Rideferie – hele året
7 nætter/6 dages ridning – pris fra kr. 25.145
Historisk smuk hacienda byder varmt velkommen til ridning på deres Zuleteño heste – skønt beliggende, tæt på Quito og tæt på himlen
Hacienta Zuleta er ejet af familien til Eucadors tidligere præsident Galo Plaza Laaso, her finder du en Hacienda der ligeså rig på historie, som den er smuk.
I 1898 blev ejendommen solgt til Jose Maria Lasso og blev videreført gennem to generationer og drives nu af Galo Plaza Lasso (tidligere præsident, tyrefægter og diplomat). Gennem tiderne er haciendaens velstand genskabt – Lasso familien troede på moderne landbrugsteknikker og var de første til at bringe Holstein-kvæg, traktorer og systematisk udvælgelse af frø til Ecuador. Zuleta fungerede som familiens flagskib, som et udstillingsvindue for alle disse nye teknologier.
Avl, træning og ridning har været en stor del af familiens daglige liv gennem generationerne og det er ikke overraskende at Haciendaen er hjem for kvalitetsheste og byder på god ridning.
Haciendaen åbnede for gæster for lidt mere end 10 år siden og har masser at tilbyde for både ryttere og ikke ryttere. Du er velkommen til at tilbringe hele din dag med heste og ridning, men hvis du vælger at ikke at gøre det, er der stadig masser af ting at tage sig til – tag på tur til en lokal osteproducent, vandre en tur på en af de utallige vandrestier, tag en køretur i hestevogn til landsbyen eller besøg de lokale broderi butikker.
Ridestierne går ud i mange retninger fra Haciendaen – I rider ud i de omkringliggende dale for et glimt af livet på landet eller du kan udfordres med en dags ridning i bjergene. Der er søer, sneklædte bjergtinder, vandfald og dramatiske udsigter, der kan udforskes.
En speciel ridetur tager dig til Andes Condor projektet, der har til formål at øge forædlingen af Andes Kondoren og at frigive unge kondorer i naturen. Erfaringen fortæller at voksne kondorer ikke kan udsættes med held i naturen og derfor har Condor House 7 voksne kondorer, der enten er født i fangenskab eller har været så hårdt såret at de ellers ikke ville overleve, hvis de blev frigivet – mens du besøger Andes House’s kondorer i fangenskab, kan du være så heldig at ”møde” en eller to vilde kondorer, da de kommer på besøg også! I Ecuador er der kun 50 vilde kondorer tilbage frit i naturen, så tallet er på et kritisk niveau for denne unikke fugleart.
Hestene er forbundet med Haciendaens historie og traditioner, de er krydsninger af Andalusier og Quarter horses, lokalt kaldet Zuleteño heste. Det er stærke og villige heste, som håndterer det varierede terræn ekstremt godt. Hestene trænes ved at benyttelse af Natural Horsemanship og som resultat er flokkene rolige og har en dejlig positiv holdning til deres arbejde.
Hestene responderer på neck-reining (western ridning). Sadlerne er håndlavet i området og er ekstremt komfortable, de er i Western stil med horn og dybt sæde. Hver sadel har sit eget skræddersyede lammeskindsovertræk.
Ridningen er velegnet for alle niveauer. Nybegyndere kan ride ud og udforske området på erfarne stabile og rolige heste. Mere erfarne ryttere, kan ride dybere ind i dalene, ud i landskaberne og landsbyerne omkring Zuleta og op i Paramo bagved.
Det er et bjergrigt område og mange steder byder terrænet langsomt tempo. Der vil dog blive mange muligheder for rolige galopstræk langs dalene og på de brede åbne grønne marker.
Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 82 kg, der er normal maks. 8 ryttere i gruppen (udover guider)
Den smukke Hacienda er dateret tilbage til 1691. Udover gæsteværelsetne, findes der karakterfulde saloner og stuer, to spisestuer samt et bibliotek. Hele haciendaen er smukt indrettet med antikke møbler og familie fotografier. Dertil er Haciendaen også et aktivt landbrug og du kan udforske dagligdagen med arbejdet i mejerierne som producerer ost og mælk, de organiske haver, kondor huset samt det kunstneriske håndarbejde i den tilhørende butik.
Der er 2 suites, 8 junior suites, 9 deluxe værelser og 2 standart værelser. Alle er individuelt indrettet med eget badeværelse samt brændeovn eller pejs. Nogle har direkte udgang til haverne mens andre har privat terrasse eller opholdsplads i én af gårdhaverne.
Der er også en Spa afdeling på Zuleta, som tilbyder massage, reflexology, ansigtsbehandlinger, manicure og pedicure (behandlinger bookes og betales lokalt).
Måltiderne på Zuleta er virkelig et højdepunkt – det lækre ecuadorianske køkken bugner ved hvert måltid, ledsaget af et udvalg af Zuleta oste, som er produceret på haciendaen.
Morgenmaden består typisk af frugt, cereals med frisk mælk, yoghurt fra Zuleta mejeriet, ledsaget af æg, bacon, pandekager eller fransk toast.
Frokosten kan være en picnic frokost bestående af varm suppe, sandwich, lima eller lupini bønner, frisk frugt, juice og kiks. Eller hvis du spiser på haciendaen, kan du blive tilbudt regnbueørreder fra haciendaens ørredgård efterfulgt af en overdådig hjemmelavet dessert.
Middagen begynder som regel med en ecuadoriansk favorit ”sopa” uanset om det er quinoa, chard eller kartoffel, kan du være sikker på at den er lækker – glem ikke at tilføje den hot sauce eller ”aji”! Hovedretten kan f.eks. være broccoli budding, svinekød, champignon quiche eller bøf, efterfulgt af dessert – velbekomme!
Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik
Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.
Modtaget d. 21. jul 2015
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Jeg tror ikke jeg kunne finde bedre sted at ride. På Hacienda Zuleta har de en bog hvor alle hestene har en side, hvor man kan læse om dem. De opfordrede på den første dag til at man tog et kig i bogen, for at se om der var en speciel hest man gerne ville have. Guiderne, som ikke var heste guider, men værter kendte også til alle hestene så det var rigtig hyggeligt. Jeg fik den mest perfekte hest. Kæmpe stor og stærk, og super sød. Det som var luksus på Hacienda Zuleta var, at man nærmest selv kunne vælge om man ville ride i grupper eller alene ud med en guide. Jeg red for det meste alene ud med en guide, hvilket betød lange og morsomme galop ture og lige det tempo jeg ønskede. Min guide talte kun spansk men det var super hyggeligt alligevel. Kan dog anbefale at man lærer lidt “husmands” spansk, så man får det helt ultimative ud af turen. Perfekt udstyr, de sørger for sadeltaske, vand og mad. Man skal ikke selv sadle op, hvilket jeg synes er utrolig dejligt, da jeg ikke er specielt kendt med lige det udstyr de bruger. Utrolig smukke ture hvor man rider igennem de små lokalsamfund, op i bjergene og igennem små skove. Jeg havde et kæmpe smil på hele tiden 😀
(R&R kommenterer: Der er altid en engelsk talende guide på Hacienda Zuleta, men vælger man ikke at ride ud med gruppen, kan man hænde at ride med en ikke engelsk talende guide)
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Haciendaen er helt ubegribelig smuk og man føler sig helt adel når man går rundt på gangene. Der dufter dejligt af pejs alle steder og stemningen er helt ubeskrivelig. Alle værelser har pejs og hver aften kommer de og tænder op. Håndklæder blir skiftet hver dag, der blir redt senge og gjort rent på værelserne imens man er på tur. Maden var helt i top og man får flere valgmuligheder til hvert måltid. Maden er sund og varieret og man får smagt en masse forskellige ting. Derudover, bliver der sat ost på bordet til hvert måltid fra haciendaens eget mejeri, og hver aften kl 18 bliver der også sat ost frem i pejsestuen. Alle grøntsager kommer fra deres økologiske have. Helt i top!
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Jeg blev hentet på slaget 9 som aftalt, og chaufføren var glad og utrolig hyggelig. Værterne på haciendaen er helt fantastiske. Fra hver ridetur man skal på, sender de en afsted og ønsker god tur, og når man kommer hjem igen kommer de og spørger om man har haft en god tur, hvad man ønsker at spise og hvordan resten af dagen/morgendagen ønskes planlagt. Jeg tror ikke man kunne ønske en bedre service :).
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Jeg tror det er værd at nævne, at politiet i lufthavnen i Ecuador bruger meget at have rutinetjek på kufferter. Min kuffert blev rodet igennem og jeg skulle med ned til politiet – helt uden grund! Jeg blev meget bange, også fordi de kun talte spansk og jeg ikke helt forstod hvad der foregik. Men da jeg så rundt, så jeg en masse andre turister som var i samme situation. For at undgå forskrækkelser, er det godt at vide at disse tjek foregår rimelig ofte – også selvom du ikke har noget fy i tasken.
Datoer:
Hacienda Zuleta er åbent hele året og du kan ankomme alle ugens dage og opholde dig så længe du ønsker, dog minimum 3 nætter.
Priser 7 nætter 2024 & 2025 |
Tillæg for enkeltværelse | |
Standard værelse | 25.145,- | 2.980,- |
Deluxe værelse | 31.325,- | 4.855,- |
Junior Suite | 35.085,- | 5.865,- |
Suite | 39.295,- | 6.505,- |
Tillæg for engelsktalende guide kr. 1.090 per gruppe per dag
Kontakt os for pris for barn under 12 år
Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for USD okt 2024 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.
INKLUDERET:
Ridning, ridelektioner, alle måltider, drikkevarer til måltider, adgang til Spa afdelingen, køretur i hestevogn ved min. 3 personer, ridelektioner og aktiviteter på Haciendaen (f.eks. besøg på Condor projektet, den økologiske have, osteproduktionen eller mejeriet, cykelture, lektioner i broderi, malkning eller madlavning) samt gebyr til Rejsegarantifonden.
BETALES LOKALT:
Alkohol, drikkevarer på dåse/flaske udenfor måltiderne, Spa behandlinger, tøjvask, andre aktiviteter udenfor Haciendaen (f.eks. guidet vandreture for at kigge på fugle og besøg på markedosv) samt drikkepenge
IKKE INKLUDERET:
Flyrejse Danmark – Quito t/r (fra København fra ca. kr. 7.200), transfer fra Quito lufthavn t/r samt afbestillings –og rejseforsikringer.
NÆRMESTE LUFTHAVN: Quito
TRANSFER: Er ikke inkluderet og koster ca. kr. 1.455 per person (ved min. 2 personer) Quito lufthavn t/r
Beliggenhed:
Hacienda Zuleta er beliggende i Ecuadors nordlige højland, midt i Andes, ca 110 kilometer (2 timers kørsel) fra hovedstaden Quito
Klima:
Med beliggenheden på ækvator, er Hacienda Zuleta velsignet med tempereret klima året rundt. Den typiske dagstemperatur ligger mellem 20 og 25 grader med lav luftfugtighed og køligere nætter. Mellem januar og juni er vejret normalt med solrige dage og lejlighedsvise forårslignende regnskyl, landskabet er grønt og frodigt. Juli og august er normalt mere tørre. September til december er en dejlig tid på året med lejlighedsvise regnskyl.
Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Ecuador i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her
Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Det anbefales at du konsulterer din læge eller vaccinationshus for seneste opdateringer inden afrejse. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her
Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Eucador og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her
Rideferie
Rideniveau: *
Periode hele året
Valgfri ankomst- & afrejsedag
7 nætter/6 dages ridning
1-5 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 82 kg
Nærmeste lufthavn: Quito
Pris fra kr. 25.145
Advarsel: Dette er stærkt vanedannende