Basotho ponyen er en hesterace fra Lesotho, selvom den betragtes som en pony, er de kendt for deres styrke, robusthed og store jordvindende skridt, som gør dem til komfortable rideheste i deres hjemlands stejle terræn og ugæstfrie klima.

En royal begyndelse
De første heste blev registreret i Lesotho omkring 1825, det var heste indfanget fra Zuluerne, og senere fra Boerne. Historien fortæller at Lesotho’s konge, Kong Moshoeshoe, da Lesotho blev et britisk protektorat i 1868, fik en fuldblodhest af briterne. Kongen var stolt af sin fine hest, men den trivedes desværre ikke i Lesotho’s barske klima, og derfor gav briterne i stedet Kong Moshoeshoe en robust lille pony af blandet oprindelse. Denne pony klarede sig bemærkelsesværdigt godt i det bjergrige terræn, den blev grundlaget for Basotho racen. Basotho Ponyens oprindelse er blevet sporet tilbage fra Cape Hesten (som senere blev til Boerperd hesten), der var fra de første heste, som blev importeret til Cape kolonien i 1652. Disse ponyer, som blev bragt ind af de hollandske bosætter, kom fra Java og havde dominerende blodlinjer, der stammede fra berber-araber hestene. I 1870 var Basotho Ponyen blevet kendt blandt europæerne, og eksporten af ponyerne voksede. I Sydafrikas anden Boer krig, fra 1899 til 1902, blev omkring 30.000 af Lesothos Basotho ponyer (inklusiv hingste) købt af begge parter til brug i krigen.

Maleri af Barbara Philip

Racebeskrivelse
Basotho ponyen måler omkring 144 cm i stangmål. De findes i solide farver såsom rød, brun, sort og grå, og kan have hvide markeringer. De har et mellemstort, tungt hoved med en lige profil med en lang hals. De har lige skuldre med et dybt bryst, og en lang lige ryg. De er muskuløse med et skrånende kryds, har stærke ben med sunde led og meget hårde hove. På trods af deres lille størrelse, så har de store gangarter og er derfor behagelige rideheste, nogle Basotho ponyer har også en ekstra gangart; pas. De kendetegnes ved at være utroligt sikre på benene, frygtløse, stærke, hurtige samt at have stor udholdenhed. De er venlige, intelligente, lærenemme, vågne og energiske, men med et roligt og balanceret temperament.

Basotho ponyen nær udryddelse
Et par år efter Boer krigens afslutning i Sydafrika, var Lesotho uden sin primære bestand, racen var blevet svækket og forværret og i 1970’erne var den tæt på at uddø. I et forsøg på at bevare og forbedre Basotho ponyen blev ”The Basotho Pony Project” oprettet i 1977, og det nationale stutteri i Thaba-Tseka blev grundlagt året efter. Disse avlsprogrammer førte til udviklingen af en grundbesætning, til videreudvikling af selektiv avl. Disse tiltag har i årenes løb været en succes og Basotho ponyen med dermed reddet. I årenes løb var disse tiltag en succes, og dermed blev racen reddet.

Basotho Pony Lesotho

Basotho ponyen i dag
I dag anslås det, at der et sted mellem 98.000 til 112.000 Basotho ponyer i Lesotho, ud af disse findes 63% i bjergområderne. Basotho ponyen er en stolthed i Lesotho, og der findes et stort antal kompetente ryttere i landdistrikterne. I nogle områder af landet er hesten det eneste alternativ til at transportere sig til fods og hesten bruges hovedsageligt som en transportform for at komme over det utilgivelige bjergterræn. I nogle dele af landet bruges Basotho ponyen også som trækdyr, hovedsageligt til dyrkning af markerne. Lesotho har et ideelt miljø for disse heste, da det har et tørt bjergklima med lav forekomst af pandemiske sygdomme. De højtliggende græsarealer, giver god græsning og landbrugsjorden producerer foder af høj kvalitet til hestene.

Lesotho Ekspeditionen

Efterlad en kommentar