Rideekspedition – maj til september
7 nætter/6 dages ridning – pris fra kr. 8.500
Udforsk Atlanterhavets klipper og øde strande, Argan skove og små berber landsbyer på velredne Berber Araber hingste
I sommermånederne, når ørkenen er for varm at ride i, tilbyder vi ridt langs Atlanterhavets kystline syd for Essaouira, da den kølige kystbrise giver behagelige ridetemperaturer.
Ridtet giver dig mulighed for at besøge eksotiske byer med deres farverige souks og kasbahs og ride forbi fjerntliggende Berber landsbyer, hvis kultur hænger sammen med heste.
Ruten på ridt går langs kystlinen med masser af ridning langs uendelige strande, ligesom du rider gennem dadelpalme lunde, argan skove, sandklitter og langs klippetoppe før ridtet ender i Essaouira (udtales ”essa-weera”).
Ridtet har vi kategoriseret til rideniveau **+ – læs mere om rideniveau klik her
Hestene er Berber Araber heste og består hovedsageligt af hingste.
De er godt skolede og velopdragne på ridtet – og det eneste du behøver at huske (som på alle ridt, men af endnu større betydning når du rider hingste) er, at holde god afstand til andre heste på alle tidspunkter.
Sadlerne er i engelsk stil af god kvalitet. Rytterne hjælper normalt med at strigle og sadle deres heste, men der er hjælp til rådighed hele tiden.
Tempoet er blandet, efter hvad der passer til terrænet og er hurtigt til tider. Du skal være sikker med at ride i åbent terræn samt i hurtigt tempo. Du skal udover, at være i rideform, også være i generel rimelig fysisk form, da der vil være steder, hvor du skal sidde af og lede hesten stejlt nedad. Disse ridt er ikke velegnet til nervøse ryttere.
Terrænet varierer, nogle steder er meget stenet og kun velegnet til skridt, andre områder er grunden blød og derfor heller ikke velegnet til hurtigt tempo, men så snart terrænet tillader, vil der blive mulighed for at hæve tempoet.
Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 90 kg, der er normalt maks. 10 ryttere i gruppen (udover guider).
Du overnatter første og sidste nat på hotel, én nat i et gæstehus og de andre nætter i teltlejre, som flyttes hver dag. Nogle nætter kan der, istedet for teltlejr, overnattes i lokale hjem, hvor 3 eller 4 personer må dele værelse.
En ledsagebil møder rytterne til frokost, når det er muligt, og fortsætter derefter for at sætte næste nats teltlejr op.
I teltlejrene overnattes i kuppeltelte med et fortelt til bagagen. Du får udleveret en skummadras, men må selv medbringe en sovepose. Normalt hjælpes alle med at sætte overnatnings-teltene op.
Der er et stort messetelt til spisning og afslapning samt et badetelt, hvor du får udleveret en stor spand varmt vand til et brusebad samt dertil findes et kemisk toilet.
Se tilbagemeldinger fra tidligere deltagere hos vores engelske partner In The Saddle – klik her
Datoer:
2025: 06.apr-13.apr // 13.apr-20.apr // 20.apr-27.apr // 27.apr-04.maj // 04.maj-11.maj // 11.maj-18.maj // 08.jun-15.jun // 15.jun-22.jun // 22.jun-29.jun // 29.jun-06.jul // 06.jul-13.jul // 13.jul-20.jul // 20.jul-27.jul // 27.jul-03.aug // 03.aug-10.aug // 10.aug-17.aug // 17.aug-24.aug // 24.aug-31.aug // 31.aug-07.sep // 07.sep-14.sep // 14.sep-21.sep // 21.sep-28.sep
Udsolgt!
Priser | |
April-04.maj | 9.310,- |
11.maj | 9.005,- |
Juni | 8.500,- |
Juli – september | 9.005,- |
Der kommer et tillæg på mindre end 3 tilmeldte deltagere på ridtet på kr. 3.200 per person. Dette oplyses ved reservation og refunderes naturligvis skulle flere deltagere tilmelde sig ridtet.
Tillæg for enkeltværelse og telt er kr. 1.010, tillægget refunderes, hvis vi finder én du kan dele med. Bemærk, at der kan være nætter, hvor der overnattes hos lokale og det ikke er muligt at få eget værelse (højst sandsynligt 2 nætter).
INKLUDERET:
Ridning, alle måltider (fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen), camping udstyr, transfer Marrakech lufthavn på bestemte tidspunkter t/r samt bidrag til Rejsegarantifonden.
BETALES LOKALT:
Drikkevarer på hoteller, alkoholiske drikke samt drikkepenge (50EUR)
IKKE INKLUDERET:
Flyrejse Danmark – Marrakech t/r samt rejse –og afbestillingsforsikringer.
NÆRMESTE LUFTHAVN: Marrakech
TRANSFER: Er inkluderet t/r Marrakech lufthavn på bestemte tidspunkter.
Beliggenhed:
Marokko ligger i det nordvestlige Afrika, lige ud til Atlanterhavskysten. Disse ekspeditioner foregår i det sydlige Marokko, langs kysten, lige syd for fiskerbyen Essaouira. Nærmeste lufthavn er Marrakech.
Klima:
Essouraira ridt langs kysten opererer mellem maj og oktober, selvom temperaturerne i Marrakesh kommer helt op på 30 grader, vil havbrisen gøre at temperaturen langs kysten ligger på gennemsnitlig 25 grader.
Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Marokko i op til 90 dage. Dit pas skal være gyldigt min. 3 måneder efter hjemrejsedato. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her
Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring evt. yderligere vaccinationer. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her
Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Marokko og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her
Rideekspedition
Rideniveau: **+
Periode maj til september
Fastsatte datoer
7 nætter/6 dages ridning
2-6 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 90 kg
Gruppestørrelse: 10
Nærmeste lufthavn: Marrakech
Pris fra kr. 8.500
Advarsel: Dette er stærkt vanedannende