Vi ønsker et godt nytår til alle vores dejlige kunder – når du vender siden til januar måned i din tilsendte 2021 kalender, vil du starte året med et billede af ridning i den dybe sne i Lapland i Sverige

Januar 2021’s kalender-stjerner
På kalenderbilledet ses tre dejlige islandske heste fra Vintersjov ridtet. Forrest ser du Máttur, en kastaniefarvet vallak, som har været hos Kerstin i mange år. Han er 4-gænger, veluddannet og vil bare behage sin rytter. Bagved finder du Tigull er en dejlig broget vallak. Han tager sig af ryttere på alle niveauer, men gemmer sine bedste gangarter til dem, der er erfarne ryttere. Til højre finder du Fengur, som har været hos Kerstin siden han var 5 år gammel. Han er meget lydig og veluddannet, men hans svaghed er mad, og han spiser temmelig ofte for meget!
At være hårdfør og sikker på benene gør den islandske hest perfekt til at udforske vinterlandskaber. Islandske heste har to ekstra gangarter; Tölt, som er en ekstremt komfortabel firtaktet lateral gangart og Pas, hvor hovene på samme side berører jorden samtidig.

De fleste heste er importeret fra Island
Hestene i Lapland købes og importeres for det meste fra Island, hvor de opdrættes i flokke i et naturligt miljø med masser af plads til at vandre. De bliver udvalgt specielt til Vintersjov ridtet og Ratekjokk Ekspeditionen, hvor de udvælges efter deres villige natur, gode gangarter og venlige karakter.
Klargøring til ridning i sneen
Hvis du har været omkring heste om vinteren, ved du, hvordan sne kan blive pakket i deres sko. Hvordan kan dette forhindres?
For at forberede sig på at gå i sneen, er hestene i Sverige skoet med sko med mordaxhuller, og rides med enten 2 eller 4 mordax i hver sko. Snesåler bruges også en del af vinteren.

Nogle af hestene har snesåler for at hjælpe med greb under de vinterlige forhold
Nogle af hestene skoes ikke i perioder over vintermånederne, disse heste rides kun i skoven, og ikke på hård vej eller på ridebanen, hvor det kan blive glat. Generelt er det de heste, der er i rigtig god form og har god balance, som kan gå barfodet.
Ridning i sneen
I vintermånederne, i det nordlige Sverige, kan temperaturen falde ned til -22 grader. Så når man bevæger sig ud i vinterlandskaberne, skal ryttere have det rigtige gear.

Det er vigtigt at have det rigtige tøj til vinterforholdene
Termo overalls eller termo bukser og jakke er vigtige. Robuste vinterstøvler, en fleece, uld/silke underlag, en hue til at have på under din ridehjelm, handsker og vanter er nødvendigt for at sikre, at du holder dig varm under alle aktiviteterne på vintersjov ridtet.

Termo og mange lag for at holde sig varm under aktiviteterne
Hemmeligheden bag varme er mange tynde lag, som fanger varm luft mellem lagene. Lagene må ikke være tætte, da løsere beklædningsgenstande tillader den varme luft at blive opfanget mellem lagene – dette hjælper med at holde dig varmere, mens du samtidig har mulighed for at bevæge dig ubesværet.
Hvad gør Lapland så særligt om vinteren?
Når du ikke udforsker vildmarkslandskaberne med et magisk tæppe af sne på hesteryg , får du også chancen for at prøve isfiskeri, køre snescooter og rensdyr slædekørsel.

Undervejs på snescooter (foto: Liz Wale)
Samtidig er der også masser af muligheder for at lære om det samiske folks kultur og traditioner.

Oplæring i kunsten at isfiske
Hundeslædekørsel kan arrangeres mod et tillæg – en fantastisk oplevelse!

Hundeslædekørsel kan tilkøbes
Mens du er ude at ride, vil du sandsynligvis se rensdyr og elge på stierne eller i skovene. Dette område er også hjemsted for bjørne, jærve, kongeørne og den sjældne polarræv.

Du ser med stor sandsynlighed elge fra hesteryggen
Derudover er der en god chance for at se nordlyset.

Det magiske Nordlys
Du tilbringer nætterne hos dine værter på hestenes base ved Kalix floden, mens én nat dog er ekstra speciel, når du køres landsbyen Jukkasjärvi for at tilbringe én nat på Ishotel.

Ishotellet i Jukkasjärvi
Vintersjov gennemføres på fastsatte datoer fra december til marts og en lille uge med ridning og en bred vifte af andre vinteraktiviteter gør denne tur til den ultimative vinteroplevelse!