Rideferie – oktober til april
7 nætter/6 dages ridning – pris fra kr. 12.740
Langt ude i Sahara er der højt til himlen, hvor du møder oaser og små berber samfund mens du bor komfortabelt i charmerende Riads
Marokko ligger tæt på Europa, men har sin egen unikke kultur som følge af Berbernes, araberne, afrikanerne og europæernes indflydelse gennem århundreder.
I den sydligste del, ligger Sahara-ørkenen, men ørkenen er langt fra at være hel tom, her vil du finde daddelpalme oaser og Berber fællesskaber.
At udforske Marokko på hesteryg, giver dig mulighed for at besøge eksotiske byer med deres farverige souks (basarer) og Kasbahs samt ride forbi fjerntliggende Berber landsbyer, hvis landbrugskultur er meget forbundet med heste.
På dette ridt rider du i et af de smukkeste områder i ørkenen – og selvom du er langt væk fra alt, er du ikke længere væk end at der findes komfortable riads og lodges, som byder rejsende velkomne og derfor er dette ridt velegnet for dig som ikke ønsker at bo i teltlejre.
Ridtet har vi kategoriseret til rideniveau **+ – læs mere om rideniveau klik her
Hestene er Berber Araber heste og består hovedsageligt af hingste.
De er godt skolede og velopdragne på ridtet – og det eneste du behøver at huske (som på alle ridt, men af endnu større betydning når du rider hingste) er, at holde god afstand til andre heste på alle tidspunkter.
Sadlerne er i engelsk stil af god kvalitet. Rytterne hjælper normalt med at strigle og sadle deres heste, men der er hjælp til rådighed hele tiden.
Tempoet er blandet, efter hvad der passer til terrænet og er hurtigt til tider. Du skal være sikker med at ride i åbent terræn samt i hurtigt tempo. Du skal udover, at være i rideform, også være i generel rimelig fysisk form, da der vil være steder, hvor du skal sidde af og lede hesten stejlt nedad. Disse ridt er ikke velegnet til nervøse ryttere.
Terrænet varierer, nogle steder er meget stenet og kun velegnet til skridt, andre områder er grunden blød og derfor heller ikke velegnet til hurtigt tempo, men så snart terrænet tillader, vil der blive mulighed for at hæve tempoet.
Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 90 kg, der er normalt maks. 10 ryttere i gruppen (udover guider).
I overnatter i små komfortable riads eller lodges i små landsbysamfund undervejs. Generelt er det små ejendomme med kun 4 eller 5 gæsteværelser, som kan variere meget i størrelsen. Det kan være svært at få bekræftet et enkeltværelse på dette ridt, så det er lettest at få bekræftet din plads, hvis du er villig til at dele værelse med en anden deltager af samme køn.
Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik
Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.
Modtaget d. 09. februar 2016
Hvordan var jeres rejse generelt set? 5
Fik I den rigtige hest udfra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Venlige og vidende guides med stor kærlighed til hestene. Når vi syntes vi havde striglet hestene, så de var pæne, tog de over og striglede til de funklede 🙂
Ruten var varieret og velkomponeret med flere højdepunkter hver dag. Og hestene var velopdragne, men alligevel lynhurtige, når de blev sluppet fri i galop.
Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Hyggelige mindre gæstehuse i uendeligt smukke omgivelser. Husene faldt næsten i et med ørknen og bjergene, opført som lukkede lave kuber i ler og strå, men alligevel bød de på overraskende god komfort. Vi blev modtaget med te, mandler og dadler og en god snak, når vi ankom efter en lang dags ridning, og følte os meget velkomne. Maden var enkel, men virkelig god klassisk marrokkansk mad. Og om natten var der ro og en fuldstændig stjerneoverstrøet himmel, uforstyrret af byens lys. Her sov vi tungt under tykke tæpper, og drømte så levende som aldrig før.
Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5
Melina var en meget venlig og serviceminded rejseagent, og vi følte os helt trygge ved at købe riderejse hos hende.
Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja
Modtaget d. 01. april 2015
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Jeg giver 4 for tempo, fordi jeg gerne ville have haft mere trav og galop.
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 3
Mad får 3.
Det var lidt ensformigt mad til frokost og aften.
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Jeg planlagde min tur på under en uge, og har været meget velinformeret af Rid og Rejs. Mine forespørgsler er blevet besvaret så kvikt og hurtigt.
Alt klappede perfekt. Jeg ankom efter midnat i lufthavnen og blev hentet efter planen. Mit hotelværelse var klart, og fly gik til tiden.
Guiden Abdel Rajeb mødte jeg på hotellet søndag. Han er den perfekte vært;, dygtig med hestene og professionel på turen. Abdel og hans staff passer godt på hestene, udstyr og på ryttere.
Vi var 8 deltagere, alle kom alene og fra 8 forskellige lande. Det betød, at alle var meget sociale og spændende at snakke med.
Efter en kort runde hvor vi fortalte om ride erfaring og ønsker til hest, fik alle tildelt Araber hingste til deres niveau, som de kom til at elske. Mit ønske var en Araber som var fun, fast & forward 🙂 Det skal jeg lige love for at jeg fik. Først fik jeg en skøn Araber, og skiftede efter tre dage til Abdels hest, som var den kvikkeste af dem alle. Jeg har nok aldrig redet så stærkt før. Fantastiske omgivelser, godt vejr, skønne mennesker og kultur, jeg nød hvert et minut.
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Fantastisk tur.
Datoer:
2025: 02.mar-19.mar // 09.mar-16.mar // 16.mar-23.mar // 23.mar-30.mar // 30.mar-06.apr // 06.apr-13.apr // 13.apr-20.apr // 05.okt-12.okt // 12.okt-19.okt // 19.okt-26.okt // 26.okt-02.nov // 02.nov-09.nov // 09.nov-16.nov // 16.nov-23.nov // 23.nov-30.nov // 30.nov-07.dec // 07.dec-14.dec // 14.dec-21.dec // 21.dec-28.dec
Priser |
|
Marts |
13.215,- |
April |
13.495,- |
05. oktober | 13.215,- |
12.oktober-26.oktober | 13.495,- |
November |
13.585,- |
30.november-14.december | 12.740,- |
21.december |
13.495,- |
Der kommer et tillæg på kr. 5.240 per person, hvis deltagerantallet er på 2 personer. Deltagerantallet oplyses ved reservation og beløbet refunderes naturligvis, skulle flere deltagere tilmelde sig
Tillæg for enkelt værelse på 1.880 kr, refunderes hvis vi finder én at dele værelse med.
INKLUDERET:
Ridning, alle måltider (fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen), transport Ouarzazate lufthavn t/r på bestemte tidspunkter samt bidrag til Rejsegarantifonden.
BETALES LOKALT:
Drikkevarer på hoteller, alkoholiske drikke samt drikkepenge (50EUR)
IKKE INKLUDERET:
Flyrejse Danmark – Ouarzazate/Marrakesh t/r samt evt. transfer, rejse –og afbestillingsforsikringer.
NÆRMESTE LUFTHAVN: Ouarzazate
TRANSFER: Er inkluderet t/r Ouarzazate på bestemte tidspunkter. Det er muligt at få en transfer t/r Marrakesh og koster €150 per bil per vej (betales lokalt).
Beliggenhed:
Marokko ligger i det nordvestlige Afrika, lige ud til Atlanterhavskysten. Denne ekspedition foregår i det sydlige Marokko, ca. 500 km øst for Ouarzazate. Nærmeste lufthavn er Ouarzazate, alternativt Marrakech (ca. 4-4½ times kørsel fra Ouarzazate).
Klima:
Ridtet opererer i det sydlige Marokko mellem oktober og maj, hvor dagstemperaturene komme kan op på omkring 22 grader med kolde nætter. Regn er muligt, men forekommer sjældent.
Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Marokko i op til 90 dage. Dit pas skal være gyldigt min. 3 måneder efter hjemrejsedato. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her
Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring evt. yderligere vaccinationer. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her
Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Marokko og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker.
Rideferie
Rideniveau: **+
Periode oktober til april
Fastsatte datoer
7 nætter/6 dages ridning
2-5 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 90 kg
Gruppestørrelse: 10
Nærmeste lufthavn: Ouarzazate/Marrakech
Pris fra kr. 12.740
Advarsel: Dette er stærkt vanedannende