Rideferie – april til november
7 nætter/6 dages ridning – pris fra kr. 13.575
Forskellige udfordrende ridt. Udforsk det uspolerede Sicilien gennem varierede landskaber; bjerge, bølgende marker, kysten og Etna
Udfordrende ridt gennem de mest vilde og uspolerede områder af Sicilien. Rid gennem varierede landskaber fra grønne bølgende marker, skove og vinmarker, ind i Madonie Nationalparken til lava strømningerne ved kraterne der omgiver Etna vulkanen eller til kysten. Hver dag overnatter I på et nyt komfortabelt sted.
Det Vilde Sicilien er flagskibet, som er en lineær rute, der snor sig gennem Nebrodi Naturparken for at afslutte ved Etna. Denne rute er den mest afsidesliggende og har flest timer i sadlen – rideniveau: **+
Dybt ind i Sicilien er også en lineær rute. Denne rute besøger, eller slutter ikke, ved Etna, men der er flere historiske besøg indbygget i ruten, og der er swimmingpools til rådighed på fleste nætter – rideniveau: **+
Madonie ridt er en cirkulær rute, der starter og slutter samme sted. Du udforsker Madonie Naturparken gennem olivenlunde, bjerge, skove og dale – rideniveau: **+
Kyst til Kyst er en lineær rute, som tager rytterne gennem bjergene for at afslutte på kysten. Der er en swimmingpool tilgængelig på de fleste overnatningssteder undervejs – rideniveau: **+
Smagen af Sicilien med fast base i Madonie Naturparken. Midt på ugen rides en længere tur med overnatning i et bjergrefugium. Dette er ridt har lidt kortere timer i sadlen (5-7 timer), og der er tid til at besøge seværdigheder samt nyde olivenolie- og vinsmagning – rideniveau: **
Siciliansk Odysse er det ultimative Sicilianske eventyr på 12 nætter/10 dage i sadlen. Ridtet er cirkulært og undervejs rides også på Etna’s kratere. Kontakt os for program – rideniveau: ***
Ridningen har vi kategoriseret efter følgende rideniveau:
Det Vilde Sicilien, Dybt ind i Sicilien, Madonie Ridt og Kyst til Kyst – rideniveau: **+
Smagen af Sicilien – rideniveau: **
Siciliansk Odysse – rideniveau: ***
Læs mere om rideniveau klik her
Ryttere skal være sikre i alle gangarter på en fremadgående og lydhør hest i udendørs terræn. Tempoet undervejs varierer og der er muligheder for længere trav- og rolige galopstræk, når terrænet tillader.
Der rides på veltrænede og velopdragne heste, som også er sikre på benene. Hestene er af forskellige racer og krydsninger, men alle er udvalgt for deres gode temperament. De rides i engelske sadler af god kvalitet og med løs kontakt på tøjlerne.
Der rides normalt mellem 6 og 8 timer, så det er vigtigt at være i god rideform.
På Smagen af Sicilien er der lidt færre timer i sadlen, mellem 5-7 timer, og ridtet er med fast base. Ridtet er derfor velegnet, hvis du er i tvivl om du er i rideform til de længere ridt.
Siciliansk Odysse ridtet er velegnet for dig som er i virkelig god rideform, og måske allerede har gennemført et af de andre ridt på Sicilien.
Bemærk også at vil blive nødvendigt at sidde af og lede sin hest gennem sværere terræn undervejs.
Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 85 kg, dette vil blive strikt overholdt, og der er normalt maks 10 ryttere i gruppen (ekskl. guider).
Der overnattes et nyt komfortabelt sted hver nat, som vil være i lokale gæstehuse og på små hoteller.
Der er dobbelt- og to-sengsværelser til rådighed og, i det fleste tilfælde, har værelserne tilhørende privat badeværelse.
I sommermånederne er der en swimmingpool til rådighed på et af hotellerne undervejs.
Italien – Dybt ind i Sicilien dagsprogram
Italien – Madonie Ridt dagsprogram
Italien – Kyst til Kyst dagsprogram
Italien – Smagen af Sicilien dagsprogram
Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik
Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.
Det Vilde Sicilien – modtaget d. 06. november 2024
Hvordan var jeres rejse generelt set? 5
Fik I den rigtige hest udfra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 3
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Smuk ridt igennem fantastisk natur og smukke gamle byer og helt unik oplevelse at ride på kraterne i 2100 m højde på Etna! Men det var også en hård endurance tur med lange dage i sadlen. Vi har redet ca 6500 højdemeter op og 6100 højdemeter ned og det betød vi har skridtet 95 % af tiden og meget lange dage hvor vi typisk var afsted fra 09 tiden til 18-19 tiden om aftenen. Det var vi ikke helt forberedt på og den manglende variation i gangarter betød det var en hård tur for især knæene selvom at vi har god rideform.
Hestene var fantastiske, meget fremadgående, utrolig stærke bjergklatrere og hurtige galopper! og alle var tilfredse med deres hest
Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 5
Utrolig lækker mad både til frokost ude på turen og til middag hver aften.
Indkvartering var meget fin de fleste steder og lidt mere spartansk den første nat på Etna.
Fik I alle de informationer I behøvede? 3
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 3
Vi synes godt turbeskrivelsen kan gøre mere ud af at beskrive at det typisk 9 timer lange ridedage og at der rides mange højdemeter hver dag.
Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja
Unikt og magisk ridt fra Cefalù i nord over bjergene og igennem gamle bøgeskove til kraterne på Etna! Alex og Lizzie var skønne værtspar og guidede os til de mest fjerne egne af Sicilien og serverede den lækreste mad så energien kunne holdes oppe på de meget lange dage i sadlen. Hestene var utrolig adrætte og stærke og alle blev perfekt matchet med deres hest.
Det Vilde Sicilien – modtaget d. 24. oktober 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 4
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Hestene var seje og udholdende
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 4
Flot og lækker mad. Dog var overnatningsstedet onsdag aften af lav standard, måske skyldes det , at stedet var sat til salg. Der var koldt, døde spyfluer i vindueskarmene og ingen vand i hanerne. Til gengæld var kokken Roberto rigtig god.
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 4
Vi undrede os over, at når vi nu havde bestilt rejsen i meget god tid, så fik vi kun stand-by billetter. Både fra Billund og videre fra München. Vi var dog heldige at komme med på begge afgange. Så heldige var vores medrejsende fra KBH ikke.
(R&R kommenterer: Kunden var med en gruppe af rejsende, hvor nogle fløj fra København og nogle fra Billund. Desværre blev flyafgangen fra København forsinket ca. 1½ time, så disse kunder nåede senere frem til Sicilien. Vi beklager at kunden havde en uheldig start med at komme på stand-by på udrejsen fra Billund, det skyldes sandsynligvis at flyet har været overbooket. Det glæder os at kunden kom med flyet og havde en god ferie, selvom den begyndte med denne kedelige oplevelse. )
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
God ferie, super forplejning, men man skal være en trænet rytter for at kunne holde til turen, da der rides mange km hver dag.
Det Vilde Sicilien – modtaget d. 24. oktober 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 4
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Bad om en hest, der ikke var bange for noget, uden behov for skulle drives og kontrollerbar i hastighed og fik Apollo. Han var stærk, enormt udholdende, modig, sikker på benene i det ujævne terræn og stemmestyret. Små kysselyde og han øgede roligt tempoet til næste gangart. Kunne fint følge med de mere kvikke heste også når det gik hurtigt i galop. Kunne rides for løs tøjle praktisk talt hele tiden. Han var en stor fornøjelse.
Der blev passet godt på hestene med mad og vand på de lange arbejdsdage. Et blødt silicone overtræk i sadlen øgede komforten for rytterens popo, så de lange dage var til at klare og da det så ud til regn kom der endnu et vandtæt overtræk på.
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 4
Hvordan var standarden for maden? 5
På nogle af overnatningsstederne kneb det med nok vand til brusebad efter ridtene. Så blev det etagevask med de sparsomme dråber.
Meget lækker frokost og aftensmad. Morgenmaden typisk sydeuropæisk præget af sødt og kage.
Fik du alle de informationer du behøvede? 4
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Vi fik stand-by pladser til flyene på udrejsen da vi tjekkede ind i Billund. Det var lidt stressende. Måske skyldtes det, at vi først tjekkede ind i lufthavnen? Men så havde det været rart at vide, at vi kunne undgå det ved at tjekke ind hjemmefra. Det gjorde vi så på hjemrejsen, men skulle alligevel i samme kø som alle andre ved tjekke in, da lufthavnen i Catania ikke har nogen bag drop skranke.
(R&R kommenterer: Vi beklager at kunden havde en uheldig start med at komme på stand-by på udrejsen, det skyldes sandsynligvis at flyet har været overbooket. Det glæder os at kunden kom med flyet og havde en god ferie, selvom den begyndte med denne kedelige oplevelse)
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Hvis man er i rideform bliver man nogenlunde lige øm i kroppen af 2 timers ridning som af 8.
Dybt ind i Sicilien – modtaget d. 09. oktober 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Der var rent og pænt alle steder.
Der var nogen forskel på kvaliteten af maden på overnatningsstederne, men jeg tænker det ligger indenfor hvad man kan forvente.
Kvaliteten af picnic lunch var fantastisk og det var dejligt guiderne gik efter lokale varer.
Fik du alle de informationer du behøvede? 4
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Jeg har indtryk af, at pakkelisten er meget generel og ikke tilpasset destinationen. Min opfattelse af listen gjorde at jeg fik pakket for meget tøj fordi jeg troede det kunne blive koldt. Fordi der stod f.eks buff.
(R&R kommenterer: Det glæder os at kunden havde en dejlig tur. Vi sender en anbefalet pakkeliste, som er sammensat i forhold til vore og tidligere gæsters erfaringer for hver destination. Generelt anbefaler vi altid at medbringe en bandana eller buff, som både kan varme eller køle (i våd tilstand) eller også kan bruges til at dække over næse og mund, hvis det er meget støvet når man rider, hvilket også er noteret i pakkelisten. I dokumenterne skriver vi også den gennemsnitlige dags- og nattemperatur for den periode man rejser i, men noterer nu at der har været varmere end normalt i perioden, det er desværre ikke noget vi kan forudse eller har indflydelse på, og vi beklager at kunden havde pakket for varmt tøj med. Vi vil se på om vi en eller anden måde kan formulere dette mere tydeligt).
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Jeg værdsatte at guiderne fortalte en masse om Siciliens historie og det vi passerede
Madonie Ridt – modtaget d. 24. september 2024
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Det var nogle utrolig søde og dejlige heste, yderste stabile, udholdende, og veltrænet.
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Det har været fantastisk rejse, fyldt med kæmpe oplevelser fra start til slut. Guiderne gør utroligt meget for os gæster og de sørger for at deres heste har det godt.
Det Vilde Sicilien – modtaget d. 08. juni 2023
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Det var en vildt sød og fin hest jeg red
Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Boede på mange forskellige steder, med hver sin charme
Et enkelt sted var rimeligt koldt, men meget charmerende
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Understreg at det regner i maj, og det er ret koldt, vi red med flere lag uld og vind/vandtæt.
Kjolerne og bikinien blev i kufferten.
(R&R kommenterer: Vi beklager at vejret ikke viste sig fra sin fineste side i ugen hvor kunden rejste.)
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Dybt ind i Sicilien – modtaget d. 01. juni 2023
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Hestene var fine og sikre i et krævende terræn. Sicilien er meget kuperet med bakker og bjerge. Holder meget af det rolige tempo, når man er på langtur. Elsker bare også tempo, trav og galop, og det var der mindre af.
Hvordan var standarden for dit værelser (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Overnatning var fin, delte værelse og det var helt ok.
Forplejning var en stor oplevelse. Værterne Alex og Lizzie gjorde meget for at præsentere os for forskellige delikatesser og lokalt produceret mad.
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Alt er så fint planlagt med masser af detaljer fra Rid og Rejs.
Tusind tak for det.
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Helt igennem dejlig ride rejse med gode heste, godt vejr, vidunderlig mad og godt selskab.
Det Vilde Sicilien – modtaget d. 22. juli 2022
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Hestene var friske og velredne, og de blev passet virkelig godt på af guiderne. Jeg bad om en fremadgående hest som var styrbar for lette hjælpere. Jeg var meget glad for den hest jeg fik tildelt, som passede rigtig godt til mig og levede fuldt op til mine forventninger. Det var lange dage i sadlen med gennemsnitligt 8 timers ridning, men min oplevelse var at alle på ridtet nød hvert et øjeblik.
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Overnatningstederne var varierede, og nogle af højere kvalitet end andre, men alle var nøje udvalgt for deres kvalitet eller placering ift. ruten. En af nætterne var fx på et luksus chalet midt i skoven og et andet var langt fra luksus, men placeret i fantastiske omgivelser midt på et bjerg, det mest isolerede hotel på Sicilien. Maden til både picnic frokosterne og aftensmaden var utrolig lækker, med lokale oste, pølser og masser af lokale retter. Der var desuden rigeligt af maden og udvalg.
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
En helt fantastisk oplevelse. Guiderne var søde, og kompetente. Hestene var skønne, og tilrettelæggelsen af turen perfekt med meget variation ift. tempo med mange og lange galopper, smukke forskelligartede naturoplevelser og afslutningen med ridning på kraterne af Etna var noget helt særligt.
Hvis man ønsker en spændende, udfordrende og naturskøn rideferie på velredne og friske heste med kompetente guider og lækker forplejning, så kan jeg kun anbefale Det vilde Sicilien ridt.
Dybt ind i Sicilien – modtaget d. 27. oktober 2021
Hvordan var din rejse generelt set? 5
Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 5
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Der er styr på alting. Det hele kører bare. Gode heste, gode guider, total lækker aftensmad, fantastiske steder at besøge, overnatte, udsigter: ALT!
Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Fantastisk uovertruffen aftensmad. Skønne picnics på flotte steder med gode salater, ost, frisk kaffe mm. Få steder var morgenmaden lidt trist (kage og hvidt brød), men generelt tip top!
Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
1000 tak!
Datoer:
Det Vilde Sicilien Ridt:
2025: 24.maj-31.maj // 05.jul-12.jul // 23.aug-30.aug // 11.okt-18.okt
Dybt ind i Sicilien:
2025: 16.apr-23.apr // 27.sep-04.okt
Madonie Ridt:
2025: 03.maj-10.maj // 13.sep-20.sep
Kyst til Kyst:
2025: 05.apr-12.apr // 14.maj-21.maj // 25.okt-01.nov
Smagen af Sicilien:
2025: 28.jun-05.jul // 06.sep-13.sep
Siciliansk Odysse:
2025: 07.jun-21.jun
Udsolgt!
Priser 2025 |
|
Det Vilde Sicilien Ridt |
15.170,- |
Dybt ind i Sicilien |
15.170,- |
Madonie Ridt |
14.260,- |
Kyst til Kyst |
15.170,- |
Smagen af Sicilien |
13.575,- |
Siciliansk Odysse (14 nætter) | 30.295,- |
Tillæg for enkeltværelse:
2025: 2.055 (på Smagen af Sicilien kr. 1.220 og på Siciliansk Odysse, 12 nætter, kr. 4.105)
Refunderes hvis vi finder én at dele med
INKLUDERET:
Ridning, alle måltider fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen, vin til måltiderne, transport fra Palermo lufthavn t/r eller retur til Catania lufthavn på Vilde Sicilien og Dybt ind i Sicilien ridt indenfor tidsrum samt bidrag til Rejsegarantifonden.
BETALES LOKALT:
Alkohol, øl, vin og sodavand samt drikkepenge.
IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Palermo t/r eller hjem fra Catania (afhængig af ridt) samt afbestillings- og rejseforsikringer.
NÆRMESTE LUFTHAVN: Palermo og/eller Catania
TRANSFER: På Madonie, Kyst til Kyst, Smagen af Sicilien samt Siciliansk Odysse er transport Palermo lufthavn t/r inkluderet på bestemte tidspunkter. På Vilde Sicilien og Dybt ind i Sicilien er transport inkluderet på bestemte tidspunkter fra Palermo lufthavn på ankomstdagen og til Catania lufthavn på afrejsedagen. Vi kan arrangere transport mellem de to lufthavne, hvis du foretrækker at rejse til og fra samme lufthavn, kontakt os for pris.
Beliggenhed:
Ridtet foregår på øen Sicilien, som ligger i Middelhavet, lige vest for den allersydligste spids af hovedlandet Italien.
Klima:
Sicilien er en vulkansk ø og har mange bjerge, hvilket betyder at der kan være mange variationer i vejret. Trods varierende vejr, er det dog stadig et middelhavsklima, der findes på øen, og man kan derfor forvente varme og tørre somre. Sommerperioden på Sicilien er i månederne juni til september, hvor gennemsnitstemperaturerne er mellem 25 og 28 grader og om natten omkring 20 grader. Foråret, der ligger fra marts til maj, samt efteråret, i oktober, er der lidt større chance for nedbør. Til gengæld er temperaturerne mildere, da gennemsnitstemperaturen ligger på omkring 20 grader. I løbet af november bliver vejret normalt mere ustadigt og går over i skift mellem sol, regn og blæst, som varer vinteren over, hvor dagstemperaturen falder til 10 og 15 grader.
Pas & Visum:
Italien er medlem af EU og Danske statsborgere visum for ophold i Italien, dog kræver myndighederne at du medbringer gyldigt pas ved rejse og ophold i landet.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her
Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt det kan være en god idé at få en Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse) vaccination, da Hepatitis efterhånden begynder at være udbredt i hele verden. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her
Forsikringer:
Du skal medbringe dit blå EU-sygesikringsbevis, der giver dig ret til samme offentlige sygehjælp som borgerne i det land du befinder dig i.
Ved rejser i EU lande, kræver vi, at du udover at medbringe det blå EU-sygesikringsbevis, også har dækning ved en rejseforsikring, således at du er dækket på nærmeste klinik og hospital uanset om dette er offentligt eller privat – samt at du også er dækket ved hjemtransport. Tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her
Rideekspediton
Rideniveau: fra **
Periode april til november
Fastsatte datoer
7 nætter/6 dages ridning
6-8 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 85 kg
Gruppestørrelse: 10
Nærmeste lufthavn: Palermo
Pris fra kr. 13.575