Spørgsmål & svar
Her prøver vi at give svar på oftest stillede spørgsmål.
Du er altid mere end velkommen til kontakte os for yderligere information eller hvis du ikke finder svar på netop dit spørgsmål – kontakt Rid & Rejs
Nej, sikkerhed og komfort er vigtigere end stil.
Vi sender, sammen med bekræftelsen, forslag til din pakkeliste og hvis du rider jævnligt har du sikkert allerede hvad vi nævner på listen.
Vi bliver ofte spurgt om hvilke ridestøvler der anbefales: På de fleste af vore riderejser, anbefaler vi jodpurs (ankelstøvler) med gummisål eller de kombinerede vandre/ridesko, som bl.a. Ariat producerer nu.
Ikke nødvendigvis. Når du sammenligner prisen med andre rejser, skal du især være opmærksom på, at de fleste af vore ridt inkluderer helpension og drikkevarer til måltiderne samt daglige aktiviteter – der vil derfor være meget få ekstra udgifter mens du er på ferien.
Vi besøger jævnligt vore destinationer for at sikre os at hestene lever op til deres arbejdsopgaver og at de er velfodrede, velplejede og veltilsete. Vi lægger også feedback fra vore gæster op på vor hjemmeside. Vi filtrerer ikke kommentarerne, hvilket giver dig en uafhængig mening om hestene og ridningen.
Mange af de destinationer vi besøger, bliver ikke optaget i vores program, da de ikke lever op til vores høje kvalitetskrav. Vi vil aldrig anbefale en riderejse, hvis vi ikke synes at hestene bliver behandlet med respekt. For os er det vigtigt, og et pågående arbejde, at sikre, at du ved at reservere gennem os skal være sikker på at ride på en kvalitetshest uanset om du rejser til bjergene i Spanien, gennem den afrikanske bush eller til Rocky Mountains i Nordamerika.
Høj sikkerhed er absolut et krav for os!
– Alle de riderejser vi tilbyder bliver guidet og arrangeret af erfarne ansvarsbevidste hestemennesker: Hestene er nøje udvalgt, veltrænede, i form og kender terrænet. Dette betyder dog ikke, at du ikke får lov til at ride hurtigere end trav – tempoet sættes efter terrænet. Dog kræver vi at du har en rejseforsikring, der dækker ridning og hjemtransport, da der jo altid er en naturlig risiko ved at ride.
Vi anbefaler også, for din egen sikkerhed, at du rider med ridehjelm
Størrelsen på gruppen kan være fra 1 til 20 personer.
Nogle ture bliver bekræftet ved 1 deltager andre kræver mellem 2 til 6 ryttere for at blive bekræftet.
Gruppestørrelsen varierer fra sted til sted. Nogle ridt har et maksimum deltagerantal på 5 ryttere (plus guide). Normal ligger det generelle maksimum deltagerantal på 10 ryttere, men nogle destinationer såsom Indien har grupper på op til 16 ryttere. I Island kan der endda være flere ryttere, hvilket kan være spændende og meget socialt. Ved hvert ridt indikerer vi den normale maksimale gruppestørrelse.
Vi kan ikke garantere dig det eksakte deltagerantal på en tur (udover maksimum), da deltagere kan reservere gennem andre udbydere og der kan være “sidste øjeblik” annulleringer eller reservationer, som kan ændre på gruppens størrelse. Hvis gruppens størrelse er af betydning for dig, kontakt os og vi kan sammen finde en riderejse med et deltagerantal efter dine ønsker – hvad nogle elsker, hader andre…
Engelsk er “hovedsproget” på alle ridt – I tilfælde hvor den lokale guide ikke behersker engelsk, vil der være en engelsktalende tolk med.
Det hænder at hjælpere og nogle af hotel/gæstehus-værterne ikke behersker engelsk, hvor det kan det berige din rejse yderligere, hvis du taler et par gloser af det lokale sprog og kan måske som minimum sige tak eller goddag.
Vi kan ikke garantere at alle deltagere i gruppen taler engelsk, alle nationaliteter kan deltage og vælger, måske ligesom dig, riderejsen ud fra at beherske det lokale sprog.
Ved hvert ridt indikerer vi rideniveauet for dette ridt. Vi har riderejser som er specielt sammensat for erfarne ryttere, hvor du kan få en udfordrende hest og mulighed for tempofyldt ridning.
Nogle af vores ridt er velegnet for familier og andre er kun velegnede for voksne. For mange, der reserverer gennem os, er gruppens sammensætning vigtig og da de fleste af vore ridt foregår i små grupper, kan vi oftest give dig en god indikering af hvem der ellers deltager på ridtet.
Nogle af vore riderejser kræver at du er i god rideform, andre mindre – kontakt os og lad os finde et ridt der passer dig. Uanset hvilket ridt du vælger, vil du sikkert nyde ferien mere, hvis du træner din rideform ved at ride jævnligt op til din afrejse.
Selvfølgelig kan du det!
På nogle ridt er gruppestørrelsen lille og bliver måske endda bekræftet for 1 rytter, på andre vil du deltage med en gruppe af mennesker fra hele verden – med et tilfældes: Kærligheden til heste.
På mange er vore ferier, skal du ikke betale tillæg for enkeltværelse, hvis du er villig til at dele værelse med en anden deltager.
Nogle af vores ridt er også velegnede for nybegyndere og uøvede. Ønsker din rejseledsager slet ikke at ride, kan vi tilbyde steder hvor der er mulighed for andre aktiviteter såsom gåture (trekking), cykelture, fiskeri, svømning eller interessante seværdigheder.
Vi har besøgt alle vore destinationer i vort faste program og ved derfor at hestene bliver plejet ordentligt. Vi vil kun optage ridt når vi er sikre på at hestene bliver behandlet med respekt, får nok at spise og er i form til deres job.
Der er intet værre end at ankomme på din ferie med forventningen om at galopere i solnedgangen, for så at erfare at det er en “ride-på-lang-line” pony ridetur eller oplevelsen af at ride på en syg, tynd og misrøgtet hest. På alle vore destinationer kan vi fortælle dig nøjagtig hvilken type ridning du kan forvente og om hestene; deres race, størrelse og generelle temperament – nogle gange kan vi endda foreslå dig en bestemt hest.
Det er også vigtigt at du fortæller hvad du forventer af din riderejse.
Vores mål er at finde den riderejse der passer bedst til dine forventninger, så du kan komme hjem med en skøn rideoplevelse i bagagen.
En dækkende rejseforsikring er et krav for deltagelse i alle vore ridt, og du skal bekræfte skriftligt til os, at du har dækning for rideaktiviteter på rejsen. Kontroller altid med dit forsikringsselskab om ridning er dækket ind i din rejseforsikring. Hvis du er i tvivl, anbefaler vi at du får en skriftlig bekræftelse fra dit forsikringsselskab.
Det blå kort, EU-sygesikringen, dækker midlertidige ophold i EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. EU-sygesikringskortet giver dig ret til samme offentlige sygehjælp som borgerne i det land du befinder dig i. Sygehjælpen gives af læger og klinikker der er tilknyttet det offentlige sundhedsvæsen i det enkelte land. Du kan altså ikke forvente dækning via EU-sygesikringen på private klinikker og hospitaler. Reglerne for offentlig behandling er ikke ens i landene. Nogle ydelser kan være dækket i et land, mens de kan være helt undtaget i et andet land. Herudover kan der være regler om egenbetaling for behandling i landene. Det blå kort er dit bevis for, at du er sikret under EU-sygesikringen. Sørg for at have det blå kort med, og at det stadig er indenfor gyldighedsdatoen, når du skal ud at rejse. Det blå kort kan bestilles på www.borger.dk eller hos din kommune.
Ved rejser i ovenstående lande, kræver vi, at du udover at medbringe det blå EU-sygesikringsbevis, også har dækning ved en rejseforsikring, således at du er dækket på nærmeste klinik og hospital uanset om dette er offentligt eller privat – samt at du også er dækket ved hjemtransport.
Det blå kort, EU-sygesikringen, dækker IKKE rejser udenfor EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz og du skal derfor selv afholde udgifter lægehjælp og hospitalsindlæggelse, hvis du ikke er dækket af en rejseforsikring.
Du er selv ansvarlig for at tegne din rejseforsikring med dækning for hele varigheden af dit ridt og som minimum dækker: medicinske udgifter såsom lægebehandling og hospitalsindlæggelse, personskade, død, hjemtransport og hjemkaldelse. Dækningen skal være på mindst 500.000 kr. for medicinske udgifter og mindst 500.000 kr. for hjemtransport.
Rid & Rejs forbeholder sig ret til at annullere din bestilling, hvis du ikke har tegnet passende rejseforsikring.
Vi anbefaler også at du tegner en afbestillingsforsikring samtidig med bestilling. En afbestillingsforsikring der dækker ved f.eks. akut sygdom hos dig eller dine nærmeste, som forhindrer dig i at rejse.
Gouda Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring er specialiseret i rejseforsikringer og er derfor erfarne i at hjælpe på destinationen. De dækker de krav der stilles for dækning på vore ridt – dertil har de en døgnåben alarmcentral med dansktalende personale, som står til rådighed hvis uheldet er ude.
Gouda Afbestillingsforsikring dækker, udover akut sygdom, desuden også tabt ferieformål. Det betyder at de dækker, hvis du inden din afrejse skulle få en skade, der gør at du ikke kan ride på din riderejse.
Du kan læse mere om Gouda og booke dine forsikringer her: Gouda Rejseforsikring
Hestene på vore ridt arbejder hårdt, uge efter uge, og selvom udstyret er i orden og de jævnligt får pauser, er en af de større udfordringer for den hesteansvarlige, at sikre at hestene ikke får ømme, eller udvikler dårlige, rygge. Selvom vi i Danmark har større og/eller mere kraftigt byggede heste, kan disse typer heste ofte ikke være tilgængelige i andre lande, eller er velegnede for ridt i varmen/terrænet i det respektive land.
Derfor har mange af vore ridt en maksimum vægt for ryttere på 85 kg – andre på 90 kg.
Denne begrænsning er ikke nødvendigvis sat efter eksakt videnskab; da en høj erfaren rytter, som måske er på kant med vægtgrænsen, kan ride en hest med mindre belastning på dens ryg end en mere uerfaren rytter. Derfor må du endelig kontakte os for at forhøre dig hos os.
Vi har et godt udvalg af destinationer for ryttere der vejer mere end 90 kg. Disse ridt har enten velegnede heste eller har nok heste gående til at rytteren kan skifte hest jævnligt (f.eks. i Island). I nogle tilfælde skal du betale et gebyr, der sikrer dig en ekstra hest på ridtet.
Nogle gange findes der et begrænset antal velegnede heste på et ridt, som kan have ryttere på vægtgrænsen og når du kontakter os for at forespørge plads, oplys venligst din vægt, så vi kan sikre at der er en passende hest til rådighed for dig.
Giv os også besked, hvis din vægt ændrer sig væsentligt inden din afrejse, da det kan have indflydelse på hvilken hest du skal tildeles på ridtet.
Advarsel: Dette er stærkt vanedannende