Rideferie – april til oktober
7 nætter/5 dages ridning – pris fra kr. 10.895
Vingård og stutteri i hjertet af Toscana, rid i de bølgende landskaber på Quarter og Criollo heste kombiner evt. med reining lektioner
Toscana er velsignet med skønhed, vin og en enestående kunstnerisk arv. En region, som i høj grad lever op til sit ry og med historien fra etruskaerne og romerne frem til renæssancen, er Toscana er også et pragteksempel på Italiens historie.
Besøgende kommer til Toscana af flere grunde; nogle for at søge den fine kunst, andre for at opleve de smukke landskaber, gourmet – og vinnydere kommer for at nyde regionens simple lækre køkken, ryttere og trekkere for at udforske bjergene og de bølgende bakker.
Basen for denne rideferie er Castellare di Tonda, en landlig vingård i hjertet af Toscana. Denne 800 hektars store producerende vingård, samt Quarter horse stutteri, er dateret tilbage til renæssance perioden, hvor den var ejet af Strozzi familien fra Firenze.
Der er et stort udvalg af interessant fauna på ejendommen, herunder pindsvin, vildsvin, hjorte, grævlinger og endda Appennine ulven er blevet set.
Chianti’s bakker tilbyder varierede rideture for alle ryttere uanset rideerfarenhed. Det bløde Tufo sand giver fremragende fodfæste for hestene og giver ryttere mulighed for at nyde lange rolige galopstræk, selv i de varme sommermåneder hvor jorden oftest andre steder i området bliver for hård.
Middelalderridtet er for meget øvede til erfarne ryttere og inkluderer 20 timers ridning i løbet af ugen. Dette ridt arrangeres ikke fra midt juli til slutningen af august pga varmen.
Toscana’s Hjerte byder på en mere afslappet rideferie for øvede ryttere. Det er også velegnet for familier og grupper med blandet rideerfarenhed. Denne uge inkluderer 12 timers ridning, som kan være et miks af lektioner og rideture. Det kan også være muligt at deltage i heldagsridt (dog ikke i juli og august pga varmen) og kan normalt arrangeres lokalt. Det anbefales at leje en bil til denne rideferie.
Træning & Ridning er for dig, som ønsker at lære mere om Reining indenfor Western ridning kombineret med ridning ud i Toscana’s smukke landskaber. Dette program er velegnet til ryttere, som er meget øvede eller erfarne ryttere, som dog ikke nødvendigvis har prøvet Western ridning før, men er interesseret til at lære en ny ridestil. Ugen inkluderer 5 Reining lektioner på ridebanen og 5 rideture af ca. 2 timers varighed.
Hver riderute er designet til at omfatte en række forskellige landskaber. Rid gennem en middelalderlandsby eller besøg gamle borgruiner midt i en skov, der stadig er beboet af vildsvin. Måske er det muligt at nyde at tage din hest med på en soppetur i resortets private sø.
Det også muligt at tage på en miniferie for dig som måske ikke har tid til en hel uge. Her ankommer du om lørdagen og følger dit valgte program (Toscana’s Hjerte eller Træning & Ridning) indtil onsdag efter morgenmad.
Ejerne af ejendommen, Stefano og Alessandra, er passionerede hestemennesker og har investeret heftigt i faciliteterne på stutteriet og ridecenteret. De har nu en flok på omkring 60 heste, der inkluderer turheste og avlsheste. I avlen koncentrerer stutteriet sig om Quarter horses indenfor nogle af de bedste reining blodlinjer. Turhestene er en blanding af Quarter horses og krydsninger fra Sicilien.
Der rides i Western ridestil med lange tøjler (neck reining), man behøver ikke at have erfaring i Western ridning, men skal dog være åben for at ride en anden ridestil. Der kan vælge mellem tre programmer:
Middelalderridtet (rideniveau: **+) er for meget øvede til erfarne ryttere og inkluderer 20 timers ridning i løbet af ugen. Ryttere skal være i stand til at sidde op og af hesten uden hjælp. Dette ridt arrangeres ikke fra midt juli til slutningen af august pga varmen.
Træning & Ridning (rideniveau: **+) er for meget øvede til erfarne ryttere, som er interesseret i Reining, men ikke nødvendigvis har prøvet at ride western/reining ridning før, og inkluderer ca. 15 timers ridning (5 Reining ridelektioner ved Franco og 5 rideture af ca. 2 timers varighed) i løbet af ugen. Denne uge kan arrangeres i hele sæsonen og køres samtidig med de andre ridt.
Toscana’s Hjerte byder på en mere afslappet rideferie og er velegnet for familier og grupper med blandet rideerfarenhed fra nybegyndere til erfarne ryttere. Nybegyndere vil begynde ridning på banen, og kan komme med ud på tur, når instruktørerne finder det forsvarligt og sikkert. Denne uge inkluderer 12 timers ridning, som kan være et miks af lektioner og rideture. Det kan også være muligt at deltage i heldagsridt og ekstra ridning kan normalt arrangeres lokalt.
Der er blide og rolige heste for uerfarne ryttere samt mere sensitive heste for erfarne ryttere. Tempoet er varieret, og erfarne ryttere kan nyde nogle rolige galopstræk inklusiv varieret og udfordrende terræn, men det er generelt ikke en tempofyldt rideferie og hvis det er varmt, vil tempoet af hensyn til hestene være lavere.
Ridningen inkluderer klatring op og ned ad stejle bjergskråninger og rytterne vil skulle stå i stigbøjlerne for at hjælpe hesten på de mere stejle dele, når der klatres opad. Det kan blive nød til at sidde af lede sin hest gennem korte sektioner.
Franco, den bosatte heste træner, viser gerne sine træningsmetoder når unge heste trænes og tilrides. Han er en velkendt træner i Italien og har arbejde i Canada og Schweiz.
Børn fra 7 år kan få lektioner på ridebanen. Børn fra 12 år kan, hvis de er kompetente ryttere, ride med deres familie i resortets område. Teenagere fra 14 år kan, hvis de er erfarne ryttere, ride med deres familie på de programsatte ridt.
Chianti bjergene byder på varierede ridestier for ryttere. Det bløde Tufo-sand giver fremragende fodfæste i de tørre sommermåneder, hvor jorden andre steder er meget hård. Men mens det bløde sand gør det godt at gå i det tørre vejr, kan regn gøre stierne meget glatte. Dette kan påvirke tempoet på turen, og i tilfælde af vedvarende regn, kan det hænde at det ikke er muligt at ride på nogen af stierne. Hvis dette sker, og der ikke kan rides ud på tur, vil det være muligt at få western rideundervisning på ridebanen. I gennemsnit sker dette en eller to gange i løbet af sæsonen. Hvis du er på en uges rideferie, er det meget usandsynligt, at regn vil påvirke alle dine ridedage.
Der er normalt maks. 8 ryttere i gruppen (udover guide)
Indkvartering er i varm toscana stil – i en lejlighed, som findes i et af de 12 restaurerede farmhuse på resortet. Par vil normalt bo i en lejlighed med 1 soveværelse, to venner i en lejlighed med 2 soveværelser med delt badeværelse. Familier kan bo i lejligheder med 3 eller 4 soveværelser.
Alenerejsende kan garantere sin egen lejlighed med 1 soveværelse mod at betale tillæg for enkeltværelse. Hvis du er villig til at dele værelse, og vi finder en anden du kan dele med, så vil I bo i en lejlighed med 2 soveværelser og delt badeværelse.
Alle farmhusene og deres lejligheder er meget forskellige. Hvert farmhus har sin egen swimmingpool, som er åben fra midt i maj til midt i oktober. Hvis vejret tillader, kan swimmingpools være åben udover denne periode.
Restauranten har åben for morgenmad og aftensmad samt frokost om søndagen. Aftensmad er inkluderet på alle rideprogrammer, det er muligt at opgradere til Ala Carte menu mod et tillæg, dette bookes og betales lokalt på restauranten. Frokost er ikke inkluderet, bortset fra nogle dage med picnic frokost på Middelalder ridt. Hvis du ikke har en lejebil til rådighed, så er det muligt at bestille frokost til den efterfølgende dag i restauranten, frokosten vil i så fald blive udleveret til morgenmaden den følgende dag.
Italien – Castellare di Tonda Toscanas Hjerte Dagsprogram
Træning & Ridning Dagsprogram
Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik
Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.
Toscana’s Hjerte mini-ferie – modtaget d. 24.oktober 2025
Hvordan var jeres rejse generelt set? 5
Fik I den rigtige hest udfra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Vi fik en virkelig særbehandling. Da det blev tydeligt, at vores ridefærdigheder og mod nok var noget større end vores andre holdmakkere, fik vi tildelt vores helt egen personlige guide. Det gav lange, skønne ture hvor vi faktisk bare var os to- en overraskende luksus.
Det var dejligt at se heste som blev passet godt, og at ældre heste blev værdsat og stadig taget sig godt af. Det var ydeligt at personalet kendte hver enkel hest og deres personligheder.
Hvordan var standarden for jeres værelser (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
personalet var meget hjælpsomme, og gjorde virkelig deres bedste for at vi skulle føle os velkomne.
Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5
Ikke meget I kan forbedre – det var lige i skabet.
Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja
Man kan roligt tage afsted i september og oktober- faktisk ville vi sige, at for en dansker er temperaturerne mere behagelige- vi tror ikke, at vi kunne havde holdt ud at ride i varmere vejr.
Toscana’s Hjerte – modtaget d. 13. maj 2025
Hvordan var din rejse generelt set? 4
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Topkarakter til hestene, staldene og guiderne. Jeg var ovenud tilfreds med den hest, som jeg blev tildelt første dag, Reia. Hun passede perfekt til mig, fantastisk hest. Vores guide Ailsa gjorde et formiddabelt arbejde, vi havde lidt udfordringer med vejret, så det krævede lidt fleksibilitet at planlægge rideturene, men mage til imødekommenhed og venlighed skal man lede længe efter. Kan kun anbefales !!
Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 1
Indkvarteringen var en okay lejlighed med super dejlig udsigt og en pool, super fint.
Eneste minus på opholdet var maden – den var simpelthen under al kritik, desværre. Morgenmaden var ok, men aftensmaden, som bestod af op til flere retter, var noget nær uspiselig, tørstegt kød, pulverkartoffelmos, tørt brød – som var flere dage gammelt.
De to sidste dage fandt vi en anden restaurant i området, hvor vi spiste aftensmad i stedet.
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Vi har været meget tilfredse, fin kommunikation med Melina, som hurtigt svarer på vores spørgsmål.
Topkarakter !!!
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Vi har nydt rideturene med de fantastiske heste og det dejlige landskab, virkelig skønt.
Forplejningen er for dårlig, desværre. Hvis vi skulle afsted igen, så ville vi fravælge forplejning.
Men indkvartering, heste, stalde, guider – super godt 🙂
(R&R kommenterer: Det glæder os at kunden nød ridningen og indkvarteringen, men er ærgerlige over at erfare, at maden trak ned på oplevelsen. Vi kunne have ønsket at kunden gjorde opmærksom på dette under opholdet, da det måske kunne have afklaret problemet. Italiensk mad er ret simpel mad, f.eks. kaldes kartoffelmos “Puree”, og det er virkelig puré og, set fra danske øjne, kan måske godt forveksles med pulverkartoffelmos, men det er en kartoffelpuré, som er tilberedt af kogte lokale kartofler i restaurantens køkken.)
Middelalder ridt – modtaget d. 03. oktober 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Et fantastisk sted, skøn natur, skønne mennesker og dejlige heste. Vores guide og hele gruppen var de dejligste mennesker, og vi bondede perfekt fra starten.
Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)? 3
Hvordan var standarden for maden? 4
Hyggeligt, men ikke super god standard. maden var god, men lidt for meget pasta
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Kommunikationen fra Melina var helt perfekt.
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Middelalder ridt – modtaget d. 01. oktober 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Vi havde en uheldig aften hvor maden var kaotisk og vi ventede i over en time på første ret som kun kom til noget af bordet osv.
Personalet blev gjort stærkt opmærksom på vores utilfredsstillelse.
Men de rettede op på alt derfra og var meget professionelle resten af aftenerne.
Eneste kommentar til restauranten var at der var for få tjenere som kunne nogenlunde engelsk – derfor var det vigtigt at komme i kontakt med de rette tjenere for at sikre at der ikke var nogen misforståelser. Det tilpassede vi fint løbende.
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Alt var meget tilfredsstillende. Vi var meget glade for både stedet, hestene, aktiviteterne og ikke mindst Ailsa. Så alt i alt, tusind tak for en fantastisk planlagt rejse.
Middelalder ridt – modtaget d. 01. oktober 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Vanvittig god guide (Ailsa), der med det samme fangede vores interesser, rideniveau osv. Fantastisk terræn og natur oplevelser. Det var markant bedre end vi havde ventet ud fra beskrivelsen
Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 5
Maden var klart over middel og langt højere standard end vi havde forventet
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Super info op til turen
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Et ridt jeg kun varmt kan anbefale til alle, der ønsker god ridning, på velpassede heste i smuk natur og samtidig bor et skønt sted, med kort afstand til diverse sightseeingsmuligheder og virkelig god mad. Perfekt til familier/venner, der både har ryttere og ikke ryttere
Middelalder ridt – modtaget d. 08. juli 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Det har været en fantastisk tur!
Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 4
Fik du alle de informationer du behøvede? 4
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 4
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Tak for en skøn tur!
Middelalder ridt – modtaget d. 04. juli 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 4
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 4
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Middelalder ridt – modtaget d. 24. juni 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Skønne sikre heste. Guiderne var udover det sædvanlige servicemindede.
Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Skønne boliger med fantisk udsigt.
og poolen var et stort plus i varmen.
Stedet emmer af autentitet og ægthed.
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Jeg havde særlige ønsker til lufthavn, og alle ønsker blev mødt.
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Middelalder ridt – modtaget d. 24. juni 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
For mit vedkommen måtte der gerne have været flere skridtture, tempoet var ellers fint og fantastiske oplevelser på hesteryg. Hestene gav en fantastisk oplevelse i det meget smukke terræn
Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 4
Rengøringen på værelset kunne godt have været bedre. Lå nullermænd i hjørnerne og der manglede vand og toiletpapir
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Alt var perfekt – gode informationer
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Fantastisk oplevelse både bolig, hest og turer og mad med meget afveksling 
Mor & Datter på henholdsvis Toscana’s Hjerte og Træning & Ridning program – modtaget d. 25. juli 2023
Hvordan var jeres rejse generelt set? 5
Fik I de rigtige heste udfra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Dejlige dage på hesteryg. Udfordrende på den helt rigtige måde. Sikre og stærke heste i afvekslende landskaber med dygtig guide.
Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 5
Vi skulle ikke bruge køkkenet men hvis – så havde det været lidt mangelfuldt indrettet.
(R&R kommenterer: Gæster på Castellare di Tonda bor I små lejligheder med tekøkken)
Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte dig sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5
Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja
Ailsa som er guide er et fund.
Min datter fik lov at bruge nogle ekstra timer i og ved stalden som “assistent”, og det var prikken over i’et.
Havde vi kunne tage to heste med hjem i kufferten, havde de mistet Diamond og Reiya 

Mini ferie 4 nætter – modtaget d. 27. maj 2018
Hvordan var jeres rejse generelt set? 5
Fik I den rigtige hest ud fra jeres ridefærdigheder? 3
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 3
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 3
Vi var noget skuffede om ride niveauet. Vi havde oplyst ride færdigheder på forhånd og havde en forventning til at når det nu var tur ridning, at der var mere galop og trav. Vi havde én dag hvor vores gruppe på 4 var alene med ride guiden, det var noget bedre.
(R&R kommenterer: Toscana er meget kuperet, hvilket betyder at ridningen inkluderer en del klatring, så tempoet dikteres efter dette. Derudover havde der været ualmindeligt megen regn for sæsonen dagene før kundernes ankomst, hvilket for hestene og sikkerhedens skyld også havde indflydelse på ruter og tempo)
Hvordan var standarden for jeres værelser (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 5
Det var et super skønt sted og meget smukt beliggende. Service og mad var rigtig godt og vi følte os på alle måder rigtig godt taget i mod.
Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5
Vi har fået fint med information. Det eneste vi kunne have ønsket os var som nævnt at ride niveauet var lidt højere og/eller man havde mulighed for mere individuel tilpasning.
Det kan klart anbefales at nævne man bør leje en bil. Det er billigt og rart at man kan bruge eftermiddage og regnvejrsdage på at besøge de mange smukke byer i området.
Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja
Det har været en skøn tur alt i alt – især stedet, indkvartering og mad var langt over forventet 🙂
Middelalder ridtet – modtaget d. 26.maj 2018
Hvordan var din rejse generelt set? 3
Fik du den rigtige hest ud fra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 3
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 3
Bedst med den mest erfarne guide (Marco). Havde problemer med galop i terræn med meget dårligt grund, og ny guide (Kirstin) stoppede ikke, før ryttere med lave heste råbte. Det er ikke ok, at skrive i materialet, der fremsendes, at ‘tufo’ sand provides excellent footing, for det gør det absolut ikke, når det regner/ har regnet. Det var det vildeste pløre, vi traskede rundt i, og hestene nærmest skøjtede rundt, og op/ned af bakkerne. Vi var temmelig uheldige med vejret, det er så sådan, det er, men skriv hellere, at i regnvejr er ruterne temmelig ufremkommelige, og at der ikke er så meget mulighed for trav og galop, hvis vådt terræn.
Middelalderridt er måske heller ikke den bedste titulering for ridtet, for så forkelligt var det ikke ( måske igen pga vejret). Vi blev ret bekendte med markvejene, og flotte udsigter i vinmarkerne, men middelalderlige borge var der godt nok ikke noget af, højst nogle forfaldne bygninger som var af nyere dato. Kald ridtet ‘rundt om Toscana, med ridning i kuperet terræn i vinmarker og olivenlunde’, så passer det flot med det, vi har oplevet. 😀
Der står også i materialet, at man slutter ugens ridt med lokal drinks, overlooking the Hills. Det gjorde vi overhovedet ikke, det var bare slut, given drikkepenge og så farvel.
(R&R kommenterer: Desværre havde der været ualmindeligt megen regn for sæsonen dagene før kundens ankomst, hvilket for hestene og sikkerhedens skyld havde indflydelse på ruter og tempo – der er nu kommet en ny guide, som vælger at tilbyde western – Reining – lektioner istedet for ridetur, hvis der skulle komme regn og terrænet vurderes for svært at ride i)
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 3
Hvordan var standarden for maden? 2
Morgenbuffet: rimelig, men ikke ok, at den samme kage bliver sat på bordet 4 dage i træk.
Sandwich fra shop meget tør og kedelig.
Aftensmad: menukort ok, ikke så varieret. Salatbar, ens alle dage, desserter igen genbrug fra tidligere aftener, og det er ikke så lækkert.
Generelt ikke den store oplevelse, og ikke ok, at gemme rester, og servere dem dagen efter.
Nævn ikke det stolte italienske køkken, for det stemmer ikke overens med facts.
Fik du alle de informationer du behøvede? 4
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Ingen grund til oplysninger om hesteønsker, mad, vægt, helbred osv., for det er ikke nået frem. Skulle Igen udfylde dokumenter, så spild af alles tid. De anede intet om de ønsker, vi havde oplyst om hjemmefra.
Ikke alt er negativt, for vi havde de skønneste heste, en dygtig og kompetent guide (Marco), og 3 dage med rimeligt vejr – hvilket i selvfølgelig ikke kan gøre noget ved.
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Helt og aldeles et skønt område med flot kuperet terræn, der giver plads til mange herlige oplevelser med hestene, som er utroligt sikre på benene.
Hyggelige og meget autentiske omgivelser, vi var indkvarteret i.
Flere ting virkede ikke, herunder lampetter på natborde, fjernsyn samt skodder for vinduer, men vi valgte ikke at kommentere det.
Hjælpsomt personale i restauranten. Det ville være rigtig godt, hvis åbningstider blev justeret, så vi havde mulighed for at benytte shop og bar efter ridning, det kunne man ikke rigtig nå.
Gør’ opmærksom på, at rideture vil være med total pløret grund, hvis det er regnvejr/har regnet.
Middelalder ridtet – modtaget d. 20. juli 2017
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest ud fra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Tempoet var en smule langsommere end jeg havde regnet med (højst sandsynligt p.g.a. varmen), men der var flere små galopper hver dag og et par enkelte længere stræk med galop. Jeg fik den mest fantastiske hest! En skøn ung hoppe med masser af personlighed og energi, som svarede fuldstændig til den type hest, jeg havde ønsket på forhånd før rejsen.
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Rigtig fine værelser/lejlighed – ikke noget luksuriøst, men pænt og enkelt. Det var skønt med en pool, så musklerne kunne blive kølet ned efter ridtene
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Jeg havde en helt fantastisk uge! Stedet, hestene og vores guides overgik fuldstændig mine forventninger. Naturen i Toscana har så meget mere at byde på end man lige skulle tro, og udover de maleriske vinmarker, red vi både gennem korngule marker, blomsterenge og smukke grønne skove.
Middelalder ridtet – modtaget d. 19. juli 2017
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest ud fra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Fantastiske heste og et team, der gør alt for at matche hest og rytter.
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 5
Rengøringsniveau var lige i den lave ende
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Heste man gerne vil ha’ med hjem !!!!! Pragtfuldt område med blandet terræn. Marker, vinmarker, forladte byer, klostre, skove, søer, bakker. Hyggelige picnics. Super guider (Marco, Jess og Kristin). Hyggelig indkvartering i stor lejlighed. God stemning i det hele taget på Castellare di Tonda.
Kan varmt anbefale at leje bil, da der er mange spændende byer indenfor 30-45 min (bjerg)kørsel fra Castellare di Tonda. Hvis det kniber med nogenlunde billige/direkte fly til Pisa eller Firenze, er Bologna også en mulighed, hvis man alligevel lejer bil.
Modtaget d. 15. april 2013
Hvordan var jeres rejse generelt set? 4
Fik I den rigtige hest ud fra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Foråret var ikke rigtigt slået igennem endnu. De sidste dage bedre end de første. Fin ridning, men ikke til liggestol ved poolen 😉 Og alligevel vældig grønt og mange træer sprunget ud.
Det har regnet meget i vinter, så der var meget vådt og mudret rundt omkring. Og også jordskred og væltede træer over stierne. Margrethe betegnede det som noget af det mere udfordrende vi har været ude for. Azorerne, Canada og Montana iberegnet. Bl.a. fordi vi adskillige steder måtte holde hestene godt i gang, for ikke at synke i.
Men da det var så tidligt på sæsonen, var vi de eneste, som red ud på turene. Dvs. vi red alene med Jessica (billede vedhæftet). Virkelig sød og behagelig. Oprindelig fra New Zealand, men gift med italiener, og bor i nærheden. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er det også hende som skriver på http://ctquarterhorses.wordpress.com/ og måske også Facebook siden.
Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 4
Vores “værelse” viste sig at være nærmest en lille lejlighed, på første sal i det hus, som hedder Fornace. Stue med sofa og spisebord, køkkenbord, gaskomfur, fryse/køleskab og opvaskemaskine. Skabe med div. service og gryder. Værelse med en seng (til kufferterne), soveværelse med old style skab og kommode, samt toilet og bad med brus. Og til denne årstid en lille god detalje. Der var rumtermostat, som styrede varmen. Der var radiatorer på værelserne. Og de var i gang noget af tiden 😉
Som du nævnte i forvejen, ikke i luksusklassen, som stedets brochure måske lægger op til, men meget fint til formålet. Vi brugte ikke spa, massage mv., som så ud til at være ret dyrt. Så vi kender ikke standarden af faciliteterne der.
Morgenmaden var lidt kedelig, men vi gik ikke sultne bort 😉
Aftensmaden, tre retter med en flaske vin. Forret og hovedret med flere valgmuligheder. Forretters pastaretter nok det bedste. Ikke meget grønt tilbehør til hovedretter. Mht. vinen inkluderet, så var der i starten lidt forvirring, også ved den endelige afregning, da det tilsyneladende er en speciel detalje arrangeret af Rid & Rejs/InTheSaddle.
Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5
Flyrejsen gik ok. Som vi havde talt om var tiden i München meget knap til flyskiftet, og da vores fly fra København var lidt forsinket blev det ikke bedre. Men hatten af for Lufthansa: Der stod en mand med et skilt ude ved trappen ned fra flyet. Så vi blev på landingsbaneområdet kørt direkte fra det ene fly og til det andet. Og var så faktisk de første om bord på flyet til Firenze 😉
Billeje også ok. Vi fik faktisk en Opel Corsa. Og shuttlebussen (gratis) kører ret tit mellem billejeområdet og terminalen.
Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja
Vi havde en rigtig god tur. Da det var tidligt på sæsonen (nok lidt før), så var der ikke mange gæster på stedet. Lidt flere og lidt mere varme havde nok været hyggeligt. Men til gengæld var der fremkommeligt i de små byer, samt Siena, som vi besøgte. Jeg kunne godt forestille mig, at det er meget overrendt længere inde i sæsonen.
Og jeg vil klart anbefale, at man har bil til rådighed. Det er virkelig på landet. Nærmeste supermarked ligger vel 5 – 10 km væk. Der er godt nok et lille supermarked / bar på stedet, men der er ikke det store udvalg, hvis man ønsker at være selvforsynende med mad (og det er også lidt dyrt).
Castellare di Tonda er åben fra april til og med oktober. Alle ridt begynder lørdag, hvor Toscana’s Hjerte samt Træning & Ridning tilbydes i hele sæsonen, mens Middelalder ridtet og miniferie ikke tilbydes i juli og august måned.
Datoer:
7 nætter 2026:
11.apr-18.apr // 18.apr-25.apr // 25.apr-02.maj // 02.maj-09.maj // 09.maj-16.maj // 16.maj-23.maj // 23.maj-30.maj // 30.maj-06.jun // 06.jun-13.jun // 13.jun-20.jun // 20.jun-27.jun // 27.jun-04.jul* // 04.jul-11.jul* // 11.jul-18.jul* // 18.jul-25.jul* // 25.jul-01.aug* // 01.aug-08.aug* // 08.aug-15.aug* // 15.aug-22.aug* // 22.aug-29.aug* // 29.aug-05.sep* // 05.sep-12.sep // 12.sep-19.sep // 19.sep-26.sep // 26.sep-03.okt // 03.okt-10.okt // 10.okt-17.okt // 17.okt-24.okt // 24.okt-31.okt
*Ingen Middelalder ridt i disse uger.
Miniferie – 4 nætter 2026:
11.apr-15.apr // 18.apr-22.apr // 25.apr-19.apr // 02.maj-06.maj // 09.maj-13.maj // 16.maj-20.maj // 23.maj-27.maj // 30.maj-03.jun // 06.jun-10.jun // 13.jun-17.jun // 20.jun-24.jun // 27.jun-01.jul // 05.sep-09.sep // 12.sep-16.sep // 19.sep-23.sep // 26.sep-30.sep // 03.okt-07.okt // 10.okt-14.okt // 17.okt-21.okt // 24.okt-28.okt
Priser:
| 7 nætter 2026 | Toscana’s Hjerte | Middelalder ridtet | Træning & Ridning |
| 11.apr-23.maj | 10.895,- | 13.820,- | 12.145,- |
| 23.maj-27.jun | 12.330,- | 15.245,- | 13.575,- |
| 27.jun-18.jul | 12.330,- | – | 13.275,- |
| 18.jul-22.aug | 15.110,- | – | 16.355,- |
| 22.aug-05.sep | 12.330,- | – | 13.575,- |
| 05.sep-12.sep | 12.330,- | 15.245,- | 13.575,- |
| 12.sep-01.nov | 10.895,- | 13.820,- | 12.145,- |
| 4 nætter 2025 | Toscana’s Hjerte | Middelalder ridtet | Træning & Ridning |
| 11.apr-23.maj | 6.895,- | – | 7.730,- |
| 23.maj-01.jul | 7.915,- | – | 8.750,- |
| 05.sep-09.sep | 7.915,- | – | 8.750,- |
| 09.sep- | 6.895,- | 7.730,- |
Tillæg for enkeltværelse 7 nætter koster mellem 4.435 og 7.890 kr afhængig af sæson, tillægget refunderes hvis vi finder en anden deltager du kan dele værelse med – kontakt os for pris i din ønskede rejseperiode
Kontakt os for pris på ikke ryttere
INKLUDERET:
7 eller 4 nætter på resortet, ridning jf. valgte program, morgenmad og aftensmad, 3x (eller 2x på miniferien) picnic frokost på Middelalder ridt, 2x rengøring i lejligheden samt bidrag til Rejsegarantifonden.
BETALES LOKALT:
Frokost (bortset fra 3x frokost på Middelalder Ridt; 2x frokost på Middelalder ridt miniferie), drikkevarer, turistskat på €1,50 per nat, evt. udflugter, wellness & spa behandlinger samt drikkepenge.
IKKE INKLUDERET:
Flyrejse Pisa eller Firenze t/r, retur transfer til resortet eller evt. billeje samt afbestillings -og rejseforsikringer .
NÆRMESTE LUFTHAVN: Pisa
TRANSFER: Ikke inkluderet, vi kan arrangere transfer Pisa eller Firenze lufthavn, det koster €380 per bil for 1-2 passager eller €440 per bil for 3-5 passager t/r (betales lokalt). For Toscana’s Hjerte ridtet anbefaler vi at du lejer bil.
Beliggenhed:
Ejendommen ligger i fugleflugtslinje lige mellem Pisa og Firenze, ved den middelalderlige landsby Montaione og kun et stenkast fra de historiske byer Lucca og Siena. De nærmeste lufthavne er Pisa og Firenze, begge ca. 1 times kørsel i bil.
Klima:
Forår og efterår er behageligt varmt. Vinteren er mild og sommeren hed. Regn er sandsynligt året rundt, men forekommer sjældent i sommermånederne.
Pas & Visum:
Italien er medlem af EU og Danske statsborgere visum for ophold i Italien, dog kræver myndighederne at du medbringer gyldigt pas ved rejse og ophold i landet.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her
Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt det kan være en god idé at få en Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse) vaccination, da Hepatitis efterhånden begynder at være udbredt i hele verden. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her
Forsikringer:
Du skal medbringe dit blå EU-sygesikringsbevis, der giver dig ret til samme offentlige sygehjælp som borgerne i det land du befinder dig i.
Ved rejser i EU lande, kræver vi, at du udover at medbringe det blå EU-sygesikringsbevis, også har dækning ved en rejseforsikring, således at du er dækket på nærmeste klinik og hospital uanset om dette er offentligt eller privat – samt at du også er dækket ved hjemtransport. Tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker.
Rideferie
Rideniveau: **
Periode april til oktober
Ankomst lørdag
7 nætter/5 dages ridning
3-6 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 90 kg
Gruppestørrelse: 8
Nærmeste lufthavn: Pisa/Firenze
Pris fra kr. 10.895
Advarsel: Dette er stærkt vanedannende





























