Sydafrika – Wild Coast **

Sydafrika – Wild Coast **

Rideekspedition/Rideferiehele året
7 nætter/6 dages ridning – pris fra kr. 18.255

Wild Coast byder nok på verdens mest spektakulære kystridning – rid kilometer efter kilometer langs uspoleret kyst

Wild Coast ligger i Eastern Cape godt væk fra den normale turistrute, men netop manglen på gæster, gør dette til en attraktiv ride destination. Kystlinen er uspoleret og smuk, du vil også oplevende grønne bakkelandskaber og besøge små afrikanske landsbyer som ikke har forandret sig meget gennem de sidste århundreder.

Vælg mellem fire forskellige ridt:

Wild Coast Eventyrsridt
Rideniveau **+ – læs mere om rideniveau klik her
Denne ekspedition byder på ultimativ strandridning – en ekspedition langs kysten mens du bor i forskellige gæstehuse undervejs. Oplev den forrevne og uspolerede naturlige skønhed langs den vilde kyst. Udforsk klippefyldte bakker, bølgende bakker og nærmest uendelig ridning på fantastiske gyldne strande. Du rider ad sydlige del af Wild Coast, hvor landskaberne fortsætter med at udfolde sig, mens strandene bliver mere øde. Dette ridt er kun for erfarne ryttere i form, da der er nogle lange afstande at dække samt mange floder der skal krydses.

Wavecrest Strand Ridt:

Rideniveau ** – læs mere om rideniveau klik her
Et anelse mindre udfordrende end Eventyrsridtet, da der ikke skal tilbagelægges så lange distancer dagligt. Tilbring de to første nætter på Kei Mouth, efterfuldt af to nætter på Seagulls og to nætter på Wavecrest, den sidste nat tilbringes tilbage på Kei Mouth.

Kei River Mini ridt
Rideniveau ** – læs mere om rideniveau klik her
4 nætter – En lille mini-ferie for dig, som måske ikke har en uge til rådighed. Her overnatter du to nætter på Kei Mouth og to nætter på enten Trennery’s eller Wavecrest – kontakt os for program.

Wild Coast Eventyrsridt er kun for erfarne ryttere i god rideform, da der er nogle lange afstande der skal dækkes trav, rolig galop og inkluderer også nogle spurter i fuld galop.

For at deltage i Kei River Ridt skal du være sikker i sadlen og kunne kontrollere en hest i skridt, trav og rolig galop, så du sikkert kan nyde de rolige galopstræk over marker og langs stranden, som disse ridt inkluderer. På Kei River Ridt har du også mulighed for at prøve forskellige heste, da du har flere dage med fast base på Kei Mouth. Du er også velkommen til at hjælpe med hestene når de fodres, tilses og gøres klar, hvis du har lyst.

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 96 kg, der er normalt maks. 6 rytter i gruppen på Kei River Ridt og maks. 8 ryttere i gruppen på Wild Coast Eventyrsridt (udover guider).

Alle ridt har mindst én nat på Kei Mouth Guest Lodge, nær hestens hjem. Kei Mouth Guest Lodge ligger en kort gåtur fra Kei River og færgeovergangen ligesom stranden. Der er fire dobbelt eller to-sengsværelser hver med eget badeværelse og også et værelse med køjesenge. Her bydes på hjemmelavede retter og traditionel sydafrikansk braai (barbecue).

På ridt, hvor der overnattes flere steder, vil du bo på forskellige interessante hoteller og gæstehuse. Indkvarteringen er mere komfortabel end luksuriøs, men forhåbentlig kan udsigterne kompensere for dette.

Seagulls er et familieejet hotel. Hotellet ligger omgivet af en frodig have og lige ud til stranden. Der er swimmingpool og bar. Alle værelser har en-suite badeværelse.

Wavecrest Hotel er fantastisk smukt beliggende på bredden af Nxaxo floden. Sandklitskove, strande, mangrove træer, omgivelserne er simpelthen betagende. Alle værelser er forholdsvis nyrenoverede, har en-suite badeværelse og udsigt over enten floden, stranden eller havet.

Mazeppa Bay Hotel har sin egen ø (på Wild Coast Eventyrsridt). Afhængig af tidevandet, kan man kun komme til øen via en hængebro. Hotellet har to barer, og man kan vælge, hvor man skal nyde sin sundowner (solnedgangsdrink) efter en lang dag i sadlen. Værelser varierer i størrelse, men alle har en-suite badeværelse.

The Kob Inn ligger lige ud til stranden (på Wild Coast Eventyrsridt). Værelserne er rummelige og alle har en-suite badeværelse. Frisk fisk og Seafood er ofte på menuen.

Sydafrika – Wild Coast Eventyrsridt Dagsprogram 

 

Sydafrika – Wild Coast Wavecrest Strand Ridt Dagsprogram

 

 

 

 

 

 

Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik 

Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.


Wild Coast Eventyrsridt – modtaget d. 09. juli 2024

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Jeg fik en skøn hest, som var fremadgående og udfordrende, men samtidig let ridelig og med med spræl og personlighed.
Alle hestene var velredne, friske og fremadgående, hvilket gjorde det til en fantastisk tur ridemæssigt.

Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)?
 4
Hvordan var standarden for maden? 4
Hotellerne på ruten havde alle en spektakulær udsigt, som virkelig gjorde oplevelsen unik. Værelserne og maden var desuden ganske udemærket.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Intet, al information mv. var perfekt.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
En helt igennem fantastisk riderejse langs Wild Coast i Sydafrika. En total drømmerejse for erfarne ryttere med utallige galopper langs øde sandstrande på friske og velredne heste samt de smukkeste udsigter fra hesteryg. Guiderne var desuden utrolig behagelige, og forstod virkelig at gøre det til en uovertruffen tur for alle.


Wavecrest ridt fællestur 20.-27. maj – modtaget d. 26. juni 2023

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Heste i fin foder stand, og udstyr ok.
Gode heste med personlighed.
Guiden var rigtig god til at finde heste der matchede os.
Rart man ikke skal ride med håndhest.
Kunne måske være rart med lidt flere overnatningssteder, så man ikke skal ride så meget tilbage til det samme sted.

Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 4
Gode værelser, godt med plads. Ja der er lidt koldt inden døre i maj.
Ok mad, meget som forventet, men rigeligt af den og fint tilberedt.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Uha vi havde lidt travlt på hjem turen fly booket med meget kort tidsinterval til skift, da vi skulle tjekke bagage ind på ny. Vi kunne ikke få lov at tjekke bagage ind hele vejen til DK fra East London.
Men det gik lige.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Rigtig dejlig tur, så positivt at være en del af en gruppe. Med nogle søde mennesker. Gruppen var af en fin størrelse.
Generelt har jeg haft en meget positiv oplevelse. Og vil gerne afsted en anden gang, til en anden destination.


Wavecrest ridt fællestur 20.-27. maj – modtaget d. 13. juni 2023

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Hos Wild Coast er de rigtig gode til at finde den rette hest til den pågældende rytter. På vores ankomstdag fik vi mulighed for at teste de tildelte heste, så vi var sikre på at vi havde fået de helt rigtige.

Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)?
 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Indkvarteringen bestod i hhv en guest lodge og to forskellige hoteller. Hvert sted havde rigtig gode sove- og badeforhold, lige som maden var rigtig god og omgivelserne fantastiske.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Det kan anbefales at man anbringer mere varmt tøj end man måske skulle tro – der kan godt blive køligt ude ved kysten!


Wavecrest ridt fællestur 20.-27. maj – modtaget d. 12. juni 2023

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4

Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Når man rejser med Rid og Rejs, er der et meget udførligt og detaljeret program. Der er fuldstændig styr på det hele.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja


Wavecrest ridt fællestur – modtaget 08. juni 2023

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Varierende tempo med nogle gode galopper langs stranden. Ridt i bakker og over små floder gjorde det både sjovt og spændende.

Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)?
4
Hvordan var standarden for maden? 4
Indkvarteringen i Kei Mouth var lidt gammeldags, det var hyggeligt men ikke lige så luksuriøst som de andre to steder (Seagulls, Wavecrest).

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Super god rejse med variation i landskab og tempo. Søde og dygtige guider/personale og velplejede heste!


Wild Coast Eventyrsridt – modtaget d. 01. marts 2018

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet?
5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene?
5
Wow, wow, wow!! Det var en helt fantastisk uge! Red en frisk og energifyldt hoppe, skøn hest og en perfekt match! Vi red på stranden, i de grønne bakker over stranden, op og ned ad virkeligt stejle bakker, krydsede små og store floder, igennem små landsbyer, forbi mange, mange køer og over sten og klipper… Og hestene gik så sikkert og stabilt over det hele. Den største floden tog os næsten 10 minutter at komme over og vandet kom op til maven på hestene, men de var helt ubekymrede. Og klippeklatring var ingen problemer for de heste! Og alle galopper på stranden -WOW!! 🙂 

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden?
4
Dejlige strandhoteller med skønne værelser. God mad.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 
5
Virkelig god service og information, både ved bookning og op til afrejsen

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Hele ugen var et stort og fantastiskt eventyr!! Hvis man vil ha en uge på skønne, friske, velredne heste i flot og dramatisk natur og med udfordrende ridning så er Wild coast perfekt!


Surf & Turf – modtaget d. 07. december 2016

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Mange og lange ridt i gallop.
Fin guide.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 4
To hyggelige strandhoteller og de sidste dage i luksus med gourmetmad.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
En dejlig, godt planlagt, riderejse på veltrænede heste i storslået natur


Surf & Turf – modtaget d. 16. december 2015

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 4

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja

Datoer: 
Datoerne for Eventyrsridt er planlagt til at passe med ny- eller fuldmåne samt sæson for lavt tidevand. Hvis ingen er booket på disse datoer, kan disse ridt ændres til Wavecrest eller Kei River ridt.

Ekstra datoer for Eventyrs ridtet kan forespørges for min. 4 personer. Ekstra datoer for Wavecrest, Kei River ridt og Mini ridt på 7 eller 4 nætter kan arrangeres på forespørgsel for min. 2 personer – Kei River ridt (med fast base) kan arrangeres på forespørgsel for min. 1 person – kontakt os

Wild Coast Eventyrsridt:  
2024: 12.okt-19.okt // 09.nov-16.nov // 30.nov-07.dec
2025: 08.feb-15.feb // 10.maj-17.maj // 07.jun-14.jun // 05.jul-12.jul // 02.aug-09.aug // 06.sep-13.sep // 04.okt-11.okt // 01.nov-08.nov // 29.nov-06.dec

Wavecrest Strand Ridt:
2024: 25.okt-01.nov
2025: 15.jan-22.jan // 24.jan-31jan // 21.feb-28.feb // 07.mar-14.mar // 28.mar-04.apr // 25.apr-02.maj // 23.maj-30.maj // 20.jun-27.jun // 18.jul-25.jul // 15.aug-22.aug // 19.sep-26.sep // 17.okt-24.okt // 14.nov-21.nov

Kei River Mini ridt:
2024: 28.okt-01.nov // 21.nov-25.nov
2025: 10.jan-14.jan // 27.jan-31.jan // 24.feb-28.feb // 28.apr-02.maj // 26.maj-30.maj // 23.jun-27.jun // 21.jul-25.jul // 18.aug-22.aug // 22.sep-26.sep // 20.okt-24.okt // 17.nov-21.nov

Udsolgt!

Priser 2024
 
Wild Coast Eventyrsridt (7 nætter)
21.410,-
Wavecrest Strand Ridt (7 nætter) 18.255,-
Kei River Mini ridt (4 nætter)
8.590,-
Priser 2025
 
Wild Coast Eventyrsridt (7 nætter)
23.545,-
Wavecrest Strand Ridt (7 nætter) 20.375,-
Kei River Mini ridt (4 nætter)
10.015,-

Intet tillæg for enkeltværelse

Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for ZAR sep 2024 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.

INKLUDERET:
Indkvartering, ridning, alle måltider, entréer samt bidrag til Rejsegarantifonden.

BETALES LOKALT:
Barregninger, transfer East London lufthavn t/r og drikkepenge

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til East London t/r (fra København ca. fra 6.000), transfer East London lufthavn t/r (ZAR2.400, beløbet deles mellem alle i bilen) samt afbestillings- og rejseforsikring.

NÆRMESTE LUFTHAVN: East London

TRANSFER: Er ikke inkluderet East London lufthavn t/r, og koster ZAR3.000 (ca. 1.115 danske kr) per bil t/r, betales lokalt og deles mellem deltagerne som deler bilen.

Beliggenhed:
Den Vilde Kyst strækker sig fra East London og op til Durban langs det Indiske Ocean i det sydøstlige Sydafrika. Denne kystline i Eastern Cape regionen er rå og uspoleret med klipper, sandstrande og klitter. Nærmeste lufthavn er East London.

Klima:
Sydafrika ligger syd for ækvator og har derfor modsatte årstider af Danmark. Vejret er godt til ridning året rundt. Sommeren (okt-mar) er varm og middagstemperaturen kan godt komme op på en 28 grader, i denne periode kan der også falde regn. Forår og vinter (apr-sep) bringer lune og tørre dage samt kølige nætter.

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver visum for turistophold i Sydafrika, hvilket opnås ved ankomst. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato og skal have to blanke sider overfor hinanden.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her 

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Du skal konsulterer din læge eller vaccinationshus for seneste opdateringer inden afrejse. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her  

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Sydafrika, du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Rideekspedition
Rideniveau: **
Periode hele året
Fastsatte datoer & private grupper
7 nætter/6 dages ridning
4-5 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 96 kg
Gruppestørrelse: 8
Nærmeste lufthavn: East London
Pris fra kr. 18.255


Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER

Del denne fantastiske destination!

Go to Top