Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Pedro og Mariana er virkelig gode værter, der har styr på deres heste og sætter hestenes ve og vel over alt andet. Der var stor respekt for hestene og deres hårde arbejde, og de var virkelig omsorgsfulde i deres omgang med dem.
De tog os med ud på de mest vidunderlige ture i det omgivende landskab, og Pedro var en virkelig god og vidende vært, der nød at dele sin begejstring for og kærlighed til området med os.
Jeg fik en virkelig dejlig hest, som passede godt til mine ridefærdigheder. Jeg oplevede stor lydhørhed fra Pedro og Mariana i forhold til mine behov og begrænsninger, og de var meget forstående og fleksible. Jeg følte mig i virkeligt gode hænder.
Hestene var skønne, og de blev virkelig passet og plejet. Udstyret var i top. Alt var, som det skulle være.

Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5
Vi boede i et virkelig hyggeligt og velindrettet hus, hvor intet manglede. Maden var lækker, og der var rigeligt af den, og vi følte os virkeligt forkælede. Særlige vores frokoster ude på ridtene var noget specielt: at sidde omgivet af heste og spise lækker frokost med udsigt til storslået natur. Det var virkelig dejligt.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Melina er en super god vært, der gør sig stor umage, svarer hurtigt og sikrer sig, at man er i gode hænder og føler sig tryg. Og så udviser hun oprigtig interesse for en. Det var en virkelig god service.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Min datter og jeg er allerede klar til at tage på rideferie igen. Det var en virkelig god oplevelse, og vi følte os i virkelig gode hænder, både Melinas og Pedro og Marianas.
Melina var super god til at vejlede i forhold til, hvilket ridt der ville passe til mig, som ikke er så erfaren, og den vejledning var vigtig og meget værdsat. Og det er rart at vide, at man ikke bliver sendt afsted på en tur, som ikke er forsvarlig, hverken overfor en selv eller overfor de heste, man skal ride. På den måde er Melina meget ansvarlig, og det er både betryggende og som sagt værdsat.

Se ridtet her