Rumænien – Transsylvanien **

Rumænien – Transsylvanien **2019-06-26T07:10:10+02:00

Project Description

Rideferie/Rideekspeditionjanuar/februar & maj til oktober
7 nætter/5 dages ridning – pris fra kr. 7.645

Tempo på energiske heste i form – udforsk det uspolerede Transsylvanien, hvor står tiden stille og er som skabt for ridning

Karpaterne og Transsylvanien udgør det største område af fri og uberørt natur i hele Central- og Østeuropa. Ridningen giver dig mulighed for at opleve et land, hvor tiden synes at have stået stille i de sidste århundreder.

Rumænien er en spændende og anderledes ridedestination. Landet er som skabt til ridning, her er ingen hegn og stort set ingen veje, men majestætiske slotte, middelalderbyer, en fantastisk natur og dyreliv. Den imponerende Karpater bjergkæde er det eneste sted i Europa, hvor bestanden af ulve, bjørne og losser er så udbredt (dog er der ingen garantere for at du vil se disse sjældne og flygtige dyr).  Her står tiden stille – langt fra vores hverdags stress og jag; hyrder leder deres flokke op til græsgangene i bjergene og om aftenen bliver køer og vandbøfler ledt tilbage til landsbyen, den eneste støj du hører er insekternes summen og fuglenes kvidder.   

Ved foden af Karpaterne, lige udenfor den lille landsby Sinca Noua er ligger ridecenteret. Et ridecenter der kombinerer lokale traditioner med vestlige standarder og byder på et stort og charmerende træhus for sine gæster.

Ridecenteret er etableret af Barbara og Christoph Promberger, oprindelige fra henholdsvis Østrig og Tyskland. De har boet i området i mange år og er i dag involveret i en række lokale bevarings- og miljøvenlige projekter for turisme og bevarelsen af den uspolerede natur.

Her findes forskellige muligheder:

Rideferie – rideniveau ** – læs mere om rideniveau klik her
Med fast base på ridecenteret, rider du hver dag ud med picnic frokosten i din saddeltaske. Du vil udforske den uberørte, smukke natur omkring landsbyen Sinca Noua. Ride over bølgende bakker og klatre op i Karpaterne, der bliver også en god mulighed for at opleve landets vilde dyr. En dag vil være hestenes hviledag, her er der mulighed for at opleve historiske landsbyer i området. Hvis vejret tillader, vil der blive arrangeret længere tur i bjergene med 1 overnatning i telt. 

Vinter Rideferie – rideniveau ** – læs mere om rideniveau klik her
Med fast base på ridecenteret, rider du ud hver formiddagen og vender tilbage til en varm frokost. Eftermiddagen kan bruges på endnu en ridetur eller hygge foran pejsen. Rid i skovene omkring ridecenteret og nyd udsigten af de sneklædte bjerge – selvom vi ikke kan garantere det, er sandsynligheden for et fantastisk sneklædt landskab ret stor! Der er lagt forskellige sightseeingture ind i programmet, når du ikke rider.
 
Transylvanien Ekspedition – rideniveau **+ – læs mere om rideniveau klik her
Med start fra ridecenteret, tager dette eventyrlige ridt dig på 180 km lang ekspedition gennem bølgende bakker og middelalder landsbyer. Her vil du vil opleve hvordan landet nærmest er skabt for ridning – næsten ingen hegn og veje samt bølgende bakker der indbyder til nærmest endeløse rolige galopstræk. Indkvartering undervejs vil være simple gæstehuse og hos private familier. Det forventes at du selv passer, plejer og sadler din hest på ekspeditionen. 

 
Rideferie med fast base på ridecenteret er også velegnet for ikke rytter, de vil deltage i ikke-rideaktiviteterne sammen med rytterne, derudover kan der tilkøbes guidede ture eller man kan slappe af mens man betragter livet og dyrene på ridecenteret eller vandre nogle ture i de smukke omgivelser.

Værterne Barbara og Christoph er distanceryttere, de og deres heste har deltaget i flere stævner på højt niveau. Deres højt elskede heste er nøje udvalgt og er en blanding af lipizzanere, arabere, shagya-arabere, kisberi, gidran og ungarske sportsheste, deriblandt også krydsninger. Hestene er i god form og energiske, alle har stor udholdenhed til ridning i bakkerne og bjergene.  

Der rides i engelsk stil og de fleste med distance udstyr.

Tempoet varierer efter terrænet og det vil være hurtig til tider. Ridningen er velegnet for habile ryttere, der er sikre og i kontrol i hurtigt tempo. Du må kunne kontrollere din hest i højt tempo med en gruppe af ryttere, dertil må du være komfortabel med ridning gennem varieret terræn. Du skal være i form både ridemæssigt og fysisk, da du kommer til at lede din hest til fods gennem svært og stejlt terræn.  

Du vil selv skulle strigle og sadle din hest samt afsadle og vaske hesten af efter dagens ridt, der er dog altid hjælp, hvis du behøver.
 
Ridningen på Transsylvanien Ekspeditionen er mere udfordrende end de daglige rideture fra basen på ridecenteret. Der rides mellem 4 og 7 timer dagligt og det forventes at du selv passer, plejer og sadler din hest på selve ekspeditionen.

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 95 kg, der er normal maks. 8 ryttere i gruppen (udover guider)

Basen på ridecenteret er et moderne gæstehus (ski hytte stil) med ni soveværelser, alle med privat brusevadeværelse. Her kan garanteres enkeltværelse mod tillæg.

I stueetagen findes en spisestue, en stor opholdsstue med pejs samt en bar.

Bemærk at gæstehuset også huser B&B gæster (inklusiv børn), som kan deltage i spisningen sammen med rytterne.

Hvis vejret tillader, vil der på rideferie om sommeren blive mulighed for en overnatning i kuppelttelt i bjergene.

På Transsylvanien Ekspeditionen overnattes første og sidste nat på ridecenteret og ellers i simple indkvarteringer, i delte værelser, i gæstehuse og hos lokale familier undervejs. Da du er i det uspolerede Rumænien, vil standarden og komforten på indkvarteringen ikke så høj, som i mange lande i Europa. Nogle nætter overnattes i tre-sengsværelser og hos lokale familier måske endda i spise- eller opholdsstuen, men det er en del af livet i Rumænien og en del af eventyret! Der vil være mulighed for et brusebad alle dage, badefaciliteterne er oftest del tog der kan være én eller to nætter, hvor hele gruppen må deles om et toilet og brusebadeværelse. I Viscri, kan nogle af gæstehusene hænde at toilet uden skyld udenfor. Det er normalt muligt at garantere enkeltværelse, mod tillæg, på 6 af nætterne på ekspeditionen, men der er få værelser til rådighed for gruppen og det vil være efter først-til-mølle princippet.   

Rumænien – Transsylvanien Rideferie Dagsprogram

 

Rumænien – Transsylvanien Ekspedition Dagsprogram

 

Rumænien – Transsylvanien Vinter Rideferie Dagsprogram

Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik 

Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.


Transsylvanien Ekspedition – modtaget d. 20. september 2018

Hvordan var din rejse generelt set? 4

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 3
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 3
Hvordan var standarden for maden? 
5

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 
5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja


Vinter Rideferie – modtaget d. 13. februar 2018

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Fantastisk uge, der på alle måder overgik mine forventninger. Værterne er venlige, servicemindede og dygtige. Der er styr på tingene og en rar atmosfære, hvor man nemt slapper af, når man ikke rider. Kokken laver god, hjemmelavet mad og forplejningen er generelt i top (bl.a. er der fri adgang til vin). Hestene er velopdragne og i god form, og man kan mærke, at der bliver passet godt på dem.

Naturen omkring gården er storslået og varieret, så man kommer både op i bjergene og rider på flade sletteområder. Vi havde en sød og kompetent guide, som man følte sig i trygge hænder hos.

Midt på ugen var der kulturdag med udflugt til Brasov. med en rar guide, der talte godt engelsk, og som kunne fortælle en masse spændende ting om Rumænien.

Kan varmt anbefales.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 
5
Gode værelse, god mad og en dejlig fællesstue med pejs og adgang til alle tænkelige drikkevarer.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 
5
Alt fungerede optimalt. Jeg blev hentet i lufthavnen af en sød chauffør, der talte godt engelsk.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
På alle måder en god oplevelse.


Rideferie – modtaget d. 07. august 2017

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5

Fik I den rigtige hest udfra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 4

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte dig sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Transsylvanien Ekspedition – modtaget d. 28. juni 2017 

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5

Fik I den rigtige hest udfra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5 

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Transsylvanien Ekspedition – modtaget d. 04. juni 2016

Hvordan var din rejse generelt set? 4

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Equus har skønne heste, smukke faciliteter i Sinca Noua og dygtige guider.

Jeg giver 4 til hest og udstyr. Jeg red 3 forskellige heste. Jeg nød en stor fuldblod i engelsk saddel, som var guidens hest, den red jeg i to dage. Den skulle desværre kun med på halvdelen af turen. De to andre heste var mindre arabere. På de to araber heste red jeg en distancesadel, som ikke var god til mig. De to andre heste var lidt klejne (Araber), og jeg syntes ikke så godt om de mindre gangarter.

Det hører med til historien, at jeg ikke rider ugentligt og dette ridt var hårdt fysisk for mig. Lange forløb med letridning og galop i let sæde, som normalt er fantastisk, men for mig blev jeg mere og mere øm i ugens løb i lysken, knæ og inderside af læg.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 3
Hvordan var standarden for maden? 5
Standard på værelser på Equus var super fine, og i landsbyer meget jævne. Det var dog også mine forventninger, så det var fint og ok at sove på sovesal.

Mad og beværtning var helt i top, det havde jeg ikke regnet med 🙂

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Alt klappede så fint.

Tak for hjælpen.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Tak for nu.
Jeg overvejer at ride igen….


Rideferie – modtaget d. 15. september 2015

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Der er god fart på i trav og galop, men også god ro til at kigge go nyde landskab undervejs i skridt, så alt i alt det bedste af begge verdener. Man skal bestemt være indstillet på at sidde af og op nogen gange i det stejle terræn, men guiderne er hjælpsomme med at finde stubbe og lign til at komme lettere op med, de er påpasselige med at man ikke skal hænge på hestens side og ‘klatre’ op, så der bliver tænkt på dyrenes velfærd. Man skal være en erfaren rytter og tryg i i et varieret terræn og lokal miljø hvor man også nogen gange støder på hunde, løs gående kvæg og heste, folk der arbejder i marker mm. Rumænerne er vant til landlige trækheste der ikke reagere på støj og pludselige bevægelser mm, derfor tager de heller ikke altid hensyn til en flok ryttere, men Equus heste er virkelig godt trænet og vant til de lokale forhold, så de er opmærksomme men rolige, en sand fornøjelse at ride på.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5
Utrolig lækker mad, super frisk lavet lige fra have til bord, ingen slankekur her 🙂

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Rejsen er både en skøn ride oplevelse go dejlig ferie på gården, helt som forventet, men det var for mig også en dejlig overraskelse at opdage denne side af Rumænien, smuk, historisk, venlig, oprindelig, vild, varieret og spændende. Projektet for naturbevarelse i området er iøvrigt et besøg værd i sig, og meget fascinerede at få indsigt i.


Transsylvanien Ekspedition – modtaget d. 22. oktober 2014

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Hestene var generelt fremadgående, super sikre på deres ben, i god form og godt passet på. Endurance-sadlen som jeg red med, var ikke komfortabel, mærkede med det samme, at den ville give mig problemer og fik på 2.dagen et lammeskind, hvilket hjalp. Min hest Nakina var virkelig rar, fin og fantastisk hurtig i galoppen, men knap så fremadgående i skridt og trav. Jeg er lidt ked af, at jeg ikke fik lov til at prøve min drømmehest Saba, håber på en anden god gang. Mine point er her nok mere en stor 4’er end en ren 5’er

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5
Fine forhold, rigtig god forplejning, super god mad.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Hvis rejsen går over Frankfurt, skal man have minimum halvanden time til transfer. Jeg nåede ikke mit fly videre hjem til København, pga “kun” 50 minutter mellem de to flyforbindelser.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Uforglemmelig oplevelse, halvvejs på turen kunne jeg knap nok huske mit eget navn, bare helt fyldt med indtryk.


Rideferie – modtaget d. 01. november 2012

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Intet at sætte min finger på. Men måske der skal gøres opmærksom på at nogle af bjergskråningerne er meget snævre at kravle på og det gør turen lidt udfordrende.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
3
Hvordan var standarden for maden? 3
telt m.sovepose super! Værelse lidt køligt og vandet ikke altid varmt i bruseren,- men okay vi er laaangt ude på landet jo. Maden er måske som egnen vil det, lidt “tam”. Med meget ost, hvidt mel.Skøn frisk/varm mælk.Dessert til hvert hovedmåltid var i overkanten for mig men jeg er jo høflig så 😉 Det vil jeg nok overveje at fortælle fra start af er overkill. Sød kok!

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 4
Forsinkelser på flyene ved alle mellemlandinger gav mig meget kort frist til at nå næste fly og måtte løbe stærkt. Det var lidt stressende med kun 1 time imellem.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Fantastisk oplevelse med den uberørte skov og hele deres projekt for området!! Utrolig kære mennesker alle sammen. Jeg havde ret høje forventninger der fuldstændigt er blevet indfriet. Blev også fint informeret via to spændende dokumentar film hvor værterne var med.Sjovt at en dansker sponsorerer en stor del (Bestseller) og sjovt at møde intervieweren fra den ene dokumentar helt tilfældigt da de var forbi for at filme endnu to spændende projekter. Jeg har helt klart fået en masse med hjem!

Datoer:

Vinter Ridning: 
Kontakt os for datoer i januar og februar 2020

Rideferie:
2019: 06.jul-13.jul // 20.jul-27.jul // 03.aug-10.aug // 17.aug-24.aug // 24.aug-31.aug // 07.sep-14.sep // 28.sep-05.okt // 12.okt-19.okt // 26.okt-02.nov

Transsylvanien Ekspedition:
2019: 13.jul-20.jul // 27.jul-03.aug // 10.aug-17.aug // 31.aug-07.sep // 05.okt-12.okt // 19.okt-26.okt

Udsolgt!

Priser:

Rideferie

  
April – maj 2019 

7.645,-

Juni – september 2019 

8.620,-

Oktober 2019 

7.645,-

Vinter Ridning

 

7.645,-

Medrejsende ikke rytter

 

4.920,-

Transsylvanien Ekspedition

 

12.715,-

På Ridecenteret findes få enkeltværelser, det koster et tillæg på kr. 650 (7 nætter) for at garantere et enkeltværelse. (Intet tillæg, hvis du er villig til at dele værelse med anden gæst)

På ekspeditionerne skal du være villig til at dele værelse med anden gæst – dog er der få nætter hvor enkeltværelse kan reserveres, dette vil koste €15 per nat (betales lokalt).

INKLUDERET:
Indkvartering og ridning jf. program, alle måltider, vin og øl til måltiderne, transport Bukarest lufthavn t/r på bestemte tidspunkter, besøg i landsbyer/slotte jf. program, bidrag til Rejsegarantifonden.

BETALES LOKALT:
Andre drikkevarer, evt. leje af sovepose (€15), frivillig donation til lokal bevaringsfond (€40), samt evt. besøg i bjørne-hi (€30), drikkepenge

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Bukarest t/r, afbestillings– og rejseforsikring.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Bukarest

TRANSFER:  Er inkluderet t/r Bukarest lufthavn på faste tidspunkter.

Beliggenhed:
Ridecenteret er beliggende ved foden af Karpaterne bjergkæden, lige udenfor landsbyen Sinca Noua ca.160 km nord for hovedstaden Bukarest. Nærmeste lufthavn er Bukarest. 

Klima:
Rumænien har et tempereret fastlandsklima. Forår og efterår har lune dage med kølige nætter, efteråret er normalt mere tørt. Sommeren kan være varm med temperaturer op til 26-30 grader. Vinteren har daglige gennemsnitstemperaturer mellem 0 til -5 grader, i februar kan temperaturen nå helt ned på -10 grader.

Pas & Visum:
Rumænien er medlem af EU og Danske statsborgere behøver ikke visum for ophold i Rumænien, dog kræver myndighederne at du medbringer gyldigt pas ved rejse og ophold i landet.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt det kan være en god idé at få en Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse) vaccination, da Hepatitis efterhånden begynder at være udbredt i hele verden. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Du skal medbringe dit blå EU-sygesikringsbevis, der giver dig ret til samme offentlige sygehjælp som borgerne i det land du befinder dig i.

Ved rejser i EU lande, kræver vi, at du udover at medbringe det blå EU-sygesikringsbevis, også har dækning ved en rejseforsikring, således at du er dækket på nærmeste klinik og hospital uanset om dette er offentligt eller privat – samt at du også er dækket ved hjemtransport. Tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Rideferie/Rideekspedition
Rideniveau: **
Periode januar/februar & maj til oktober
Fastsatte datoer
7 nætter/5 dages ridning
3-6 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 95 kg
Gruppestørrelse: 8
Nærmeste lufthavn: Bukarest
Pris fra kr. 7.645

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER