Mobil Ridesafari juni til marts
7 nætter/6 dages ridning – pris fra kr. 81.045

Tempofyldt mobil ridesafari over Masai Mara’s sletter oplev de store flokke af vilde dyr i Mara trianglen

Simon og hans partnere har arrangeret ridesafaris i mere end 30 år, og tilbyder mobile ridesafaris i områder med de store afrikanske dyr. At opleve Kenya på en velskolet safarihest er en fornøjelse, og der er intet der er så specielt som at ride mellem det spektakulære vilde dyreliv i Masai Mara.

Game Drives i safaribiler og vandreture i bushen tilbydes for medrejsende ikke-ryttere eller for ryttere, som ønsker lidt ”fri” fra at sidde i sadlen. En uge med spændende syn af de vilde dyr på sletterne, fra hesteryg eller bilen, inden gruppen nyder en solnedgangsdrink og et dejligt tilberedt aftensmåltid.

Ridningen har vi kategoriseret til rideniveau **+ – læs mere om rideniveau klik her

Du skal være en kompetent rytter, i rideform og sikker i sadlen i alle gangarter, da du vil ride mellem ca. fire og seks timer dagligt. Du vil ride i et område med potentielt farlige vilde dyr, så alle ryttere skal være have god balance i sadlen og kunne blive på hesten, hvis I skulle behøve at reagere hurtigt. Tempoet vil til tider være hurtigt og udfordrende, hvor rytterne, når det er muligt, vil kunne sprede sig ud og ride egen linje og få mest muligt ud af de pragtfulde åbne landskaber.

Der er et stort udvalg af fremadgående og velredne heste, som er sikre på benene på det terræn der rides igennem. Hestene er en blanding af racer, hvor flere er fuldblodsheste, men også fuldblods-araber krydsninger og poloponyer. De varierer i stangmål fra omkring 135 cm til 170 cm, og er lydhøre, og fremadgående.

Ridestil og udstyr er engelsk.

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 95 kg, og der er normalt maks 12 ryttere i gruppen (ekskl. guider).

Indkvartering på denne mobile ridesafari er i opsatte teltlejre, som flyttes med dages mellemrum efterhånden som ridtet bevæger sig frem. Der overnattes i rummelige safaritelte men enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge, sengene er opredte og der er borde og stole. Teltlejrene fælles varme brusebad med varmt vand, og hvert telt har et privat toilet. Der er et stort ‘messetelt’ til at spise måltiderne i – eller nogle gange er det lange spisebord sat op under stjernerne.

Masai Mara Lamun Safari Dagsprogram

 

 

Vi har endnu ikke modtaget tilbagemeldinger fra dette ridt

Datoer:
2025: 18.jan-25.jan // 25.jan-01.feb // 08.mar-15.mar // 15.mar-22.mar // 14.jun-21.jun // 21.jun-28.jun // 19.jul-26.jul // 26.jul-02.aug // 09.aug-16.aug // 16.aug-23.aug // 23.aug-30.aug // 06.sep-13.sep // 13.sep-20.sep // 20.sep-27.sep // 11.okt-18.okt // 25.okt-01.nov // 13.dec-20.dec // 27.dec-03.jan 2026

2026: 07.feb-14.feb // 14.feb-21.feb // 07.mar-14.mar // 13.jun-20.jun // 20.jun-27.jun // 11.jul-18.jul // 18.jul-25.jul // 08.aug-15.aug // 15.aug-22.aug // 05.sep-12.sep // 19.sep-26.sep // 10.okt-17.okt // 17.okt-24.okt // 12.dec-19.dec // 29.dec-05.jan 2027

Udsolgt!

Flere datoer kan arrangeres privat for 5 personer eller mere. Skræddersyede safaris for mindre antal personer eller af anden længde kan også arrangeres – kontakt os for et tilbud

Pris 2025
Per person Tillæg for eget telt
Masai Mara Lamun 7 nætter 81.045,- 5.295,-
Priser 2026
Per person Tillæg for eget telt
Masai Mara Lamun 7 nætter 90.360,- 5.295,-

Intet tillæg hvis du er villig til at dele telt med én anden deltager

Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for USD jan 2025 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.

INKLUDERET:
Indkvartering i opredte senge i telt, ridning og alle safariaktiviteter, alle måltider og drikkevarer (bortset fra champagne), tøjvask, Flying Doctor service, indenrigsfly til og fra ridtet på bestemte tidspunkter, al transport i forbindelse med ridesafarien samt bidrag til Rejsegarantifonden.

BETALES LOKALT:
Champagne og drikkepenge.

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Nairobi t/r, ankomst transport fra Nairobi internationale lufthavn til indenrigslufthavn eller hotel, evt. overnatning(er) i Nairobi samt afbestillings- og rejseforsikringer.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Nairobi

TRANSFER: Er inkluderet fra Nairobi hotel eller Wilson indenrigslufthavn på ankomstdagen og til Nairobi lufthavn eller hotel på afrejsedagen på bestemte tidspunkter.

Beliggenhed:
Ridtet foregår i Masai Mara, nok det mest kendte område i Kenya, der ligger i den sydvestlige del af landet grænsende op til Tanzania mod syd. Nærmeste lufthavn er Nairobi.

Klima:
Temperaturen er stort set ens hele året med en gennemsnitlig dagstemperatur på 25 grader, om natten falder temperaturen drastisk og hurtigt, så det kan føles koldt, gennemsnitlig nattemperatur er ca. 10 grader. Kenya har 2 regnsæsoner; en lang og en kort – den lange regn falder i april-maj og medfører kraftige regnskyl, den korte falder i november og her er regnskyllene ikke nær så kraftige.

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver visum for indrejse i Kenya. Dette kan ansøges ved ankomst i Naroibi Kenyatta Internationale lufthavn eller online via den kenyanske ambassade. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Malaria er udbredt i Kenya og det kan være muligt at du skal vaccineres mod Gul Feber, du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring dette samt evt. yderligere vaccinationer. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Kenya og du skal derfor have en rejseforsikring som dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker.

Mobil Ridesafari
Rideniveau: **+
Periode juni til marts
Fastsatte datoer dato
7 nætter/6 dages ridning
4-6 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 95 kg
Gruppestørrelse: 12
Nærmeste lufthavn: Nairobi
Pris fra kr. 81.045

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER