Når vore dejlige kunder vender siden til marts måned i 2021 kalenderen, rejser vi til de dybe kløfter og brusende vandfald i Gaucho landet i det sydlige Brasilien.

Hvem er på billedet?
Marts måneds kalender billede blev taget på Kløfter & Vandfald ridtet i Brasilien og viser Cecile, en deltager fra Frankrig, med ”hendes” hest Colorado.

Rideferie Brasilien

Cecile og Colorado pryder marts måneds kalender billede

Den smukke vallak Colorado, er en velavlet Crioulo hest, som er meget smidig i sine bevægelser og har masser af udholdenhed. Hans sadel er en typisk gaucho sadel, som består af en træbom der er belagt med læder og derefter stof og fåreskind i lag. At ride i Sydamerika betyder at man må tilpasse sig en lidt anden position i sadlen, men når du først har fået fat i det, bliver du med stor sandsynlighed forelsket i den afslappede stil og det bløde fåreskind!

Hvor er billedet taget?
Marts måneds kalender billede er taget ved Lageado das Marrecas vandfaldet i staten Rio Grande do Sul.

Rio Grande do Sul er Brasiliens sydligste stat, og i modsætning til resten af Brasilien er der fire forskellige årstider i syd, hvorfor mange brasilianere opsøger ofte det køligere vejr i denne del af landet; for at stikke af fra heden og nyde en ferie i et køligere klima.

Rideferie Brasilien
Rio Grande do Sul
Rio Grande do Sul har nogle af de mest dramatiske og mest betagende landskaber i verden. Dette er et område, som byder på fantastiske kløfter og floder med perlerækker af vandfald.

Rideferie Brasilien

Betagende udsigter over dramatiske Kløfter

Kløfter & Vandfald ridtet udforsker du Rio Grande do Sul’s højere liggende plateau – et frodigt område, der er rig på græsarealer og araucaria skove. Rullende grønne bakker, som brydes op af dybe dramatiske kløfter. De åbne grønne og frodige landskaber brydes også op af floder, og en anden stor attraktion er vandfaldene, hvor du vil møde fem på hesteryg undervejs på ridtet. Vandfaldet Lageado das Marrecas er ikke det største, eller bredeste, men er ofte en favorit blandt deltagerne, fordi det oftest er muligt, at tage hestene i vandet for at soppe.

Rideferie Brasilien

floder krydses flere gange under Kløfter & Vandfald ridtet

Rio Grade do Sul’s historie
Dette område i Brasilien har ikke kun markante forskellige landskaber og klima, det er også et område, som historisk skiller sig ud. I 1820’erne havde Rio Grande do Sul en strategisk betydning, da det var regionen som udgjorde grænsen mellem det spanske og det portugisiske Amerika.

Indvandrere fra Italien og Tyskland blev inviteret til at bosætte sig for at udvikle området, og tjente samtidig som en slags ”buffer” mod et muligt spansk oprør. Men disse indvandrere anlagte ikke plantager som andre steder i Brasilien. I stedet baserede de deres økonomi på små familieejede gårde – en arv, der fortsætter i dag. Disse pionerbønder blev ret så uafhængige, da en stærk lokal identitet opstod, og syden blev dermed kendt som Gauchoernes land.

I dag går indbyggerne i Rio Grande do Sul stadig i deres traditionelle påklædning, hvor gauchoer kan genkendes ved deres påklædning; bombachas (gaucho bukser), linnedskjorte, poncho, filthat, støvler og sporer. På brasiliansk hedder Criollo hesten; crioulo – det udtales stort ens, men stavemåden er forskellig, da Brasilien er portugisisk talende og ikke spansk, som i de andre sydamerikanske gaucho lande.

Rideferie Brasilien

Leonardo, som er lokal avler af brasilianske crioulo heste

Efterlad en kommentar