Rideekspedition – februar til december
7 til 9 nætter/5 dages ridning – pris fra kr. 19.505
Et udfordrende ridt langt fra den gængse turistvej, følg pittoreske og historiske ruter gennem provinsen Santander i østlige Colombia
Du finder Colombia på Sydamerikas nordligste spids med grænsende op til Panama, Venezuela, Brasilien, Ecuador og Peru. Colombia er kendt for at have den venligste og gladeste befolkning i Latin Amerika, hvilket gør at det er et land, som må besøges!
Colombia er et af de lande med mest biodiversitet i verden, lige efter Brasilien, som er ti gange større. Fra de svingende toppe af Andes, uspolerede Amazon jungle, til kaffeplantager og uberørte kystlinjer, er Colombia lige så varieret, som det er smukt.
Der er to ridt:
Villa de Layva Ridt – rideniveau **+
7 nætter/5 dage i sadlen, hvor du rider fra Sisga søen til den historiske by Villa de Layva – kendt for sine hvidkalkede kolonitidsbygninger, brostensgader og imponerende pladser. I krydser de smukke bjerge og dale i Cundinamarca and Ubaté. Rider gennem gamle egetræsskove og finder vej over La Candelaria’s mere golde landskaber inden I når frem til Villa de Leyva.
Barichara Ridt – rideniveau ***
9 nætter/5 dage i sadlen, hvor I rider væk fra den slagne turistvej i den østlige del af landet. I rider fra byen Oiba til kolonitidsbyen Barichara. Undervejs støder I på byer, landsbyer, kaffe – og sukkerrørs plantager, vandfald og kløfter. I følger i sporene efter Conquistadorerne, kolonisterne og senere patrioterne, som proklamerede landets uafhængighed. Ofte rider I langs de berømte brostensbelagte stier på Camino Real (kongelige veje), som leder jer til en arkitektonisk juvel; kolonitidsbyen Barichara.
Villa de Layva Ridt har vi kategoriseret til rideniveau **+
Barichara Ridt har vi kategoriseret til rideniveau ***
Læs mere om rideniveau klik her
Hestene er et miks af Anglo-Arabere, Colombianske Criollo heste og krydsninger, der ligger mellem omkring 148 til 158 cm i stangmål. De rides i engelsk stil, men responderer oftest på neck reining. Sadlerne er et miks af engelske og trail sadler. På de fleste heste benyttes martingale og fortøj.
Dette er et udfordrende ridt for erfarne ryttere, som er i form. Du skal være sikker i at ride på en energisk og fremadgående hest i en gruppe situation samt have balance i sadlen, så du kan hjælpe din hest over vanskeligt terræn.
Der vil være nogle muligheder for trav og rolige galopstræk, lejlighedsvis på græs og nogle gange på hårdere stier eller veje. I vil gennemsnitlig 20-30 km og være i sadlen i op til 8 eller 9 timer nogle dage.
I vil ride på brostensbelagte veje, stier over marker og gennem skove. Jeres guide vil forsøge at minimere ridning på trafikeret vej, men der er nogle situationer, hvor I må ride langs trafikeret vej for at nå fra det ene netværk af stier til det andet. Medhjælperne i ledsagebilen vil hjælpe med at kontrollere trafikken, når I vil ride på mest trafikerede veje.
Begge ridt inkluderer nogle lange dage i sadlen, men især Barichara Ridtet er en udfordrende rute, som er velegnet for meget erfarne ryttere i god rideform. Tempoet er ikke alt for højt, men hestene er ivrige og fremadgående, og kan deres job. Men terrænet kan være meget udfordrende undervejs, og inkluderer floder som skal krydses samt stejle op- og nedstigninger.
Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 100 kg, der er normalt maks. 12 ryttere i gruppen (udover guider).
Under ridtet overnattes i et miks af simple hoteller, komfortable gæstehuse og karakterfulde haciendas. De er alle rene og komfortable, tilsat en sund dosis Colombiansk charme.
De fleste nætter har alle værelser privat badeværelse, men det hænder at et badeværelse deles mellem to værelser. Der er mulighed for brusebad alle dage på ridtet, men det er værd at huske på, at kolde brusebad er normalt i tropiske lande som Colombia.
Nogle nætter er der et lille antal enkeltværelser til rådighed undervejs. Hvis du ønsker et enkeltværelse betales $40 per nat lokalt for de nætter det er muligt at have sit eget værelse.
Colombia – Barichara Ridt Dagsprogram
Colombia – Villa de Leyva dagsprogram
Bemærk at programmet kan blive ændret grundet vejr eller andre lokale omstændigheder.
Dag 1
Du bliver mødt ved ankomsten til Bogota lufthavn og kørt til dit hotel i byen. Hvis du ønsker at udforske Bogota, vil vi anbefale, at du gør det med en guide, og det er bedst, at du beder dit hotel om at bestille taxaer for dig, frem for at stoppe en på gaden. Hvis du selv går ud, skal du kun gøre det i dagtimerne og ophold inden for en radius af fem blokke fra hotellet, som er placeret i byens forretningskvarter. Scala 68 er firestjernet centralt beliggende hotel, der er inden for rækkevidde af Bogota’s restauranter og indkøbscentre. Måltider er ikke inkluderet i dag og er for egen regning.
Overnatning Scala 68 Bogota
Dag 2
Tidligt om morgenen køres I ca. en time nordpå for at møde hestene og guider, som venter nær den smukke Sisga Dam. I rider afsted gennem Sisga flodens dal, indtil den løber ud i Bogotá-floden. Vandet i Bogotá-floden. Vandet her er stadig krystalklart og fuld af fiske liv. I drejer ind på en bjergsti, som fører jer mod Suesca søen. Herfra er der god udsigt over den nordlige side af Bogotá’s savannne med det bemærkelsesværdige Tominé Reservoir i det fjerne. I krydser Cajones bjerget (ca. 3.000 m) og rider ned til den smukke Suesca-sø. Her ligger en gammel banegård, som blev brugt indtil midten af forrige århundrede. I fortsætter videre til Cucunubá, der ligger i Ubaté dalen. Cucunubá er en smuk kolonitidsby, velkendt for sin håndlavede stoffer og tøj i uld.
Overnatning La Posada de Aquilino, som er et landligt hotel i rolige omgivelser med god mad og med fremragende græsfolde til hestene.
Ca. 6-8 timers ridning.
Dag 3
Efter morgenmaden rider I afsted. Fra Cucunubá, rider I mod af Guachetá. Undervejs kan I opleve de smukke naturlige søer Cucunubá og Fúquene. I rider ad landlige stier og ankommer til San Miguel om eftermiddagen.
Overnatning Hacienda Ticha, som daterer sig tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, dette historiske private familiehus har et væld af colombiansk charme.
Ca. 6-8 timers ridning.
Dag 4
Efter morgenmad rider I mod Ráquira. Langs denne rute er der skove med oprindelige egetræer, som er hundreder af år gamle. Når La Candelaria ørkenen kommer til syne, vil I se de mange keramikværksteder, som Ráquira regionen er berømt for.
Overnatning i La Candelaria klosteret, som er det første augustinerkloster på det amerikanske kontinent. Klosteret blev grundlagt på bredden af Gacheneca-floden af fader Mateo Delgado i 1604. Her startede han et fællesskab ved at samle eneboerne, der levede spredt i huler i det omkringliggende område. Augustinermunke bor stadig på klostret, som også byder på overnatning til rejsende.
Ca. 6-8 timers ridning.
Dag 5
Efter morgenmad sætter I afsted på hesteryg. I rider fra klosteret og kryds La Candelaria ørkenen. I rider mod Villa de Leyva dalen og følger landlige stier mellem bakkerne omkring byen. Villa de Leyva blev grundlagt i 1572 efter ordre fra Don Andres Diaz Venero de Leyva, den første præsident for det nye kongerige Granada, hovedformålet var at blive leverandør af fødevarer til conquistadorhærene, som var stationeret i Moniquirá og Tunja.
Overnatning Hacienda Flamingo. Indkvartering på en tidligere farm med overnatning i simple hytter og spektakulære udsigt.
Ca. 7-9 timers ridning.
Dag 6
Dagens ridt tager jer gennem de smukke landskaber omkring Villa de Leyva. Frokost vil være en picnic frokost undervejs. Senere, når I har sagt farvel til hestene samt muligheden for et brusebad og omklædning, tager I ind til Villa de Leyva for at spise middag på en lokal restaurant.
Overnatning Hacienda Flamingo.
Ca. 5-7 timers ridning.
Dag 7
I dag er der guidet besøg i byen Villa de Leyva. Villa de Leyva’a hovedtorv er det største i Colombia. Byen har mange vigtige historiske bygninger, herunder huset hvor Antonio Nariño, en af nøglefigurerne i den colombianske uafhængighed, døde i 1823. Nu et museum, med nøglefigurerne i colombianske uafhængighed, døde i 1823. Nu et museum; Case de Nariño, hvor besøgende kan se artefakter fra kolonitiden og lære mere om kampen for frihed fra det spanske styre. Der er også mulighed for at se Claustro de San Agustín, byens første kirke. I køres derefter retur til hotellet i Bogota.
Overnatning Scala 68.
Dag 8
Du køres til Bogota lufthavn i tid for din flyrejse hjem eller videre.
Bemærk at programmet kan blive ændret grundet vejr eller andre lokale forhold og programmet er for at give én idé om hvad du kan forvente. Indkvartering og ruten kan nogle gange også blive ændret.
Dag 1
Ankomst Bogotá og transfer til hotellet. Alle måltider er for egen regning i dag. Overnatning i Bogotá (bemærk at hvis gruppestørrelsen er lille, kan det hænde, at gruppen overnatter nærmere på hestenes base)
Dag 2
Efter morgenmad køres I gennem Cundinamarca og Boyacá departementerne til starten på ridtet i Oiba, Santander. Den lange køretur brydes op med et besøg i Puente de Boyacá (et mindesmærke for Colombias sidste kamp for selvstændighed) og med frokost i Villa de Leyva. Om aftenen for I en briefing om ridtet over aftensmaden. Overnatning på hotel i Oiba.
Dag 3
I møder hestene og sætter afsted for jeres første dag på hesteryg. Fra Oiba rider I gennem skove, langs bjergstier og passerer frodig vegetation. Frokost er en picnic frokost fra sadeltasken undervejs. Sent på eftermiddagen ankommer i til byen Charalá, som er fødestedet for Colombias selvstændighed. Der bliver måske tid til at udforske lidt af byen; vandre en tur langs de brostensbelagte gader, se katedralen og det dyrebare arabiske Samantræ, som er plantet til ære for de faldne martyrer for selvstændigheden i 1910. Den 4. august 1819 blev mere end 300 mænd og kvinder henrettet på Charalás hovedtorv, dagen før den sidste kamp for selvstændigheden fandt plads. Dette fik uden tvivl betydning for Bolivars sejr i Kampen på Boyacá Broen den 7. august 1829, da den forhindrede den spanske general Gonzalez, som da havde ødelagt Charalá, i at nå frem og hjælpe general Barreiro i Tunja. Aftensmad og overnatning i et gæstehus nær Charalá.
Dag 4
Efter morgenmad, rider I langs en sti, som følger Fonce floden. På venstre side kan I se, hvordan floden dannes ved sammenføjningen af Pienta og Táquiza floderne under en naturlig bue kreeret af træer og buske. I vil se bjergskråninger, som er beplantet med sukkerrør og rullende græsmarker. I krydser Fonce floden ad broen, der går til Ocamonte, på et sted kaldet Palenque. Så fortsætter I til Juan Curi vandfaldene, hvor I stopper til frokost på en lokal restaurant. Inden frokost bliver der mulighed for at tage en kort vandretur til det 50 meter høje vandfald. Stå under vandfaldet eller tag et dyb i den naturlige pool, det er forfriskende i middagsheden. Om eftermiddagen er der en hård klatretur for hestene op af bjerget, så jeres opstigning vil blive taget i etaper. I passerer toppen af vandfaldet og fortsætter til landsbyen Páramo, hvor I vil se en af regionens mest smukke kirker, bygget af sten og træ. Aftensmad og overnatning i gæstehus i udkanten af Páramo.
Dag 5
Dagens ridt tager jer forbi kaffe plantager og spektakulære bjergscenerier. I krydser en asfalteret vej mod Bucaramanga og ved El Socorro rider I mod Suárez floden. Kryds over floden over en hængebro og begynder nedstigningen mod byen El Palmar. Heroppefra kan I betragte Suarez, en geologisk formation skåret frem ved floden gennem tusinder af år, hvis kilde er Fúquene-søen. I spiser picnic frokost fra sadeltasken undervejs, måske bliver der chance for en svømmetur. I fortsætter på hesteryg og om eftermiddagen ankommer I til den smukke by El Palmar. På byens hovetorv står et imponerende Ceiba træ, som er enormt med en diameter på 10 meter. Aftensmad og overnatning på en hacienda i El Palmar.
Dag 6
Morgenmaden serveres på terrassen med udsigt over haven. Derefter rider I afsted. I krydser Suárez floden og følger en sti til den lille landsby Cabrera, hvor kolonitids arkitekturen er exceptionelt velbevaret. Frokosten vil være en picnic frokost fra sadeltaksen undervejs. Senere tager ruten jer langs en gammel royal vej og videre til et plateau. Herfra begynder I at ride i retning mod Barichara. I ankommer til Barichara via en royal bro og ad de smukke brostensbelagte gader. Aftensmad og overnatning i et lille gæstehus i udkanten af Barichara.
Dag 7
I rider gennem smukke kaffe og tobak plantager og langs kønne oprindelige stier. I stopper for en forfriskende drink i en lokal shop og fortsætter mod kløften. Sceneriet bliver mere og mere dramatisk, som I nærmer jeres sted for frokostpausen. Frokosten er en picnic frokost med udsigt over Chicamocha kløften og der er god tid til at nyde udsigten og tage billeder førend I fortsætter. Sent på eftermiddagen ankommer I tilbage ved jeres gæstehus lige udenfor Barichara, Aftensmad og overnatning i Barichara.
Dag 8
I dag er reserveret til afslapning og at udforske Barichara og dens uspolerede kolonitids arkitektur. Mange besøgende kommer for bare at vandre i de brostensbelagte gader og se på de hvidvaskede, rødflisede bygninger. Denne formiddag vil I få en kort guidet vandretur gennem Barilacha. Se Templo de la Inmaculada Concepción på hovedtorvet, the Capilla de San Antonio kirken og Capilla Santa Bárbara. Du kan tilbringe eftermiddagen med at udforske Barichara i dit eget tempo, eller bare slappe af ved poolen i jeres gæstehus. Aftensmad og overnatning i Barichara.
Dag 9
Efter morgenmad er det tid til at returnere til Bogotá, køreturen tager ca. 7 timer (inklusiv et frokoststop i Tunja). Aftensmad er for egen regning i aften. Overnatning i Bogotá.
Dag 10
Du køres til lufthavnen I tid for din flyrejse hjem.
Dette er et nyt ridt og vi har derfor ingen tilbagemeldinger fra tidligere deltagere endnu.
Datoer:
Villa de Leyva Ridt:
2025: 19.apr-26.apr // 28.jun-05.jul // 26.jul-02.aug // 04.okt-11.okt
Barichara Ridt:
2025: 12.jan-21.jan // 07.feb-16.feb // 28.mar-06.apr // 09.maj-18.maj // 06.jun-15.jun // 11.jul-20jul // 08..aug-17.aug // 09.sep-18.sep // 17.okt-26.okt // 07.nov-16.nov // 12.dec-21.dec
Ekstra datoer på Villa de Leyva ridt kan arrangeres på forespørgsel for min. 2 personer.
Priser
|
|
Villa de Leyva Ridt (7 nætter) |
19.505,- |
Barichara Ridt (9 nætter) |
23.250,- |
Der kommer et tillæg ved mindre antal tilmeldte ryttere på begge ridt:
Villa de Layva: 2-3 ryttere per person kr. 2.995
Barichara: 2-3 ryttere per person kr. 4.490
Deltagerantal oplyses ved reservation og refunderes naturligvis hvis flere ryttere tilmelder sig ridtet.
Nogle nætter er der et lille antal enkeltværelser til rådighed undervejs. Hvis du ønsker et enkeltværelse betales $40 lokalt per nat lokalt for de nætter det er muligt at have sit eget værelse.
Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for USD dec 2024 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.
INKLUDERET:
Indkvartering, alle måltider (bortset fra frokost og aftensmad i Bogotá), drikkevand og sodavand, sightseeingture i byerne, transport Bogotá lufthavn t/r samt bidrag til Rejsegarantifonden.
BETALES LOKALT:
Alkoholiske drikkevarer, frokost og aftensmad i Bogotá (første og sidste dag) samt drikkepenge
IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Bogotá t/r (fra København ca. fra kr. 6.100), afbestillings- og rejseforsikringer.
NÆRMESTE LUFTHAVN: Bogotá
TRANSFER: Er inkluderet Bogotá lufthavn t/r
Beliggenhed:
Udforsk Santander provisen i det østlige Colombia, et område karakteriseret af de takkede Andes, floder, regnskov og kolonitidsbyer såsom Villa de Leyva, Mompós og Barichara (hvor ridtet ender)
Klima:
Klimaet i Colombia er næsten ideelt året rundt, med beliggenheden i troperne er vejret ikke så meget defineret af sæsoner, men mere af området du befinder dig i. Santander provinsen er en af Colombias køligere regioner, men det er stadig varmt og kan være fugtigt. Gennemsnitstemperaturen i området ligger normalt på mellem 25 til 29 grader om dagen og dropper til små 20 grader om natten. Det er tæt på Ækvator og du må være forberedt på mulighed for regn, uanset hvilken tid på året du besøger området.
Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Colombia i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt min. 3 måneder efter hjemrejsedato.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her
Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Det anbefales at du konsulterer din læge eller vaccinationshus for seneste opdateringer inden afrejse. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her
Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Colomibia, du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her