig med at se igennem verdens prætentioner og åbner op for eventyret med overvinde dig selv. Rejser på hesteryg handler ikke kun om at dække store mængder af kilometer. Det er den rejse, du og din hest tager sammen for at nå til grænserne af et ellers usynligt sted. Det er en rejse, du ser fra toppen af et alter af frihed; din sadel. Det er en modgift mod verdens besættelse af hastighed, fordi tempoet på din hest, på fem kilometer i timen tvinger dig til at sænke farten af din krop, hvilket igen resulterer i åbningen af dit sind. Således transporterer en ridetur dig ikke kun langs den fysiske vej, der strækker sig ud foran dig, vigtigere er det, at det giver dig mulighed for at ride på den hemmelige vej, som er gemt dybt inde i din sjæl. ”

Rejser på hesteryg er en af de mest autentiske, kulturelle og åndelige berigende oplevelser. Det giver os mulighed for at genopdage det bånd, vi har med naturen, og hvad der virkelig betyder noget i livet.

Desuden tilføjer en hest som rejsekammerat noget meget specielt til en rejse. Hesten er et levende symbol for ubetinget venskab, loyalitet, tillid, ærlighed og livslyst. Den er altid ivrig efter at gå, og villig til at bære os på ryggen, selvom terrænet er vanskeligt og fuld af forhindringer. Hestens natur er altid at bevæge sig uden noget andet formål end for at spise og overleve; uden at tænke over hvorfor, hvor, hvornår og hvor længe; uden frygt for at fare vild. Det er dens naturlige instinkt, en uforklarlig indre stemme, der fortæller den at vandreud i verden, udforske nye steder og føle sig fri. For os mennesker er der ingen bedre rejsekammerat eller en bedre livsstøtte end hesten.

Traditionelle vs nutidige rejser på hesteryg

I ”gamle dage” rejste folk på hesteryg i flere uger; nogle gange måneder. Under disse lange rejser var der ofte en utilstrækkelig mængde eller kvalitet af foder, og derfor blev hestene fodret med alt, hvad der var tilgængeligt. Nogle gange var der kun korn med risiko for kolik og undertiden ikke engang det. Heste kan have fået skader langs ruten uden nogen dyrlæge i nærheden for at undersøge dem, eller medicin til at helbrede dem. Rejsende var nødt til at fortsætte med en halt hest for at prøve at finde et sted til husly og bedring. Disse lange rejser lyder måske meget som et eventyr for nogle af os, men virkeligheden var ofte langt fra det. Hest og rytter led.

Risikoen for ulykker, især i ukendt bjergterræn, er betydelig høj, da terrænet altid er fyldt med overraskelser. Da jeg startede min virksomhed, udforskede jeg nye ruter dybt og højt i Andesbjergene. Bare mig og min hest. Set i bakspejlet var det ret dumt (‘loco’ på spansk) og uansvarligt. Når du ikke kender stierne forude; bjergstier med stejle skrænter ned, som uden varsel pludselig blive så smalle, at der ikke engang er plads nok til at vende din hest og ride tilbage. Jeg lærte, at aldrig udforske de høje bjergstier alene igen, men altid med en medrytter, der kan hjælpe, når tingene går rigtig dårligt.

Rejser på hesteryg i gamle dage var fuld af fare, modgang og kampe. Med vores moderne syn på etik, moral og dyrevelfærd ville det bestemt ikke vinde en pris i kategorien ”ansvarlig rejse”. Men dengang var der simpelthen ingen anden måde at rejse på.

Jeg betragter ”nutidige rejser på hesteryg” som en genopfindelse af den gamle og traditionelle måde, men på en mere behagelig, mere nydelsesfuld og frem for alt på en mere ansvarlig måde at rejse på, for både hest og rytter. Med god logistik og et supportteam kan traditionelle rejser på hesteryg udføres anderledes og uden unødvendige lidelser – såsom at bruge et 4×4 ledsagekøretøj, der kan bringe mad, vand og alt hvad der er nødvendigt på ridtet. Rejsen på hesteryg kan udføres uden engang at ofre de simple glæder i livet: en lækker og forfriskende Pisco Sour efter en lang dags tur, en dejlig frokost tilberedt af Maria midt på dagen eller et dejligt varmt brusebad og en blød seng i slutningen efter en lang dag i sadlen, mens vores medhjælpere tager sig af din hest på det sted, hvor du har efterladt for natten. Og hvorfor ikke? Det giver flere jobs og indkomst til den lokale økonomi.

I dag er de fleste ryttere eller ivrige turryttere hårdtarbejdende mennesker med travle liv. De har ikke tid til at tilbringe uger eller måneder på hesteryg, og heller ikke tid til at få en hest eller sig selv fysisk form at gennemføre en rejse på hesteryg. Så vi forkorter rejsetiden for at gøre rejser på hesteryg mere tilgængelig, sjovere og velegnet for flere mennesker, mens vi stadig dækker en betydelig distance. Vi vælger og planlægger omhyggeligt de mest interessante ruter med betagende natur, og langt alfarvej, så vi undgår kedelige og travle veje eller stier, som er for farlige til at ride langs. Denne nutidige tilgang til traditionelle rejser på hesteryg har vist sig at tilfredsstille et enormt behov og har udløst en voksende interesse blandt ryttere verden over, både unge og gamle. Tiderne har ændret sig, og det samme med de traditionelle rejser på hesteryg, men dens sande ånd er stadig meget levende.

Læs mere om ridt højt i Andes på Eddy’s pragtfulde Peruvianske Paso heste ved at klikke her