Forlængelse: National Geographic rundrejse – 8 dage/7 nætter
Januar til november – pris fra 16.760
Fra Lissabon til Porto, oplev gamle gader, snoede floder, UNESCO-verdensarvssteder, og arven fra de portugisiske kongelige, tempelridderne og franciskanske munke, fado sang samt portvins- og korkproducenter.
På den vestlige kant af det europæiske fastland ligger Portugal med et forførende præg for nysgerrige rejsende. Begiv dig ud på en udforskning rig på naturskønhed, fascinerende historie og levende kulturelle traditioner.
Oplev en række arkitektoniske perler, fra de farverige herregårde i Sintra til de romerske templer i Évora. Begiv dig ud på landet for at lære om produktion og høst af kork på en traditionel gård. Nyd en fascinerende Fado-musikoptræden i Lissabon. Svæv ned ad Portos “guldflod”, mens du oplever tidløse scener med bølgende grønne bakker.
Dette er en National Geographic Rundrejse, hvor programmet er sammensat af National Geographic, og som ledes af special uddannede National Geographic ekspert guider. Disse ture inkluderer som oftest også et unikt besøg på National Geographic støttede projekter, der normalt ikke er åbent for offentligheden. Det er ture velegnet for dig, som ønsker en dybere indsigt i kulturen og/eller naturen kombineret med opgraderet indkvartering.
8 dage, 7 nætter med start i Lissabon og slut i Porto. Maks. gruppestørrelse er 16 deltagere.
Turstart stort set hver søndag året rundt, dertil i april, maj, september og oktober også med turstart stort hver fredag – kontakt os for datoer i ønskede rejseperiode.
Priser:
Januar, februar, marts & november kr. 16.760
April, maj, juni, september & oktober kr. 18.660
Juli & august kr. 19.345
Tillæg for garanteret enkeltværelse fra kr. 7.290
Der er intet tillæg, hvis du er villig til at dele to-sengsværelse med en anden deltager af samme køn.
Inkluderet:
7 overnatninger, transport og ture jf. program, 7x morgenmad, 1x frokost, 1x aftensmad samt bidrag til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet:
Flyrejse til Lissabon og hjem fra Porto, transport fra hotel til lufthavn t/r, drikkevarer, 6x frokost, 6x aftensmad, drikkepenge samt afbestillings- og rejseforsikringer.
Forespørg på datoer og plads klik her
Forslag til alternativ rundrejse for budgetrejsende:
Portugals højdepunkter 7 dage/6 nætter Classic rundrejse, start stor hver søndag året rundt.
Pris fra kr. 9.410 – kontakt os for program samt mere information.
Har du flere feriedage til rådighed, så kan vi også tilbyde længere rundrejser, som udover Portugal også kan inkludere f.eks. Spanien, Azorerne eller endda Marokko og/eller Frankrig– rundrejser med varighed helt op til 23 dage/22 nætter. Kontakt os for mulighederne ud fra din rejseperiode, ønsker og budget.
Dag 1: Ankomst Lissabon
Planlæg at ankomme til hotellet senest kl. 18, så du kan nå at opleve en Fado aften på en lokal restaurant i Lissabon (aftensmad er ikke inkluderet og betales lokalt) sammen med guiden og gruppen.
Indkvartering: Hotel My Story Hotel Tejo Lisbon (eller lign)
Dag 2: Lissabon
I dag rejser tilbage i tiden; til eventyrslottene og bakkerne i Sintra, en ferieby fra det 19. århundrede, der er på UNESCOs verdensarvsliste. I køres til Sintra for at udforske de farverige herregårde, middelalderpaladser og frodige haver, som fortryllede den engelske romantiske digter Lord Byron såvel som det portugisiske kongehus. Tilbage i Lissabon vil jeres guide tage jer på en kort introduktions-vandretur, hvorefter I har eftermiddagen fri til selv at opleve Lissabons pastelfarvede arkitektur og livlige pladser.
Måltider inkluderet: Morgenmad
Indkvartering: Hotel My Story Hotel Tejo Lisbon (eller lign)
Dag 3: Lissabon – Évora
I køres til middelalderbyen Évora, i hjertet af den idylliske Alentejo-region, for en fascinerende rejse tilbage i tiden. I besøger Évoras mest berømte seværdighed, Capela dos Ossos eller Knoglekapellet, som blev opført af franciskanske munke fra det 16. århundrede. Besøg derefter et af de bedst bevarede romerske templer på den iberiske halvø, kendt som Dianas Tempel. Templet er den bedst bevarede romerske bygning på den iberiske halvø, som formodes at være bygget i år 1 e.Kr.
Måltider inkluderet: Morgenmad
Indkvartering: Vitoria Stone Evora (eller lign)
Dag 4: Évora
I dag udforsker I Alentejos landskab, hjemsted for århundreder gamle korkskove. Dette er den region, hvor det meste af Portugals kork dyrkes og deltager med en lokal ekspert på et besøg på en traditionel gård, hvor I lærer om korkhøstning og -produktion. Efter den guidede tur på gården nyder I en traditionel korkhøster-frokost på en lokal restaurant i byen. Efter frokost vender I tilbage til Évora, hvor I på egen hånd kan udforske byens bymidte med sine hvidkalkede huse dekoreret med azulejos og smedejernsaltaner og evt. besøge katedralen eller det måske det lille familiedrevne ur-museum.
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost
Indkvartering: Vitoria Stone Evora (eller lign)
Dag 5: Évora – Coimbra
Nyd landskabet på køreturen til Tomar, som var Portugals hovedkvarter for Tempelridderordenen i det 14. århundrede. I dykker ned i korstogenes æra i Portugal med en ekspertledet tur rundt i det enorme middelalderkompleks, hvor I besøger Kristusklosteret, et UNESCO-verdensarvssted, og Tempelridderslottet, grundlagt i 1160 af Gualdim Pais – stormester for Tempelridderne. Om aftenen fortsætter I til Coimbra.
Måltider inkluderet: Morgenmad
Indkvartering: Vila Gale Coimbra (eller lign)
Dag 6: Coimbra/Porto
Denne formiddag vil I få en rundvisning på det århundreder gamle universitet i Coimbra, Portugals mest prestigefyldte universitet og et UNESCO-verdensarvssted. I går ind gennem Porta Férra fra det 10. århundrede, den gamle indgang til Coimbra-citadellet, følger mosaikbrostensstier rundt på campus, og stopper for at se Joanina-bibliotekets barokstil og de udførlige azulejo-vægfliser, der pryder São Miguel kapellet, og nyder den botaniske have fra det 18. århundrede. Senere tager I toget til Porto ved kysten.
Måltider inkluderet: Morgenmad
Indkvartering: Mercure Porto Centro (eller lign.)
Dag 7: Porto
I dag vil I nyde en sejltur ned ad Portugals Douro-flod, eller “guldfloden”. I sejler langs flodbredderne i Porto og Vila Nova de Gaia, hvor I kan beundre de historiske broer, som forbinder de to byer. Turen tager et par timer og I har dagen på egen hånd til at udforske brostensbelagte gader i Portos middelalderlige Ribeira-distrikt, beundre den barokke São Francisco-kirke, besøge den imponerende São Bento Station med blåmalede fliser på indersiden af São Bento station, som gør den til en af de smukkeste togstationer i verden, besøge den utrolige og smukt udsmykkede Lello Boghandel, der blev bygget i 1906 eller beundre det paladsagtige Palácio de Bolsa, der engang var et børsmarked. Byen har været berømt i århundreder som et centrum for portvinstransport. Om aftenen vil I opleve den rige tradition for portvinsproduktion i en lokal vinkælder, og afslutte dagen med en smagsprøve på denne unikke regionale specialitet.
Måltider inkluderet: Morgenmad
Indkvartering: Mercure Porto Centro (eller lign.)
Dag 8: Afrejse Porto
Vi kan booke ekstra nætter såfremt du evt. ønsker mere tid i Porto.
Måltider inkluderet: Morgenmad
Klima:
Klimaet i Alentejo regionen er behageligt året rundt, allerede i marts kan temperaturen snige sig over 20 grader og i juli og august kan det blive over 30 grader om dagen. Der kan komme regn i tidligt forår og sent efterår. Omkring Porto i det nordlige Portugal er vintermånederne forholdsvis milde, men det er også perioden hvor der falder mest regn, hvilket giver god fugt til den interessante flora og fauna, floder og vandfald. Besøg mellem april og juni er den bedste tid for blomster i flor. Juli og august er normalt de varmeste måneder (med højeste dagstemperaturer på omkring 25 grader) og normalt lidt regn. I september og oktober er en god tid for de smukke efterårsfarver.
Pas & Visum:
Portugal er medlem af EU og Danske statsborgere visum for ophold i Portugal, dog kræver myndighederne at du medbringer gyldigt pas ved rejse og ophold i landet.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her
Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt det kan være en god idé at få en Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse) vaccination, da Hepatitis efterhånden begynder at være udbredt i hele verden. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her
Forsikringer:
Du skal medbringe dit blå EU-sygesikringsbevis, der giver dig ret til samme offentlige sygehjælp som borgerne i det land du befinder dig i.
Ved rejser i EU lande, kræver vi at du, udover at medbringe det blå EU-sygesikringsbevis, også har dækning ved en rejseforsikring, således at du er dækket på nærmeste klinik og hospital uanset om dette er offentligt eller privat – samt at du også er dækket ved hjemtransport.
Advarsel: Dette er stærkt vanedannende
















