Project Description

Ranchopholdmarts til november
6 nætter/5 dages ridning – pris fra kr. 20.520

Fungerende kvægranch i Shell Valley tilbyder ridemuligheder for alle inklusiv Cattle Work og udfordrende ridning for erfarne ryttere

The Hideout er en all-inclusive familiejet fungerende kvægranch.

Ranchen ligger i den smukke Shell Valley ved Big Horn Basin ved indgangen til den dramatiske Shell kløft. I Big Horn National Forest og tæt på de majestætiske Big Horn bjerge, har de spektakulære landskaber næsten ikke ændret sig siden de første cowboys bosatte sig i området.

The Hideout ligger i 1.280 meters højde, men i en ørkenlignende dal, hvor der gror salvie og kaktus samt findes forhistoriske levn fra dinosauren. Du kan udforske de klipperne i Shell kløften, White kløften og Trapper kløften samt ride gennem vidt åbne områder til en højde på omkring 3.000 meter i Bighorn National Forest og Cloud Peak Wilderness.   

Ranchen tilbyder ridning for alle uanset rideerfaring. Uerfarne ryttere kan nyde et miks af lektioner på banen og rideture. For erfarne ryttere, tilbydes der mere udfordrende ridning med tempo der dikteres af terrænet.
  
Der er også mulighed for at deltage i arbejdet med kvæget på ranchen. Dette kan være Cattle Drives eller Cattle Work, såsom f.eks. Team Penning.

Af andre aktiviteter tilbydes bl.a. også fluefiskeri, målskydning, bjergture i firhjulstrækkere, gode vandre- og cykel ruter, kano sejlads og bueskydning, så der er masser af andre muligheder når du ikke rider. I Rodeo sæsonen fra 01.juni til 31.august, vil der én aften om ugen blive mulighed for at besøge et Rodeo i Cody (mod ekstra betaling).   

Ranchen er også velegnet for familier og børn over 8 år er velkomne. Der er dog ingen separat ”Kids Club”, så forældre må deltage i alle aktiviteterne med deres børn.

Flokken af heste på ranchen består mestendels af velavlede Quarter, Paint og Mustang heste samt trail heste. Alle heste rides med Western udstyr og trænes efter Natural Horsemanship principper. The Hideout tilbyder ridning for alle niveauer; fra nybegyndere til erfarne ryttere og med over 90 heste, kan du være sikker på, at der findes en hest efter dit temperament og rideniveau.

Nybegyndere og uerfarne ryttere kan nyde en kombination af lektioner på banen samt rideture på heste som er blide og passer godt på uerfarne ryttere.

For erfarne ryttere tilbydes der mere udfordrende ridning med tempo dikteret efter terrænet.

Der er også mulighed for at deltage i arbejdet med kvæget på ranchen. Dette kan være Cattle Drives eller Cattle Work, såsom Team Penning. Kvæg arbejdet er sjovt for alle uanset rideerfarenhed, hvor uerfarne ryttere hjælper med at holde flokken af kvæg samlet mens mere erfarne ryttere hjælper wranglerne med at indfange ”udbryderne” eller andet kvæg, som skal drives ind i flokken. Kvægarbejdet er sæsonbetonet – i nogle perioder er der mere kvægarbejde end i andre, så kontakt os for mere information, hvis dette er noget du er specielt interesseret i.

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 105 kg, der er normalt maks. 25 ridende gæster på ranchen, men rideture splittes op efter rideerfarenhed.

Du bor i en af de smukt indrettede Cabins eller Casitas. I selve hovedhuset mødes gæsterne til måltider samt til drinks og canapeer efter en dagens aktiviteter. Ranchen har også en Hot Tub, som du kan slappe af i efter en lang dag i sadlen.

The Hideouts indretning er moderne, komfortabel og rummelig med et udvalg af Cabins, Casitas og endda et privat hus – alle med wifi, kabel-tv og aircondition.

Cabins er små hytter, spredt ud på en stor grøn græsplæne med oplyste stier, som leder til hovedhuset og til de andre Cabins. Disse har enten King eller Queen sized senge, en-suite badeværelse med brusebad, kaffefaciliteter og en terrasse med gyngestole og fantastiske udsigter til Shell kløften

Casitas er små lejligheder med et eller to soveværelser beliggende i to-etagers hytter.  Disse har King size seng i master soveværelset, moderne badeværelse med brusebad, vaskemaskine og tørretumbler, kaffefaciliteter og en terrasse bag på bygningen med udsigt til plantagerne og Shell kløften.

The Hideout Home er en træbygning med to master soveværelser med tilhørende store en-suite badeværelser, walk-in brusebad og private terrasser. Her er et fuldt udstyret køkken, åbent opholdsrum/stue og pejs, et lækkert ”luksus hjem”. Du kan slappe af indendørs på kølige aftner eller ude på terrassen ved den smukke bålplads. The Hideout Home har også et tredje soveværelse med to enkeltsenge, et privat badeværelse og fladskærms-tv. Der er også en garage med plads til to biler, da det er mest velegnet at have lejebil, hvis du bor i The Hideout Home.

Se tilbagemeldinger fra tidligere deltagere hos vores engelske partner In The Saddle – klik her

Datoer:
Ophold er normalt på 6 nætter med ankomst søndag og afrejse den efterfølgende lørdag efter morgenmad. Det er også muligt med 13 nætters ophold med en halvdagsridetur om lørdagen. I perioder kan det være muligt med 4 nætters ophold mod forespørgsel, kontakt os omkring dette.

2020: 05.apr-11.apr // 12.apr-18.apr // 19.apr-25.apr // 26.apr-02.maj // 03.maj-09.maj // 10.maj-16.maj // 17.maj-23.maj // 24.maj-30.maj // 31.maj-06.jun // 07.jun-13.jun // 14.jun-20.jun // 21.jun-27.jun // 28.jun-04.jul // 05.jul-11.jul // 12.jul-18.jul // 19.jul-25.jul // 26.jul-01.aug // 02.aug-08.aug // 09.aug-15.aug // 16.aug-22.aug // 23.aug-29.aug // 30.aug-05.sep // 06.sep-12.sep // 13.sep-19.sep // 20.sep-26.sep // 27.sep-03.okt // 04.okt-10.okt // 11.okt-17.okt // 18.okt-24.okt

Priser (6 nætter)

 

2020

28.240,-

26.april-02.maj 2020

20.520,-

04.-24.oktober 2020

24.875,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 4.025

Børn mellem 8 og 11 år får fratrukket 15% af prisen

Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for USD dec 2019 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.  

INKLUDERET:
Ridning (ingen ridning i weekenden), alle måltider, sodavand, cocktails og vin til aftensmaden, alle ranch aktiviteter efter sæson (kano/kajak, målskydning, vandreture, mountain biking, fluefiskeri og bueskydning), 5% lokale skatter og 15% obligatoriske drikkepenge samt bidrag til Rejsegarantifonden.

BETALES LOKALT:
Andre drikkevarer (alkohol) og ikke ranch aktiviteter.

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Cody t/r (fra København ca. fra kr. 5.800), transfer fra Cody lufthavn samt afbestillings- og rejseforsikringer.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Cody

TRANSFER: Er ikke inkluderet og koster fra Cody lufthavn t/r kr. 1.060 for første person og 710 per efterfølgende person i samme bil.

Klima:
Wyoming har et semi-tørt kontinentalt klima og sommertiden fra maj til september er den bedste tid at besøge staten. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitlig dagstemperatur på 28 grader. De mest solrige måneder er juni, juli og august med gennemsnitlig 10 timers klar solskin om dagen. Selvom der findes flere solskinsdage end overskyede dage, kan det blive køligt ved en storm. Hvis en bjergstorm kommer, kan den få en meget varm sommerdag til at blive til en kold og regnfuld dag på meget kort tid. Midt på sommeren er det oftest varmt, men med vind pga de åbne græsvidder.   

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i USA i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato. Alle skal danske statsborgere søge om en indrejsetilladelse (ESTA) inden indrejse i USA. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring evt. yderligere vaccinationer. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i USA og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Ranchophold
Rideniveau *
Periode marts til november
Fastsatte datoer
6 nætter/5 dages ridning
3-6 timer om dagen
Maks. ryttervægt 105 kg
Gruppestørrelse 25
Nærmeste lufthavn: Cody
Pris fra kr. 20.520


Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER