Rideekspeditionjuni til september
9 nætter/8 dages ridning – pris fra kr. 21.925

Udforsk Yukon, den sidste canadiske grænse før Alaska, med pak-heste. En uforglemmelig vildmarksoplevelse for eventyrere

Yukon er en sand vildmarks oplevelse af naturlig skønhed; gletsjerdale, uberørte floder, alpine enge, skov og tundra. Navnet Yukon oprinder fra Locheux ordet Yuk-un-ah og betyder store flod, der henviser til Yukon floden, som løber på tværs af Alaska.

Yukon skiller sig ud ved at være et område rigt på dramatiske bjergudsigter, vilde floder og krystalklare søer – tæt på 80% er uberørt vildmark.

Grizzly ridtet er et sandt eventyr, hvor en lille gruppe ryttere rider ud med pakheste for at udforske bjergene og dalene i Yukon. Denne rideekspedition er uden ledsagerbil, så al mad, campingudstyr og personlig bagage bæres af pakheste. Mens indkvarteringen er primitiv, så er belønningen den spektakulære natur og mødet med dyrelivet, der lever denne uberørte vildmark.

Det er usandsynligt, at du vil møde andre mennesker eller tegn på beboelse på denne rideekspedition, eneste tegn på civilisation vil være nogle forladte fangerhytter. Dyreliv er en vigtig del af denne tur, og der bliver tid til at stoppe op og få mest muligt ud af oplevelsen. Du vil sandsynligvis støde på grizzly bjørne, elge og rensdyr samt en række andre dyr hjemmehørende i Yukon.

Din guide har boet og arbejdet i disse bjerge i årtier, nogle gange har hun draget afsted i måneder kun i følgeskab af sine heste og hunde. Hun har en enorm erfaring med at navigere i Yukons vildmark og er ivrig efter at dele sin kærlighed til dette uspolerede, vilde og smukke sted.

For den ultimative Canada oplevelse, er det er muligt at forlænge denne rideekspedition med en en efterfølgende National Geographic Udforsk Rocky Mountains rundrejse fra Calgary til Vancouver – læs mere klik her

Denne rideekspedition har vi kategoriseret til rideniveau: ** – læs mere om rideniveau klik her

Du skal være komfortabel med at ride gennem ujævnt terræn og være i form til at tilbringe lange timer i sadlen. Dette eventyr vil foregå i skridt på grund af pakhestene og det til tider vanskelige terræn.

Rideekspeditionen er ikke velegnet for børn. Teenagere, som er kompetente og sikre ryttere, kan komme i betragtning, hvis de bookes som en del af en privat gruppe.

Hestene er hårdføre og sikre på benene, egnede til bjergene og det barske terræn, og vil sikkert bære dig gennem terrænet. Deres højde varierer fra omkring 150 cm til 168 cm i stangmål. På nogle af de stejle op- og nedstigninger kan det blive nødvendigt at sidde af og lede hestene til fods.

Hestene rides i Western ridestil med Western udstyr.

Maksimum vægt inklusiv ridetøj er 100 kg og der er normalt maksimum 4 deltagere i gruppen (udover guide).

De to første nætter og to sidste nætter overnattes i hitter ved ejeren og hestenes base. Det er i to simple hytter, der er elektricitet til lys og til at oplade mobiltelefoner. Den ene og største hytte har indendørs brusebadeværelse med campingtoilet, og rytterne overnattes på platforme over hyttens centrale opholdsområde. Den anden hytte er mindre og har toilet i en separat hytte. Der er også en sauna til rådighed. Det er ikke muligt at booke sin egen hytte disse nætter og rytterne deler hytterne, så disse overnatninger kan også betyde at både mænd og kvinder sover i samme hytte.

Undervejs på rideekspeditionen overnattes i to-personers telte. Normalt vil alene-rejsende få tildelt et eget telt, med mindre at man har forespurgt på at dele telt med en anden deltager. Rytterne opfordres til at hjælpe med gøremålene i teltlejrene; sætte telte op, indsamle brænde, hente vand, hjælpe med at tilse hestene og pakke lejren sammen om morgenen.

Grizzly Ridt Dagsprogram

 

Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik

Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.


Modtaget d. 31. januar 2026

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Hestene var meget omgængelige at håndtere, og dejligt rolige under op- og udpakning eller op-/nedstigning, men ikke sløve under ridning. De var fuldstændig sikre på deres ben.
Udstyret var fuldt ud funktionelt, man kunne godt se det var brugt, men man sidder bedre i en brugt saddel end en ny (o;
Guiderne var meget venlige og imødekommende mennesker, og hjælpsomme med at fortælle og vise hvordan tingene nemmest blev gjort.
Jeg havde hele tiden følelsen af at være i trygge hænder på en fantastisk tur i bjergene.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 4
Før og efter rideturen sov jeg i en ny cabin, udstyret svarende til et nyt alm. dansk sommerhus. Den var placeret lidt væk fra hovedhuset midt mellem træerne, så man både kunne være ‘sig selv’ og nemt gå frem og tilbage til hovedhuset.
Under rideturen sov jeg i et udleveret telt – meget nemt at opsætte og tage ned og helt standard.
Guiderne lavede maden, som smagte dejligt. Det var ofte sammenkogte retter, som er nemme at tilberede over bål i ødemarken.

Fik du alle de informationer du behøvede? 3
Fik du alle informationer, således at du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 4
jeg vil foreslå, at I anbefaler at sovepose udleveres/lejes af guiderne, da de ved hvilket vejr, der er på turen. Jeg havde selv fulgt med i vejrprognoserne for området, men de gav ikke korrekte oplysninger for vejret i bjergene. Heldigvis lejede jeg en sovepose, så jeg kunne holde varmen om natten (det var -5 hver nat). Det samme med liggeunderlag – en oppustelig bliver simpelthen for kold.
Jeg var rigtig glad, for jeg havde taget min korte vinterridefrakke med, det var koldt og blæsende i bjergene.
Og en lang rideregnfrakke er slet ikke nok, hvis det bliver regnvejr, det skal være jakke og bukser som skal være regntæt, åndbart vil sandsynligvis ikke være nok (heldigvis regnede det nærmest ikke på min tur :o)
(R&R kommenterer: Tak for de gode råd omkring pakkelisten. Kunden var afsted i juni 2025 og vejret var usædvanligt koldt i den periode, det er dog godt at høre at ejer/guide Deb havde mulighed for at lade rytterne leje en sovepose.)  

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
En oplevelse for livet (o: Landet var smukt og vildt. Bjergene og vildmarken var fantastiske. Vejret var usædvanligt blæsende for den tid, hvilket forhindrede os i at se den sædvanlige mængde dyr. Det gjorde dog ikke turen værre. Det var stadig min bedste tur nogensinde.
Guiderne var meget sjove, hvilket gjorde turen ekstra sjov. Jeg anbefaler denne tur til alle, der ønsker at opleve Yukons vildmark!!


Modtaget d. 15. oktober 2025
 
Hvordan var din rejse generelt set?
 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Debs heste er utrolig veltrænet til den opgave de skal varetage. Lyt til de anvisninger der gives og læg mærke til hestens signaler. Oftes fornemmede hesten, at der var vildt liv omkring os, før vi selv gjorde. En god kommunikation med din hest giver den bedste oplevelse.

Da der rides i westernsadler og man rider i mange timer, er det vigtigt med ordentlige bukser der kan tåle lidt af hvert, samt fornuftige sko af rigtig god kvalitet. Det kan blive meget vådt og terrænet er vildt og kan rive dit tøj i stykker. Derfor, gå ikke ned på udstyr.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Du går ikke sulten i seng!
Deb forbereder alt maden fra hendes egen hytte i bjergene og er meget optaget af, at vi får næringsrigt mad på turen. Der bliver sørget for snacks til alle efter eget valg, krydderier til at spice maden efter eget ønske samt søde sager til både før og efter aftensmaden. Jeg kunne blive ved.
Jeg er dybt imponeret over den omsorg Deb viser i hendes måde at taget højde for alles madpræferencer.

At sidde rundt om bålet om aftenen med en kop rødvin i den ene hånd, et stykke ost i den anden og nyde udsigten, mens maden simre er den bedste følelse efter en lang dag på hesteryg.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således at du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Denne tur var en drøm der gik i opfyldelse. En autentisk oplevelse med autentiske mennesker, der er dybt fascinerende og hvis livshistorie, samt erfaringer lærer dig mere om livet og naturens cyklus end noget andet.
Er du et åbent, omstillingsparat menneske, som elsker at være aktiv, være i den vilde natur med dens simple leveform, der til tider kan være barsk og krævende, for både psyke og fysik, er denne tur lige noget for dig.
Du er en del af et team og derfor skal du være villig til at hjælpe, tage tingene som de kommer og ikke blive slået ud af uventede situationer eller lange dage med forberedelser og aktivitet.

Datoer: 
2026: 03.jun-12.jun // 15.jun-24.jun // 15.jul-24.jul // 13.aug-22.aug // 31.aug-09.sep // 11.sep-20.sep

Udsolgt

For den ultimative Canada oplevelse, er det er muligt at forlænge denne rideekspedition med en en efterfølgende National Geographic Udforsk Rocky Mountains rundrejse fra Calgary til Vancouver – læs mere klik her

Pris:
Grizzly Valley Pack Trip 9 nætter kr. 21.925,-

Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for CAD feb 2026 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder. 

INKLUDERET:
9 nætters indkvartering, ridning, camping udstyr, transport Whitehorse lufthavn t/r samt bidrag til Rejsegarantifonden

BETALES LOKALT:
Drikkepenge

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Whitehorse t/r (fra København ca. fra kr. 8.000), afbestillings- og rejseforsikring

NÆRMESTE LUFTHAVN: Whitehorse

TRANSFER: Er inkluderet Whitehorse lufthavn t/r

Beliggenhed:
Yukon ligger i det nordvestlige Canada Yukon floden og grænser op til den amerikanske delstat Alaska mod vest, til Britisk Columbia mod syd og til Northwest Territories mod øst. Rideekspeditionen udforsker Pilot, Flat og Grizzly bjergene nordvest fra Whitehorse. Nærmeste lufthavn er Whitehorse.

Klima:
Yukon har et tørt, kontinentalt klima. Rideekspeditioner gennemføres i Yukons sommer, som normalt er varme med lav luftfugtighed, lange dage med dagslys og, hvor dagtemperaturer ofte kommer op på 20+ °C. Højsommeren går fra midten af ​​maj til september. I bjergene kan vejret skifte hurtigt. Pludselige regnbyger kan opstå når som helst, så vandtæt overtøj i god kvalitet er vigtigt. Nætterne kan også være kolde, så en sovepose til ekstremt vejr anbefales også. En detaljeret pakkeliste vil blive tilsendt inden din afrejse.

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Canada i op til 60 dage. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato. Fra den 15. marts 2016 skal danske statsborgere søge om en indrejsetilladelse (Electronic Travel Authorization) inden indrejse i Canada. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring evt. yderligere vaccinationer. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her 

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Canada og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker.

Rideekspedition
Rideniveau **
Periode juni til september
Fastsatte datoer
9 nætter/8 dages ridning
4-6 timer om dagen
Gruppestørrelse: 4
Nærmeste lufthavn: Whitehorse
Pris fra kr. 21.925

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER