Spanien – Los Alamos **

Spanien – Los Alamos **

Rideferiehele året
7 nætter/5 dages ridning – pris fra kr. 13.345

All-inclusive i solrige Andalusien med skøn ridning på glade heste, besøg på den nationale rideskole i Jerez og fantastisk hyggeligt værtskab

Du rider gennem, de sødligt duftende skove af eukalyptus- og parasoltræer, langs hvide klippekyster og indbydende sandstrande med udsigt til Cape Trafalgar standen og i det fjerne Marokkos kyst. 

Costa de la Luz er en stille og rolig region, som, indtil videre, er sluppet for invasionen af masseturisme. I kommer til at ride i spansk landlig idyl, hvor dagliglivet ikke har forandret sig i de sidste mange årtier. 

Du er i Spanien og du er på all-inclusive ferie, så dagens ridetur starter ikke alt for tidligt og efter formiddagens aktiviteter vil der være tid til at slappe af, holde siesta med en drink ved poolen og nyde det behagelige klima, som det solrige Andalusien er så kendt for.

Torsdag er hestenes hviledag og der vil der være udflugt med besøg på Real Escuela Andaluza del Arte Ecuestre i Jerez.

I nogle perioder kan du også vælge en 4 nætters miniferie, hvor du ankommer søndag og følger det almindelige ugeprogram til torsdag morgen.

Ridningen har vi kategoriseret til rideniveau ** – læs mere om rideniveau klik her

Hovedparten af hestene er Andalusiere samt spansk-araber krydsninger, som rides i engelsk udstyr. Maksimum vægten for ridning på Andalusiere er 83 kg, men der findes også et par Welsh cobs som (erfarne) ryttere på maks. 100 kg kan ride på.

Du skal være sikker i alle gangarter ,og kunne ride en følsom og fremadgående hest. Ridningen er ind imellem tempofyldt med muligheder mange herlige rolige galopstræk gennem skoven, landskabet og langs stranden. Der vil også være nogle muligheder for hurtige kortere spurter.

Normalt er ridning på stranden i perioden midt juni til midt September ikke tilladt, men Los Alamos har fået en speciel tilladelse fra myndighederne til at ride på stranden i sommermåneder, forudsat det er tidligt om morgenen. Derfor vil ridning på stranden være tidligt i den periode, generelt vil de daglige rideture være tidligere på dagen i sommermånederne, så ryttere og heste undgår ridning i de hede middagstimer.

Teenagere fra 15 år, kan deltage i ridt med en myndig medrejsende

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 83 kg, der er normalt maks. 10 ryttere i gruppen (udover guide)

Du bor i den charmerende Hacienda Jacaranda, opkaldt efter de smukke Jacaranda træer i den skønne store have, hvor også  findes en uopvarmet swimmingpool samt plads til at læse en bog mellem palmer, kaktusser og frugttræer.

Værelserne har to enkeltsenge eller en dobbeltseng med et lille en-suite brusebadeværelse. Der er intet tillæg for enkeltværelse på Los Alamos.

Der er en stor spisestue samt en hyggelig lounge, hvor man kan slappe af i komfortable sociale omgivelser efter dagens ridt.

Morgenmaden foregår ved selvbetjening, villaen stiller ingredienserne til en spansk morgenmad, som du selv tilbereder, til rådighed. Frokosten er oftest på lokale tapas-barer undervejs på dagens ridetur.  Aftensmaden er enten lækker hjemmelavet mad eller middage ude på små lokale landsby restauranter. Opholdet er all-inclusive og der findes sodavand samt en rimelig mængde af øl, vin og spiritus til rådighed i Haciendaen.

Los Alamos 7 nætter Dagsprogram

 

 

Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik

Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.


Modtaget d. 10. november 2024

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Dejlige, velopdragne og veloplagte heste. Jeg red fire forskellige heste i løbet af ugen som alle var friske og meget sjove at ride. Dygtige guides der kender hestene og området. Der er meget skridt, da mange stier er dyb sand. Men der var også plads til gode og også hurtige galopper. Skøn natur at ride i: skov, strand og op og ned i bakker. Vi red ned til stranden to gange og fik galoppere langs med den laaange og i februari meget øde strand.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5
Dejlige og store værelser. Hyggelig kombineret dagligstue/spisestue hvor man kan hænge ud, læse, snakke med de andre eller drikke en kaffe/vin foran pejsen.
Forplejningen var i top. Morgenmaden var “ta selv” buffet, frokost spiste vi typisk på en restaurant eller som picnic der blev kørt ud til os. Aftensmad var altid tre retter, med hjemmelavet, lækker mad. Der er drikkevarer og snacks tilgængeligt (og inkluderet) hele tiden, så hvis man har brik for en kaffe, sodavand eller et glas vin så henter man det bare.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Melina sørgede som altid for meget god information inden rejsen

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Jeg plejer at beskrive den her rejse som “en all inclusive ferie, inklusive hest!” .:) Dejlig afslappende uge og mere egentid end de rejser jeg tidligere været på, men det var helt perfekt for mig på det tidspunkt.
En bonus er også besøgt i Jerez på den kongelige rideskole. Wow! Opvisningen var fantastisk, men besøget stalden inden var bedre! Smukke,smykke PRE hingste i lange rækker. Wow!
Jeg havde heller aldrig været i den del af den spanske sydkyst, så det var meget hyggeligt at opdage en nu del af Spanien.


Modtaget d. 05. april 2022

Hvordan var din generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Super skønne heste som var nemme at ride, i virkelig god form og glade for at gå. Lidt for enhver smag og man havde lyst til at ride dem alle

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5

Super lækker hjemmelavet mad

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 
5
Vi havde fået at vide at vi først kunne flyve efter et bestemt tidspunkt men alle de andre skulle afsted før det og vi endte med at vente rigtig mange timer i lufthavnen
(Rid&Rejs kommenterer: Det glæder os at kunden havde en god ferie på Los Alamos. Alle gæster på Los Alamos bliver oplyst om at fly tidligst må afgå fra Malaga kl. 11, vælger man at booke en afgang senere på dagen må man vente i lufthavnen eller alternativt tage toget ind til Malaga by og tilbringe ventetiden der.)

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja


Modtaget d. 04. april 2022

Hvordan var din generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Udstyret fint, der blev gjort en del for at sadlerne var behagelige at sidde i, i mange timer,
Foldene var ikke fantastiske med danske øjne, men tænker de var helt ok for Spanske forhold.
Hestene blev passet rigtigt godt.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5

Hyggeligt sted vi boede. Fint fælles stue med alt man kunne tænke sig/havde behov for.
Fantastisk forplejning, vi blev næsten nødet, der blev taget hensyn på alle leder og kanter, til de forskellige ønsker deltagerne havde til mad.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 
5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Super sted, skønne ride dage, virkeligt søde og hjælpsomme hosts, fine heste
Vi red alle forskellige heste i løbet af ugen og der blev lyttet til ønsker så alle fik mest muligt ud af ferien.
Det er tæt på svært at bruge penge ud over det rejsen har kostet.


Modtaget d. 04. april 2022

Hvordan var din generelt set? 4

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Der var placeret gel-pads i sadlerne hvilket var meget dejligt for bagdelen ved ridning i mange timer.
Absolut sikre og villige heste.
Skønt terræn.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 4

Rigeligt med varmt badevand .
Stort enkelt værelse med god indretning og møblering og med en lille altan med smuk udsigt.
Ikke så god internet forbindelse.
Sunde og rigt varierende måltider sammen med hyggelige med-ryttere.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 
5
Den lange transfer-tid bør nok oplyses. Vi skulle moderlige tidligt op, og følges med vores medrejsende, så de kunne nå deres fly kl. 11.50 . Vores gik først 15.45
(Rid&Rejs kommenterer: Det glæder os at kunden havde en god ferie på Los Alamos. Los Alamos ligger godt 210 km fra Malaga, og lufthavnstransfer er på fastsatte tidspunkter. Alle gæster på Los Alamos bliver oplyst om at fly tidligst må afgå fra Malaga kl. 11, det betyder at man skal forvente at være i lufthavnen til at nå en afgang på ved dette tidspunkt – vi må forsøge at gøre dette mere klart ved bestilling.)

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja


Modtaget d. 04. april 2022

Hvordan var din generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Skønne velpassede heste, som var sikre i terrænet. Rachel var så god til at finde den rette hest til en.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5

Forplejning i top. Meget lækker, sund varieret mad hele vejen igennem. Der manglede intet og alt smagte godt.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen?
5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Helt igennem en fantastisk hesteferie på Los Alamos. Skønne heste, søde hjælpsomme mennesker. Alt i top.


Modtaget d. 23. juni 2019

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5

Fik I den rigtige hest udfra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Skønt ridt i den smukke akacieskov og på stranden. Udsigt til Atlanterhavet og Afrika. Terrænet er sand. Hestene stærke og lydige. Arbejdede ivrigt og var din bedste ven. Savner dem allerede.

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 3
Hvordan var standarden for maden?
4
Aftensmaden er portionsanrettet. Enkelte dage var der lige i underkanten til at blive mæt.
(R&R kommenterer: Maden bliver anrettet på tallerkner og serveret ved spisebordet, det er muligt at bede om mere mad, hvis man ønsker mere)

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikrr på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen?
5

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Mini Ferie – modtaget d. 26. marts 2019

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Meget hjælpsomme og opmærksomme guider med stort kendskab til området. Gode til at sammensætte hest og rytter efter temperament og formåen. Villige til at skifte hest hvis rytter ikke synes det fungerer.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 3
Hvordan var standarden for maden?
5
Meget småt badeværelse samt manglede bruseforhæng, så når man var i bad, var hele gulvet vådt.
(R&R kommenterer: Vi beklager oplevelsen med badeværelset, Los Alamos har planlagt renovering af deres badeværelser indenfor nærmeste fremtid)

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 
5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Super godt sted, meget venlige og imødekommende værter og guider.


Modtaget d. 12. januar 2018

Hvordan var din rejse generelt set? 4

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Rachel havde fundet 2 heste, som passede perfekt til mig og mit niveau, temperament og mine færdigheder Fantastiske dyr og jeg havde en meget klar fornemmelse af at hestene passede på mig, lige såvel som guiderne. Dejligt afvekslende terræn med tilpas mængde udfordringer og ro til bare at nyde samspillet med hestene og at være i natur, skov og Atlanterhavs strand.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden?
4
Jeg var tilfreds med maden, men næste gang vil jeg gerne have flere friske grøntsager til aftensmaden. Engelsk mad er forholdsvis tung mad. Men en oplevelse at deltage i en engelsk julemiddag. Tak for det.
Man kan med fordel sørge for at værelset er varmet op, når vi ankommer, da det tog 2 døgn at varme ordentligt op.
Der var jævnligt problemer med varmtvandsforsyning og strømmen gik dagligt. Jeg blev oplyst om hvor vi ku slå strømmen til igen, hvilket er fint nok for mig. Men generelt tror jeg at det vil være til stedets fordel, at få klaret disse ting. Om det skal tages som udtryk for “spanske tilstande” skal jeg ikke kunne sige.
Jeg sov fantastisk i den gode seng.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen?
5

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja
Jeg har følt mig taget fantastisk godt imod. Og stedet og ånden er at alt bliver rummet. Man kan gå for sigselv og man kan hygge og skvadre. Søde og venlige værts og hestefolk. Hyggeligt at droppe ind på de forskellige cafe’er og smage de forskellige tapas. Desværre blev hesteshowet aflyst. Men vi havde en hyggelg tur til Cadiz i stedet for.
Jeg kan konstatere at jeg er kommet hjem for første gang efter en ferie, uden at være træt. Og forbavsende få ømheder trods de mange timers ridt. Og JA; DET KAN GODT BLIVE STÆRKT VANEDANNENDE.


Modtaget d. 01. september 2016 

Hvordan var din rejse generelt set? 4

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Alt ridning foregår i lange skridt perioder og derefter gallop.Det var august og meget varmt,især ridning på stranden var fantastisk.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
 4
Hvordan var standarden for maden? 5
Top

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Alt perfekt

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Det har været en stor oplevelse som jeg håber at gentage!


Modtaget d. 29. marts 2016 

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Jeg var meget positivt overrasket over den gode stand hestene var i. De var sunde, stærke og velplejede og man kunne fornemme at ejerne tog sig rigtig godt af hestene ift hvad man ofte kan opleve sydpå. Skønne fremadgående heste som samtidig var styrbare og gode i hovederne – jeg har allerede lagt billet på at skulle købe en af dem, når den ikke længere skal være hos dem 🙂

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
 4
Hvordan var standarden for maden? 3
Værelset var helt fint, ikke luksus, men det havde jeg heller ingen forventning om. Der var pænt og rent og jeg havde min egen lille altan, hvilket var et stort plus. Det er dog ikke alle værelser som har det. Maden som værtsparret lavede til aften var rigtig lækkert. Maden på barer til frokost var ikke af den højeste standard, men helt ok.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Melina fra Rid og Rejs hat ydet fantastisk service og besvaret alle mine spørgsmål, så jeg følte mig helt tryg ved at skulle rejse alene. Jeg fik tilsendt et hæfte med alle informationer, inklusiv mine egne flytider, transfer etc – en super god service!

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Jeg kan varmt anbefale alle erfarne ryttere at tage til Los Alamos. Værtsparret er ekstremt søde, gæstfrie og hjælpsomme. Hestene er gode og stærke og man får virkelig stillet sin sult efter hurtige galopper langs strandene og i skoven. Der er fart over feltet, så vil sige, at det nok ikke er det oplagte for den mindre erfarne rytter – men jeg havde et helt perfekt ophold og tænker allerede at tage tilbage igen til sommer.


Modtaget d. 30. december 2015

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Fantastiske heste, smuk natur. Stabile guider.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
3
Hvordan var standarden for maden? 3
Jeg synes ikke maden var særlig god, men det var på ingen måde noget jeg lagde vægt på da selve turen og ridningen var det væsentlige. Så det trækker ikke ned for mit vedkommende.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Melina, du har igen skræddersyet og vejledt mig til en helt perfekt ferie. Værstparret var så søde. At rejse alene afsted henover julen er jo lidt specielt, men jeg følte mig en del af fællesskabet og jeg kunne nyde juledagene med de skønneste heste.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Jeg ved med sikkerhed, at jeg skal afsted igen. Om det bliver samme sted eller et nyt eventyr, må tiden vise. Men rideferie gennem Rid & Rejs vil være fast lagt ind i mine rejseplaner fremover.Tusind tak for endnu en dejlig rideferie!


Modtaget d. 03. november 2013

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Ridningen får kun 4 fordi jeg savnede lidt trav en gang i mellem, men er klar over at det er meget normalt i Spanien. Hestene var fantastiske, Rachel meget dygtig til at finde den rigtige hest til den enkelte rytter.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
4
Hvordan var standarden for maden? 4
Værelserne er hyggelige men har små toiletter men med brusekabine.
Jeg syntes maden (aften) var mere engelsk end spansk inspireret. Der var stor opmærksomhed fra værternes side om der var noget man ikke kunne lide/tåle for at tilpasse maden.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Mødetidspunkt i Malaga ved ankomst er ret tidligt så det kan være svært at nå fra Danmark.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Los Alamos får mine varmeste anbefalinger og et sted jeg vil besøge igen. Værtsfamilien er utrolig imødekommende, men føler sig mere som et medlem af familien end gæst hvilket sikkert også er årsagen til så mange kommer der igen og igen.


Modtaget d. 26. november 2012

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Jeg fik den perfekte hest udfra mine ønsker og evner, så jeg havde en fremragende uge i det smukke landskab.
Derudover er det en fornøjelse at se, hvor omhyggelig Rachel og José er med pasningen af hestene. Hestene er veltilpasse, velredne og opmærksomme på deres rytter og virker glade for deres arbejde

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja


Modtaget d. 16. april 2012

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Har givet 4 i ridning fordi jeg kunne godt tænke mig at man travede lidt ind i mellem canter/gallop især når det er koldt. For at varme musklerne op.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 5

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Når man er lidt længere tid som jeg var, er det en god idé at leje bil så man kan lave udflugter på ledige dag. Der er intet at lave i San Ambrosio bortset fra at gå tur.


Modtaget d. 10. oktober 2011

Hvordan var din rejse generelt set? 4

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Galopperne virkede for hurtige i forhold til terræn og et meget tørre støv som hvirvlede op og nedsatte sigtbarheden betydeligt. Men de øvrige ryttere ville gerne have fart, så jeg forstår hvsi det er vanskeligt at afvise det pres. Vi havde en af dagene med to rolige kvinder (Rachel og Sandy), hvor der istedet for meget galop var en del trav og derfor også lidt mere ridning og mindre “transport”. Denne dag synes nogen af de øvrige deltagere dog var kedelig. Så det handler om hvad man vil. Jeg vil ridning ikke fart og transport. De har også dressur uger på Los Alamos, men det blev vi frarådet, da underviseren Antonio ikke kan engelsk og der derfor er tidsforskel mellem kommandoen givet og kommandoen modtaget gennem en engelsk oversætter.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 4
standarden var rigtig fin, men uendelig kedelig og engelsk. men igen de øvrige engelske deltagere virkede vældig tilfredse og det er jo Los Alamos hovedkundekreds. Men det var dejligt at komme hjem til DK til noget mad som smager af noget. Vi fik dog en god frokost hos Glennis, en walisisk veninde af Los Alamos. Selv på forkost rest. havde de formået at gøre det kedeligt, sikkert for at tilpasse det gæsterne. Det gode her var dog oliven og lidt ost før maden kom ind.
Rummet var super godt, men 4 pga. et lidt lille badeværelse. Ellers super.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte jer sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 4
På Los Alamos blev der ikke altid givet informationer til os. Mange af de andre var gengangere og kendte programmet ud og ind, derfor blev der måske ikke altid husket at give info til os, men det var ikke noget stort problem, vi spurgte bare lidt mere.

Vil du anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja
Men alt i alt en rigtig god oplevelse.


Klassisk Dressur uge – modtaget d. 26. september 2011

Hvordan var din rejse generelt set? 4

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 3

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 2

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte jer sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Modtaget d. 30. juli 2011

Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Hvis jeg havde været i bedre rideform, ville jeg helt sikkert have syntes at det gik for langsomt. Mest skridt og 3-4 gange galop om dagen. Næsten ikke noget trav.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Der var en del oliefriteret mad. Men det er hvad spanierne selv laver. Efter jeg spurgte om jeg kunne få et andet alternativ, var der altid det. De var super til at efterkomme mine ønsker.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Jeg synes jeg blev rigtig godt hjulpet før rejsen. Jeg troede dog, at jeg kunne cykle til stranden ret let, men det var ikke tilfældet. Der var en meget stejl bakke og ret langt.

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Det var enormt fine heste og det var virkelig imødekommende og varme mennesker, som drev stedet. Jeg var meget tilfreds.


Modtaget d. 26. marts 2011

Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Alle var hjælpsomme og hensynsfulde mht min komfort. Super!

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 3
Hvordan var standarden for maden? 4
Der var et lille problem med vandet, men det blev ordnet. Jeg var vild med stuen og pejsen.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Jeg overhørte en samtale mellem de andre gæster vedr. at ingen var interesserede i at booke direkte hos ejerne, da servicen er så god hos Rid & Rejs/In The Saddle. Jeg er enig.


Klassisk Dressur uge – modtaget d. 20. oktober 2010
– 2 personer, en rytter og en ikke-rytter 

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Ville gerne have haft mulighed for at ride mere om eftermiddagen, de dage der var undervisning om formiddagen. Undervisning og undervisere var fantastiske og meget engagerede og støttende, meget behagelig og motiverende oplevelse, ville købe en af deres heste, hvis man skulle falde over 100.000 kr

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 3
Hvordan var standarden for maden? 3
For få grøntsager, for tung mad, for mange kartofler og kød

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja
For dyrt for ikke ridende


Los Alamos – modtaget 24. juni 2009

Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Fikk en hest var helt perfekt for meg. Passe størelse, meget behagelige bevegelser, ikke nervøs med hurtig, lydig, følsom – aldrig noe tull. Og svært fotogen…

Hvordan var standarden for dit telt/værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 4
Los alamos:God Hjemmelavet mat (engelsk vertskap), rikelige porsjoner. Lunch-stop på lokale spanske serveringsteder

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Behagelige turer i skogsterreng – (sandbunn, skygge)i skritt, avbrutt avnoen spurter. Laange galopper på stranden. Litt ekstra spenning for meg med høydeskrekk en dag vi red opp til klipper med utsikt ned til havet ((helt trygt) Og høydepunktene: – the rollercoaster og the cork screw – opp og ned i godt tempo,på sandbunn. Noen grudde seg på forhånd, men det var moro, ikke skummelt Takk til Melina på Rid og Reis som anbefalteturen til meg – vi skulle hatt et slikt reisebyrå i Norge!

Datoer:
Åbent hele året for 7 nætters ophold. I nogle perioder er det muligt at booke 4 nætters mini ferie med ankomst søndag, afrejse torsdag.

7 nætter 2024:
10.nov-17.nov// 17.nov-24.nov // 24.nov-01.dec // 01.dec-08.dec // 08.dec-15.dec // 15.dec-22.dec // 22.dec-29.dec // 29.dec-05.jan 2025

7 nætter 2025:
19.jan-26.jan // 26.jan-02.feb // 02.feb-09.feb // 09.feb-16.feb // 16.feb-23.feb // 23.feb-02.mar // 02.mar-09.mar // 09.mar-16.mar // 16.mar-23.mar // 23.mar-30.mar // 30.mar-06.apr // 06.apr-13.apr // 13.apr-20.apr // 20.apr-27.apr // 27.apr-04.maj // 04.maj-11.maj // 11.maj-18.maj // 18.maj-25.maj // 25.maj-01.jun // 01.jun-08.jun // 08.jun-15.jun // 15.jun-22.jun // 22.jun-29.jun // 29.jun-06.jul // 06.jul-13.jul // 13.jul-20.jul // 17.aug-24.aug // 24.aug-31.aug // 31.aug-07.sep // 07.sep-14.sep // 14.sep-21.sep // 21.sep-28.sep // 28.sep-05.okt // 05.okt-12.okt // 12.okt-19.okt // 19.okt-26.okt // 26.okt-02.nov // 02.nov-09.nov // 09.nov-16.nov // 16.nov-23.nov // 23.nov-30.nov // 30.nov-07.dec // 07.dec-14.dec // 21.dec-28.dec // 28.dec-04.jan 2026

7 nætter 2026:
25.jan-01.feb // 01.feb-08.feb // 08.feb-15.feb // 15.feb-22.feb // 22.feb-01.mar // 01.mar-08.mar // 08.mar-15.mar // 15.mar-22.mar // 22.mar-29.mar // 29.mar-05.apr // 05.apr-12.apr // 12.apr-19.apr // 19.apr-26.apr // 26.apr-03.maj // 03.maj-10.maj // 10.maj-17.maj // 17.maj-24.maj // 24.maj-31.maj // 31.maj-07.jun // 07.jun-14.jun // 14.jun-21.jun // 21.jun-28.jun // 28.jun-05.jul // 05.jul-12.jul // 09.aug-16.aug // 16.aug-23.aug // 23.aug-30.aug // 30.aug-06.sep // 06.sep-13.sep // 13.sep-20.sep // 20.sep-27.sep // 27.sep-04.okt // 04.okt-11.okt // 11.okt-18.okt // 18.okt-25.okt // 25.okt-01.nov // 01.nov-08.nov // 08.nov-15.nov // 15.nov-22.nov // 22.nov-29.nov // 29.nov-06.dec // 06.dec-13.dec // 27.dec-03.jan 2027

4 nætter 2024:
10.nov-14.nov // 17.nov-21.nov // 24.nov-28.nov //  01.dec-05.dec

4 nætter 2025:
19.jan-23.jan // 26.jan-30.jan // 02.feb-06.feb // 09.feb-13.feb // 16.feb-20.feb // 02.mar-06.mar // 09.mar-13.mar // 16.mar-20.mar // 23.mar-27.mar // 30.mar-03.apr // 06.jul-10.jul // 17.aug-21.aug // 24.aug-28.aug // 02.nov-06.nov // 09.nov-13.nov // 16.nov-20.nov // 23.nov-27.nov // 30.nov-04.dec

4 nætter 2026:
25.jan-29.jan // 01.feb-05.feb // 08.feb-12.feb // 15.feb-19.feb // 22.feb-26.feb // 01.mar-05.mar // 08.mar-12.mar // 15.mar-19.mar // 22.mar-26.mar // 09.aug-13.aug // 16.aug-20.aug // 23.aug-27.aug // 01.nov-05.nov // 08.nov-12.nov // 15.nov-19.nov // 22.nov-26.nov // 29.nov-03.dec // 06.dec-10.dec

Udsolgt!

Priser 2024
 
7 nætter 13.345,-
4 nætter 7.265,-
Priser 2025
 
7 nætter 14.105,-
4 nætter 7.685,-
Priser 2026
 
7 nætter 15.245,-
4 nætter 8.785,-

Intet tillæg på enkelt værelse
Kontakt os for pris på ikke rytter

INKLUDERET:
Ridning og aktiviteter jf. program, alle måltider og overnatninger, drikkevarer i villaen, transfer til og fra Malaga lufthavn på bestemte tidspunkter, bidrag til Rejsegarantifonden.

BETALES LOKALT:
Drikkepenge, massage behandlinger

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Malaga t/r, afbestillings– og rejseforsikring.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Malaga og Gilbraltar

TRANSFER: Transfer Malaga og Gilbraltar lufthavn t/r på bestemte tider er inkluderet. 

Beliggenhed:
Los Alamos ligger ved vestkysten ud til Atlanterhavet i det sydlige Andalusien, lige på grænsen til la Breña National Park, ca. 210 km sydvest for Malaga. Nærmeste lufthavn er Malaga eller Gibraltar.

Klima:
Typisk solrigt middelhavsklima med ca. 300 solskinsdage om året og en årlig gennemsnitstemperatur på 18 grader. Varmt i foråret og efteråret, meget tørre og varme somre samt korte behagelige vintre.    

Pas & Visum:
Spanien er medlem af EU og Danske statsborgere visum for ophold i Spanien, dog kræver myndighederne at du medbringer gyldigt pas ved rejse og ophold i landet.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her 

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt det kan være en god idé at få en Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse) vaccination, da Hepatitis efterhånden begynder at være udbredt i hele verden. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Du skal medbringe dit blå EU-sygesikringsbevis, der giver dig ret til samme offentlige sygehjælp som borgerne i det land du befinder dig i.

Ved rejser i EU lande, kræver vi, at du udover at medbringe det blå EU-sygesikringsbevis, også har dækning ved en rejseforsikring, således at du er dækket på nærmeste klinik og hospital uanset om dette er offentligt eller privat – samt at du også er dækket ved hjemtransport. Tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Rideferie
Rideniveau: **
Periode hele året
Fastsatte datoer
7 nætter/5 dages ridning
3-4 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 83 kg
Gruppestørrelse: 10
Nærmeste lufthavn: Malaga
Pris fra kr. 13.345

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER

Del denne fantastiske destination!

Go to Top