Namibia – Namib Ørkenen ***

Namibia – Namib Ørkenen ***

Rideekspeditionapril til oktober
10 nætter/8 dages ridning – pris fra kr. 57.320

Kendt som de mest udfordrende ridt i verden – den ensomme uendelige og smukke ørken indbyder til at sprede sig ud og ride stærkt

En klog mand har en gang sagt: Den eneste du møder i ørkenen er dig selv!

Disse eventyrlige ørken-ekspeditioner blev oprindelig startet af eventyreren Waldi Fritzsche. Der er nu et helt nyt hold ved roret og ekspeditionerne fortsætter med at styrkes og opdateres.

Dette er rideekspeditioner gennem verdens ældste ørken, i nogle af de mest afsidesliggende og uberørte områder og er for naturelskere, som nyder i åbne landskaber af barsk, vild natur og de udfordringer der følger med dette. Ingen andre steder kan du ride så hurtigt – i så lang tid – i så imponerende uendelig og uberørt natur, dette er ikke ridt for nervøse ryttere.

Der er et udvalg af ca. 80 heste af forskellige racer som f.eks. araber-, hannoveraner-, trakhener krydsninger og boerperd – der er også nogle få af de meget specielle Vilde Heste fra Namibia, som er “reddet” af forskellige årsager. Hestene er i god form og stærke, de lever frit i i store løse flokke, når de ikke er på arbejde. Du vil sikkert blive overrasket over hvor utrolige arbejdsvillige og sikre de er. Dette er ridt for erfarne ryttere og du er selv ansvarlig for at strigle og opsadle din hest under ekspeditionen.

Bagagen bliver transporteret med lastbil og en simpel, men utroligt velfungerende, camp (teltlejr) bliver sat op for hver aften/nat. Det forefindes telte til alle, men det er stærkt anbefalelsesværdig at sove under åben himmel og nyde de uendelig mange lysende stjerner på den afrikanske nattehimmel.

Der er 4 ekspeditioner, gennem forskellige dele af Namib ørkenen:

Kryds Namib Ørkenen: 
Dette er “flagskibet” af Waldi´s ørkenridt – en 300 kilometers rideekspedition gennem Namib ørkenen, fra de berømte sandklitter i Sossusvlei Windhoek til kystbyen Swakopmund – en oplevelse for livet! Gennem kuperet farmer land og stejle bjergskråninger, ørkenen og slutter på Atlanterhavets sandstrande ved Swakopmund.  

Damaraland:
Dette er et oplevelses-ridt i det nordvestlige Namibia – et fantastisk og fjerntliggende område, hvor du gennem krævende terræn kan være heldig at opleve de sjældne elefanter og næsehorn, som har tilpasset sig livet i den barske ørken, turen slutter på den sagnomspundne Skeleton Coast.  Farverne i Damaraland er helt unikke, dertil er der mulighed for at opleve bushmændenes historiske indgraveringer i klipperne.

Damaraland/Skeleton Coast:
En 9 nætters udfordrende rideekspedition, som tager dig fra Skeleton coast ind i den vestlige, og mere fjerntliggende, del af Damaraland og tilbage ud til Stillehavet. Denne del af Damaraland er nærmest uudforsket og byder på en helt utrolige geologi. Ridtet byder på udfordrende terræn samt en god portion eventyr undervejs.

Wolvedans og Vilde Heste 
På en nyere rute, tager dette eventyr dig fra det store hav af sandklitter i det centrale Namib ørken til grænsen af Sperrgebiet (tysk for lukket område) nationalpark. Enorme græssletter, inselberge (ø bjerge) og det barske Mountain Biosphere Reserve i Tiras. I ender i Klein Aus Vista, nær det område, hvor Namibia ørkens vilde heste vandrer frit. Oplev nogle af de mest kontrastfyldte betagende ørkenlandskaber i verden.

Ridningen har vi kategoriseret til rideniveau *** – læs mere om rideniveau klik her

Der er et udvalg af ca. 80 heste, af forskellige racer som f.eks. araber, hannoveraner, trakehner og krydsninger af disse samt boerperd heste – der er også nogle få af de meget specielle vilde Heste fra Namib ørkenen, som er oftest blevet er reddet fra dehydrering i tørkeperioder. Du vil sikkert blive overrasket over hvor utrolige sikre de er på deres ben og arbejdsvillige, 

Du skal være erfaren rytter og kunne beherske alle gangarter i åbent terræn samt være i god form, da ridtet er tempofyldt med lange trav, rolige og tempofyldte galopstræk undervejs. Dertil er terrænet udfordrende og du må skulle sidde af og lede hesten til fods, både op og ned i stejlt terræn flere gange.
 
Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er absolut maksimum 92 kg, ryttere over 85 kg inklusiv ridetøj, må betale er tillæg for én ekstra hest på ekspeditionen. Der er normalt maks. 15 ryttere i gruppen (udover guider).

Der vil være et par overnatninger på lodges og huse ellers overnattes der i camps.

Mange ryttere foretrækker at sove under den åbne stjernehimmel, men der er telte, som sættes op for dig, hvis du ønsker det. Teltene er to-mandskuppeltelte med camping senge, som foldes ud o gen swag (en sammenrullelig canvas taske med soveunderlag, dyne og pude)

Nætterne i ørkenen kan være meget kolde (temperature kan falde til under frysepunktet) og det kan anbefales at du også medbringer din egen sovepose og/eller fleece liner lagenpose til at hjælpe dig med at holde varmen.

Bagagen og camp udstyr transporteres af lastbiler og ledsagebiler. De fleste nætter sættes et simpelt brusebad op, så du kan skylle ørkenstøvet af dig.

Namibia – Kryds Namib Ørkenen Dagsprogram

 

Namibia – Namib Ørken Damaraland Dagsprogram

 

Damaraland/Skeleton Coast Dagsprogram

 

Namibia – Namib Ørken Wolwedans og Vilde Heste Dagsprogram

 

 

 

Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik

Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.


Damaraland – modtaget d. 14. juli 2022

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Verdensklasse heste, hurtige og super sikre på benene. Prøvede 3 forskellige heste, alle fantastiske på hver deres måde. Og der bliver passet godt på hestene.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Verdensklasse.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Stort set alt gik galt med flyrejsen derned og også lidt stress på vej hjem, fik først min bagage da jeg skulle hjem, men da jeg havde pakket rideudstyr i håndbagage, kunne jeg gennemføre ridtet uden problemer og glemte hurtigt alt om min bagage. Jeg tilbyder gerne at lave en liste over must-haves i håndbagage til Rid og Rejs/In the Saddle
(R&R kommenterer: Vi er så kede af at flyet blev forsinket, så kunden mistede forbindelsen til Windhoek og at det forårsagede at bagagen ikke kom med, og kunden dermed blev ufrivillig “ekspert” i must-haves i håndbagagen. Det glæder os enormt meget, at kunden på af trods omstændighederne havde en god ferie; nød oplevelserne og ridningen)

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Out of this world fantastisk rideferie i den smukkeste namibiske natur. Alt er top tjekket og i orden. Hurtige heste og masser af galop, fantastisk forplejning, den bedste mad, luksus at være i naturen 24/7 i 10 dage, har mødt søde og sjove mennesker, alle super gode ryttere, fra hele verden. Bonus: så vild bull elefant og næsehorn og mange flere vilde dyr, og den sidste nat i ørknen vågnede jeg til lyden af hyænekald.


Kryds Namib Ørkenen – modtaget d. 01. september 2017

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 5

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja

Datoer :
Kryds Namib Ørkenen:

2025: 11.apr-21.apr // 18.jun-28.jun // 20.aug-30.aug // 01.okt-11.okt
2026: 01.apr-11.apr // 15.jul-25.jul // 26.aug-05.sep

Damaraland:
2025: 30.jul-09.aug // 10.sep-20.sep
2026: 24.jun-04.jul // 05.aug-15.aug // 16.sep-26.sep

Damara-Skeleton Coast (9 nætter):
2025: 20.mar-29.mar // 23.okt-01.nov // 13.nov-22.nov
2026: 11.mar-20.mar // 07.okt-16.okt // 28.okt-06.nov

Wolvedans & Vilde Heste
2026:
13.maj-23.maj

Udsolgt!

Priser 2025  
Alle Namib Ørken ridt 57.320,-
Priser 2026  
Alle Namib Ørken ridt 61.015,-

Pris for enkelt værelse på lodges (2 nætter) kr. 2.035 (kr. 2.175 i 2026)  – der intet tillæg, hvis du er villig til at dele.

Vejer du mere end 85 kg (inklusiv ridetøj) tillægges et gebyr på kr. 7.855 (kr. 8.315 i 2026) for en ekstra hest, maksimum vægt er dog 95 kg. 

Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for GBP nov 2024 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.

INKLUDERET:
Overnatninger, ridning, alle måltider, drikkevarer i camp, transfers på bestemte tidspunkter og bidrag til Rejsegarantifonden

BETALES LOKALT: Drikkevarer på lodges, drikkepenge

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Windhoek t/r (fra København ca. fra kr. 6.000), afbestillings– og rejseforsikring.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Windhoek

TRANSFER: Er inkluderet fra Windhoek på bestemte tidspunkter

Beliggenhed:
Namibia ligger i det sydvestlige Afrika, lige nord for Sydafrika grænsende mod vest ud til Atlanterhavet. Alle ridt opererer i Namib ørkenen i det vestlige Namibia. Nærmeste lufthavn er Windhoek, bortset fra Ørken Kløfter, som starter og slutter i Cape Town i Sydafrika.

Klima:
Namibia ligger syd for ækvator og har derfor modsatte årstider af Danmark. Dagstemperaturen svinger fra varmt til hedt, dog en tør varme, da det stort set aldrig regner i ørkenen. Nætterne er kolde og temperaturen kan falde til under frysepunktet.

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Namibia i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato. På Desert Canyons ridtet rejser du via Sydafrika, hvor der opnås turistvisum ved ankomst, her skal du være opmærksom på, at dit pas skal have to blanke sider overfor hinanden i dit pas. Bemærk at der er specielle regler for indrejse i Namibia med børn under 18 år, kontakt os for mere information såfremt du påtænker at rejse med børn under 18 år.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Fortsætter du din rejse i Namibia, skal du være opmærksom på at der kan være risiko for Malaria, særligt i det nordlige Namibia (f.eks. Etosha). Du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring forebyggelse af dette samt evt. yderligere vaccinationer. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Namibia og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Rideekspedition
Rideniveau: ***
Periode april til oktober
Fastsatte datoer
10 nætter/8 dages ridning
4-8 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 85 kg
Gruppestørrelse: 12
Nærmeste lufthavn: Windhoek
Pris fra kr. 57.320

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER

Del denne fantastiske destination!

Go to Top