Forlængelse: National Geographic rundrejse – 7 dage/6 nætter
Hele året – pris fra 32.880
Udvalgt tur med respekt for dyrelivet, anbefalet af den verdenskendte primatolog Dr. Jane Goodall. Udforsk Ngorongoro-krateret, smukke Lake Manyara Nationalpark og Serengeti
Tag med på et uforglemmeligt eventyr i Tanzania, hvor du vil søge efter de afrikanske “big five” – løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel. Rundrejsen tager dig til den betagende smukke Lake Manyara Nationalpark, over Serengetis gyldne bølgende savanne og til det storslåede Ngorongoro-krater med sit rige dyreliv. Undervejs vil du besøge Serengeti Wildlife Research Centre, hvor en forsker vil indblik i deres arbejde, udforske området omkring Olduvai-kløften, som har været beboet af mennesker – og deres tidligste forfædre – i næsten to millioner år samt få indsigt i den indfødte masai-kultur.
Dette er en National Geographic Rundrejse, hvor programmet er sammensat af National Geographic, og som ledes af special uddannede National Geographic ekspert guider. Disse ture inkluderer som oftest også et unikt besøg på National Geographic støttede projekter, der normalt ikke er åbent for offentligheden. Det er ture velegnet for dig, som ønsker en dybere indsigt i kulturen og/eller naturen kombineret med opgraderet indkvartering.
Denne rundrejse er samtidig også en del af Jane Goodall collection og dermed anbefalet af den verdenskendte primatolog Dr. Jane Goodall. Rundrejsen er arrangeret i partnerskab med Jane Goodall Institute of Canada, som sikrer at dette eventyr bidrager til at støtte instituttets mission om at beskytte dyrelivet og samarbejde med lokalsamfundene om at blive deres partnere i naturbevaring.
7 dage, 6 nætter med start og slut i Arusha. Maks. gruppestørrelse er 6 deltagere.
Turstart stort set hver søndag året rundt. Afhængig af efterspørgsel arrangeres der også turstart om lørdagen – kontakt os for datoer i ønskede rejseperiode.
Pris
Januar, juni-august & december kr. 38.240
Februar-maj kr. 32.880
September-november kr. 35.525
Tillæg for garanteret enkeltværelse fra kr. 4.675
Der er intet tillæg, hvis du er villig til at dele to-sengsværelse med en anden deltager af samme køn.
Inkluderet:
6 overnatninger; (2 nætter hotel, 1 nat lodge & 3 nætter luksus safari telt), ture jf. program, 6x morgenmad, 5x frokost, 4x aftensmad samt bidrag til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet:
Flyrejse til Arusha, transport fra Arusha hotel til lufthavn efter rundrejsen, 1x frokost og 2x aftensmad (beregn ca. USD170-225), drikkepenge samt afbestillings- og rejseforsikringer.
Forslag til alternativ rundrejse for budgetrejsende:
Dyreliv på Serengeti & i Ngorongoro-krateret 6 dage/5 nætter classic rundrejse, start stor hver søndag året rundt. Pris fra kr. 16.270 – Kontakt os for program samt mere information.
Har du flere feriedage til rådighed, så kan vi også tilbyde længere rundrejser, som kan inkludere safari i Kenya eller afslapning på Zanzibar – rundrejser med varighed fra 9 dage/8 nætter og op til 14 dage/13 nætter. Kontakt os for mulighederne ud fra din rejseperiode, ønsker og budget.
Dag 1: Ankomst Arusha
Ankomst til Arusha eller Kilimajaro lufthavn og transfer til hotel. Afhængig af deltagernes ankomst vil der senere på dagen være et velkomstmøde.
Overnatning: Kibo Palace Hotel (eller lign.)
Dag 2: Arusha – Lake Manyara Nationalpark
Efter morgenmad kører I Mto wa Mbu, hvor I vil tage en kulturel vandretur gennem byen. Mto wa Mbu har tiltrukket omkring 18.000 indbyggere fra 120 forskellige stammer. I løbet af de næste timer vil I besøge lokalsamfundets lokale marked, se hvordan hytter bygges, og møde håndværkere i deres butikker. Derefter spiser i en traditionel frokost med en lokal familie. I fortsætter til Rift Valley-skråningen og indkvarterer jer i jeres safari-lodge, der ligger ved kanten af Lake Manyara Nationalpark. Tag på vores første safaritur for at opdage Østafrikas legendariske dyreliv og lede efter løver, elefanter, flodheste, giraffer og meget mere. Den vestlige mur af Rift Valley-skråningen er virkelig betagende. Eftermiddagen tilbringes med at se dyrelivet, I snor jer gennem en frodig, kølig skov, der er domineret af store ficustræer dækket af bromeliaer og bregner. I vil søge efter at se nationalparkens fænomenale fugleliv der inkluderer 400 fuglearter, herunder lyserøde flamingoer, pelikaner, skarver og storke samt træklatrende løver, elefanter, zebraer, flodheste, bavianer og bøfler. Ud over dyrelivet er Lake Manyara Nationalpark hjemsted for kæmpe figentræer, akacie-skovområder, mahognitræer og græsklædte flodsletter. Kontrasterne i dette område er simpelthen betagende; de åbne sletter, den enorme skrænt, den centrale alkaliske sø, de tætte skovområder og fjerne vulkanske tinder forenes i et område, der bedst beskrives af Ernest Hemingway som “det smukkeste, jeg har set i Afrika”.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Rift Valley Photographic Lodge (eller lign.)
Dag 3: Lake Manyara Nationalpark – Serengeti Nationalpark
I kører gennem den betagende Rift Valley på vej til jeres safari-camp i Serengeti Nationalpark. Undervejs gør I stop ved Olduvai Gorge Museum and Visitor’s Centre. Olduvai-kløften er en stejl kløft i Great Rift Valley. Det er et af verdens vigtigste palæoantropologiske steder. I 1931 afslørede udgravninger foretaget af Louis Leakey beviser på tidlige menneskeliv, der går næsten 2 millioner år tilbage. I besøger Olduvai-museet for at se knoglefossiler og fragmenter af gamle stenværktøjer. Dette UNESCO-verdensarvssted giver et spændende glimt af menneskets oprindelse og udvikling på Serengetis slette i Afrika. Herfra fortsætter I til den verdensberømte Serengeti Nationalpark, hvor I tager på en sen eftermiddagssafari, tværs over Serengeti slette. Din kyndige chauffør vil holde udgik efter dyrelivet – bøfler, elefanter, løver, gnuer, zebraer, giraffer og mange flere. Tanzanias Serengeti har en tendens til at være mindre turismemæssigt overfyldt end nogle af Kenyas mere berømte reservater, så nyd landskabet; de store græsarealer, lysets og skyggens spil og det tætte kig på det vilde Afrika.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Serengeti Tortilis Camps (eller lign.)
Dag 4: Serengeti Nationalpark
I dag vil I fordybe jer i Serengetis pragt, et af Afrikas mest berømte naturreservater. I vil opleve parkens ikoniske skabninger, når I tager på morgen- og eftermiddagssafari i en firehjulstrækker over de gyldne græsarealer. Med lidt held kan I få øje på alle Afrikas “big five” – løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel. Senere besøger I Serengeti Wildlife Research Centre, hvor de fleste naturforskere og -videnskabsfolk er baseret i forbindelse med projekter i Serengeti Nationalpark og de omkringliggende beskyttede områder. Her vil en forsker give jer et indblik i deres arbejde; emnerne vil variere afhængig af de studier, der udføres på det tidspunkt.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Serengeti Tortilis Camps (eller lign.)
Dag 5: Serengeti Nationalpark – Ngorongoro
I tager tidligt afsted fra Serengeti og kører over den enorme savanne til Ngorongoro reservatet. Ngorongoro-krateret strækker sig over mere end 20 kilometer i diameter og er verdens største ikke-oversvømmede kaldera. Se Ngorongoro-kraterets vidundere på en denne heldagssafari, hvor I kører ned i krateret til nogle af de bedste steder at se dyreliv. Krateret er beboet af omkring 25.000 dyr. I holder udkig efter zebraer, gazeller, bøfler og vortesvin, og hold kameraet klar til at forevige en flok løver eller en enlig leopard, der går langs savannen. I spiser frokost nede i krateret og fortsætter derefter jeres søgen efter dyreliv.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Pembeni Africa Lodge (eller lign.)
Dag 6: Ngorongoro – Arusha
Denne formiddag forlader I Ngorongoro og kører fra lodgen i Pembeni til en masai-landsby. I besøger en masai-landsby i Monduli-distriktet, hvor I vil få indblik i Clean Cookstove-projekt. I Tanzania er 95 % af befolkningen afhængige af at lave mad med træ og kul. Kvinder og piger bruger timevis på at gå for at samle træ hver dag (hvilket gør dem sårbare over for overfald og ude af stand til at bruge deres tid på at gå i skole). Indendørs røg fra de åbne brændekomfurer forårsager bl.a. kræft, lungebetændelse, blindhed og forbrændinger. På denne guidede tur i landsbyen vil I møde de kvinder, der er blevet uddannet som komfuringeniører. I besøger bomaer (traditionelle hjem), og vil se komfurteamet bygge et komfur i et hjem. Et rent-brændende komfur som hat den gavnlige indvirkning på masai-landsbyboernes helbred og dagligdag, især kvindernes. Derefter fortsætter I til Arusha med frokostpause undervejs. I tilbringer resten af dagen på egen hånd i Tanzanias safarihovedstad.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Overnatning: Kibo Palace Hotel (eller lign.)
Dag 7: Afrejse Arusha
Vi kan booke ekstra nætter såfremt du evt. ønsker mere tid i Arusha.
Måltider inkluderet: Morgenmad
Klima:
Tanzania ligger lige syd for ækvator og har omtrent et tropisk klima. Der er to regnsæsoner; den korte og den lange. Den lange regnsæson, som kaldes Masika, falder fra midt marts til maj og den korte regnsæson, som kaldes Mvuli, falder fra november til midt januar. Den køligste periode er under den tørre sæson, der varer fra maj til oktober. Med beliggenheden tæt på ækvator og højden på ca. 1400 meter, er temperaturerne rimelige stabile året rundt med dagtemperaturer på mellem 26-35 grader og nattemperaturer på mellem 13-18 grader.
Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver visum for indrejse i Tanzania og kan ansøges ved ankomsten. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her
Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Der er risiko for Malaria i Tanzania, du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring dette samt evt. yderligere vaccinationer. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her
Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Tanzania og du skal derfor have en rejseforsikring som dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på denne rundrejse.
Advarsel: Dette er stærkt vanedannende





















