Rideekspedition – december til marts & maj til oktober
7 nætter/6 dages ridning – pris fra kr. 35.515
Varieret ridning mens du udforsker livet langs Nilens bredder og overnatter på smukke Lodges undervejs
Et eventyr der begynder i Jinja og fortsætter mod nord fra Victoria søen mens du udforsker Nilen’s bredder og livet på landet i Uganda.
Oplev pragtfulde udsigter over Nil dalen fra bakkerne og rolige galopstræk gennem plantager og den omkringliggende Mabira regnskov. Skoven er hjem for mange primat arter, der inkluderer den sjældne gråskæggede marakat, selvom de ikke er lette at få øje på.
Under ridtet vil I overnatte i meget komfortable lodges og ender med en nat på den fantastiske Wild Water Lodge, som ligger på en ø midt i Nilen omgivet af det hvide hvirvlende vand.
Det er muligt at forlænge med en Jane Goodall Collection rundrejse inkluderet besøg hos Gorillaerne i Bwindi Nationalpark efter ridtet på udvalgte datoer – læs mere om rundrejsen klik her
Ridningen har vi kategoriseret til rideniveau **+ – læs mere om rideniveau klik her
Hestene er af forskellige racer, herunder varmblod, sportsheste og fuldblods-krydsninger.
Alle heste er nøje udvalgte, veltrænede og egnede for flerdages turridning. Hestene varierer i højde fra et par mindre på cirka 145 cm til cirka 172 cm i stangmål.
I løbet af ugen vil du sandsynligvis mere end én hest, da hestene lejlighedsvis roteres for at sikre deres fortsatte arbejdsglæde og velfærd. Hestene rides i engelske sadler.
Denne rideferie er bedst egnet til ryttere, der er komfortable med at ride i åbent landskab i skridt, trav og kontrolleret galop i længere perioder. Du skal være sikker, i balance og komfortabel med at ride i åbent landskab og være i stand til at kontrollere en hest i skridt, trav og galop. Selvom meget af ridningen foregår i skridt, er der hyppige muligheder for lange trav- og kontrollerede galopstræk over varieret terræn. Det er også undervejs tilladt at ride i hurtig galop og er det en del af oplevelsen; det er dog ikke obligatorisk. Hvis du ikke ønsker at ride i hurtig galop, skal du informere os på forhånd, så tempo og fordeling af hestene kan arrangeres behørigt.
Alle ryttere skal dog være trygge og komfortable med trav i letridning og kontrolleret galop over længere distancer, da disse er en integreret del af rideoplevelsen. I nogle situationer kan det være muligt for gruppen at adskille sig kortvarigt, så ryttere, der ønsker at ride hurtigere, kan gøre det. Dette afhænger dog af gruppens sammensætning, hensyn til sikkerheden og logistiske begrænsninger, og kan derfor ikke garanteres på hvert ridt.
Det er valgfrit at svømme med sin hest i Nilen, ligesom det er underlagt lokale forhold samt guidens vurdering.
Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 85 kg, der er normalt maks. 7 ryttere i gruppen (udover guider).
Indkvarteringen på dette ridt, er i sig selv et højdepunkt, da du overnatter i smukke lodges og betagende omgivelser. Bemærk at hvis du booker et to-sengsværelse, så kan det være med en dobbeltseng og enkeltseng på værelset. Hvis du er villig til at dele værelse med en anden deltager, så refunderer vi tillægget for enkeltværelse, hvis vi finder én du kan dele med.
Under ridtet, vil du normalt overnatte to nætter på hver af de tre lodges og en nat på den smukke Wild Water Lodge – det kan dog hænde, at lokale forhold gør, at en eller flere alternative lodges må bruges under ridtet.
Holland Park ligger nogle få kilometer nord for Jinja og er i gangafstand fra hestenes stalde. De rummelige hytter ligger i haven på Nilen’s vestbred og har udsigt over floden. Der er et rigt fugleliv ligesom der også lever grønne marekatte i de omkringliggende træer.
Rain Forest Lodge, en interessant lodge, beliggende på en bakke i Mabira skovreservatet. Der er 12 individuelle hytter godt fordelte i skoven og forbundet med gangbroer. Der findes en bar, en spisestue samt en swimmingpool.
The Haven Lodge, smukt beliggende på Nilen’s bredder. De rummelige bungalows har private terrasser med udsigt over strøm hvirvlerne. Der findes en restaurant og en swimmingpool.
Wild Water Lodge har den mest imponerende beliggenhed, af alle de lodges der overnattes i undervejs; på en ø midt ude i Nilen. Der er 10 værelser med enten canvas eller stråtag med udsigt over Nilen. Værelserne er forbundet med trægange til spisestuen.
Mahogany Spings Lodge på forlængelsen med besøg hos bjerggorillaerne, ligger lige på grænsen til Bwindi Nationalpark og kun få minutters kørsel fra hovedkvarteret, hvorfra vandringen i søgen efter bjerggorillaerne vil starte og slutte. Lodgen har 7 hytter, som alle har to dobbeltsenge, badeværelse og privat terrasse med panoramaudsigt til skoven og landskaberne. Hovedbygningen har en forretning med lokal kunsthåndværk, en bar, en restaurant og en stor veranda.
Bemærk at dette program kan blive ændret grundet vejr eller lokale forhold. Hvis det regner, kan dagens ridt blive forkortet og erstattet med et længere ridt på en dag hvor vejret er bedre.
Søndag – Entebbe til Jinja
I vil blive afhentet fra jeres hotel i Entebbe eller fra lufthavnen og kørt til Jinja. Køreturen kan tage alt mellem 2½ og 4½ timer afhængig af trafikken. I ankommer til Holland Park, som ligger nær staldene og ca. 20 min. kørsel fra Jinja. I møder hestene og guiderne og får et introduktionsridt på ca. 2 timer, så I kan blive bekendt med hestene. I rider omkring landsbyen Naminya og langs bredden af Nilen. Aftensmad og overnatning på Holland Park
Mandag – ridning på bredden af Victoria søen
Ridtet i dag er 4 til fem timer rundt om en enorm halvø som går ind i Victoria søen. Hestene køres til startstedet, så I får maksimum af tid til at udforske de mere interessante steder på hesteryg. I stopper for picnic frokost i bakkerne med udsigt over Victoria søen og Jinja. Gennem hele dagen vil I nyde pragtfulde udsigter over Victoria søen, sukkerplantager og lokale landsbyer. Der er mulighed for nogle gode rolige galopstræk. Aftensmad og overnatning på Holland Park.
Tirsdag – ridning til Rain Forest Lodge
I dag vil I ride I ca. 4 timer gennem forskellige plantager og landsbyer, over nogle bakker med pragtfulde udsigter over landskaberne. I ankommer til Rain Forest Lodge for en sen frokost. Senere kan I nyde en svømmetur eller en vandretur med guide gennem skoven. Aftensmad og overnatning på Rain Forest Lodge.
Onsdag – ridning i skoven
I rider i ca. 4 timer og udforsker Mabira skoven med picnic frokost undervejs. I vil kigge efter de sjældne skov primater (den gråskæggede marakat/ Lophocebus albigena) og andre lokale abe arter. Senere på eftermiddagen kan du slappe af ved poolen eller måske gå en tur. Aftensmad og overnatning på Rain Forest Lodge.
Torsdag – ridning til Haven
I dag vil I normalt skifte til friske heste fra stalden. Ridtet er på ca. 4 timer, hvor I passerer plantager, gennem jungle landskab og opleve skønne udsigtssteder undervejs til Haven Lodge for en sen frokost. Lodgen tilbyder skønne muligheder for at svømme i floden eller i swimmingpoolen med pragtfulde udsigter til hvide strømhvirvler i Nilen. Aftensmad og overnatning på Haven Lodge.
Fredag – Rafting/vandsport, afslapning og svømme med hestene
I dag vælger du måske at opleve noget af det smukkeste Water Rafting, som findes i verden. Senere er det muligt at svømme med hestene i Nilen. Dette er en frivillig mulighed, du svømmer med hestene i et område med sandbund og ingen krokodiller eller flodheste. Bemærk venligst at Water Rafting er et tilkøb (betales lokalt). Måske du foretrækker at slappe af eller tilkøbe nogle af de andre aktiviteter der tilbydes såsom Quad biking, Bungee Jumping, Kajak skole, Mountain biking eller sejltur i speedbåd. Aftensmad og evornatning på Haven Lodge.
Lørdag – ridning til Wild Water Lodge
På denne sidste dag på hesteryg, rider I langs Nilens bredder og gennem lokale landsbyer, inden I ankommer til den nok mest imponerende lodge I nogensinde har set (ca. 3-4 timers ridning). Wild Water Lodge er beliggende på en ø midt i Nilen med imponerende hvidt vand der hvirvler omkring lodgen. Nyd afslapning i poolen, som rent faktisk er en del af Nilen. Aftensmad og overnatning på Wild Water Lodge.
Søndag – hjemrejse eller forlængelse med besøg hos bjerggorillaerne
Hvis du rejser hjem idag med f.eks. Emiraterne, som afgår fra Entebbe kl. 15:50, vil du skulle forlade lodgen omkring kl. 08:30. Hvis du er på et senere fly fra kan du nyde formiddagen i de betagende omgivelser på Wild Water Lodge inden du køres tilbage til Entebbe.
Se tilbagemeldinger fra tidligere deltagere hos vores engelske partner In The Saddle – klik her
Datoer:
Nilen Explorer 7 nætter:
2026: 08.feb-15.feb // 15.mar-22.mar // 07.jun-14.jun* // 05.jul-12.jul // 09.aug-16.aug // 13.sep-20.sep* // 11.okt-18.okt // 06.dec-13.dec
2027: 03.jan-10.jan // 07.feb-14.feb* // 07.mar-14.mar // 30.maj-06.jun* // 04.jul-11.jul* // 08.aug-15.aug // 12.sep-19.sep* // 17.okt-24.okt // 05.dec-12.dec
Udsolgt!
Flere datoer kan arrangeres på forespørgsel for 2 til 6 ryttere.
* Disse datoer kan forlængelse med Jane Goodall Collection grupperejse inkluderet besøg hos bjerggorillaerne i Bwindi – læs mere klik her
| Priser | |
| Nilen Explorer | 35.515,- |
Tillæg for enkeltværelse kr. 7.325. Tillægget nedsættes med 50% hvis du er villig til at dele værelse og refunderes, hvis vi finder én du kan dele med.
Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for USD jan 2026 – pga. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.
INKLUDERET:
Ridning, alle måltider (pånær i Entebbe), guider, bevarings/nationalpark gebyrer, transport Entebbe lufthavn t/r på bestemte tidspunkter samt bidrag til Rejsegarantifonden.
BETALES LOKALT:
Frokost eller aftensmad i Entebbe, barregninger, ikke-ride aktiviteter såsom white water rafting, tøjvask samt drikkepenge
IKKE INKLUDERET:
Flyrejse Danmark – Entebbe t/r (fra København fra ca. kr. 5.500 t/r) samt afbestillings- og rejseforsikringer
NÆRMESTE LUFTHAVN: Entebbe
TRANSFER: Er inkluderet Entebbe lufthavn t/r på bestemte tidspunkter.
Klima:
Uganda har tempereret klima. Temperaturer varierer fra 16 grader om natten til 26 grader om dagen størstedelen af sæsonen (april til november). I de varmere måneder (december – marts) kan dagstemperaturen nå op over 30 grader. I januar og februar gennemføres denne Ridesafari ikke. Der er to regnsæsoner; den korte regnsæson fra slutningen af oktober til december og den lange fra marts til juni. Det regner også i tørsæsonen og det kan være tung regn, som bare ikke forekommer så regelmæssigt som i den våde sæson. Hestene er vant til disse fugtige forhold, ryttere får udleveret regnslag og denne ridesafari bliver sjældent udskudt eller ændret på grund af regn.
Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver visum for indrejse i Uganda. Visum skal ansøges online eller på ambassaden i Hellerup inden afrejsen. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her
Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Der er risiko for Malaria i Uganda og du skal kunne dokumentere vaccination mod Gul Feber for indrejse i landet, du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring dette samt evt. yderligere vaccinationer. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her
Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Uganda og du skal derfor have en rejseforsikring som dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker.
Rideekspedition
Rideniveau: **
Periode dec-mar & maj-okt
Fastsatte datoer
7 nætter/6 dages ridning
3-5 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 85 kg
Gruppestørrelse: 7
Nærmeste lufthavn: Entebbe
Pris fra kr. 35.515
Advarsel: Dette er stærkt vanedannende

































