Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Vær ærlig om dine ridekundskaber for din egen skyld. Hestene er fremadgående og stærke så hvis du vil have en roligere hest, så vær specifik om det i tilmeldingen. Jeg måtte bytte hest på dag 2 (rent held det var muligt at bytte med en anden deltager, da vi jo var midt ude i ørkenen), da den første hest var for stærk for mig, og kun “joggede” i halvtrav, så efter ingen skridt i to dage, var min ryg færdig). Så en ekstra stjerne til søde Lucy fra “In the saddle”, der var med på turen, og gerne ville bytte med mig. Herefter red jeg den skønneste lille vallak, som jeg havde nogle fantastiske ture på, hvor jeg nød hvert minut.
Generelt er hestene ikke klassiske turheste, der bare følger hesten foran. De er mere uafhængige, og hver har sit tempo. Det gør også hestene til noget helt særligt og sjove at ride, og de er ikke bange for noget som helst.
Det er arabere, så det går stærkt i galop, og de kan være svære at stoppe, de vil gerne løbe om kap, så man skal holde af fart.
Jeg vil mene, at man som rytter skal være mindst på middel rideniveau og holde af fremadgående heste, for at få det bedste udbytte af turen. Hestene egner sig derfor bedst til øvede, ikke nervøse ryttere pga farten og deres styrke. Det var super spændende at prøve at ride en anden type hest, end jeg er vant til.
Hestene bliver passet rigtig godt og det er tydeligt at se at hestene er højt værdsat af guiden og passerne omkring dem.
Vi skridtede nok ca 90 % af tiden (havde også det uheld at en hest i gruppen blev halt den sidste dag, hvilket jo kan ske) hvilket var helt fair, da sandet kan være tungt for hestene. Galopperne er fantastiske med masser af fart.
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Vi havde to dages camping i telt, og 3 dage, hvor vi sov i en fast beduin base camp med faste telte og rigtige senge. Dette fordi erfaringen var, at de fleste deltagere synes to dages camping er tilstrækkeligt. Jeg valgte dog at sove på en madras ude under stjernehimlen de fleste nætter.
Selvom det er muligt at medbringe eget underlag at sove på, er madrasserne, som man sover på på camping rigtig gode, så jeg synes ikke det var nødvendigt at medbringe eget underlag.
Hotellerne i Madaba og Petra er af rigtig fin standard.
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Jeg nød hvert minut af rejsen! Alle gjorde alt for at vi skulle have det så godt som muligt undervejs.
Jordanerne er meget venlige, over alt hilses man af “Welcome to Jordan, where are you from?”
Man mærker intet til konflikten i Israel/Palestina. Man føler sig meget sikker og tryg i Jordan, så konflikten må virkelig ikke afholde en fra at bestille rejsen, hvis man gerne vil afsted – så bare kom afsted!
Man kan også sagtens bevæge sig rundt alene som kvinde, hvis om nogen er der er kun venlige henvendelser.
Jordan er et rigtig spændende land, med meget historie, som man også får indsigt i på rejsen.
Lidt tips omkring penge:
150 JOD til rejsen er i hvert fald alt rigeligt til både drikkepenge og frokoster, de dage man selv skal sørge for det. Overvej at bruge vekselbureau i lufthavnen/Madaba til at hæve penge i stedet for hæveautomat/ATM, da man skal bruge en del små sedler til drikkepenge, hvilket man ikke kan få i hæveautomaten.
Læg en kommentar