Project Description

Rideekspeditionnovember til april
4 nætter/3 dages ridning – pris fra kr. 7.715

Et rustikt ridt i Kosciuszko Nationalpark ved foden af Snowy Mountains, én af Australiens smukkeste og mest udfordrende vildmarker

”The Man from Snowy River”, skrevet af AB ”Banjo” Patterson, har inspireret mange til at besøge og ride i Kosciuszko Nationalpark, der uden tvivl er et af Australiens smukkeste og mest udfordrende områder. 

Ekspeditionen på 7 dage strækker sig over 170 km igennem Kosciuszko nationalpark. Det meste af Snowy Mountains bjergkæden og Mt. Kosciuszko (Kozzy-osko), der er Australiens højeste bjerg på 2.228 m, ligger i Kosciuszko nationalpark.  

Den lokale arrangører, som også du rider med, var de første der startede guidede rideture i denne nationalpark for over 40 år siden og har derfor et dybt og grundlæggende kendskab og forståelse for parken. Denne alpine vildmark er rig på legender om de historiske mountain horsemen. Undervejs vil du ride omkring søer, langs krystalklare vandløb og op til tinder hvorfra der er fantastiske udsigter. Området er hjemsted for emuer, kænguruer, wombatter og flokke af brumbies (australske vildheste). 

Disse ridt har vi kategoriseret til at være velegnede fra rideniveau * – læs mere om rideniveau klik her

Selvom rideerfarenhed er en fordel, så vil førstegangsryttere normalt klare dette, hvis de er i fornuftig form og har en god sans for eventyr.

Dette er et godt sted at lære at ride. Begyndere kan opnå selvtillid og de mere erfarne ryttere, kan forbedre deres rideevner med muligheden for at ride på mere udfordrende heste.

Nogle gange kan det være muligt at splitte gruppen for dem som vil ride i roligt tempo og for dem som vil have lidt højere tempo, og der kan endda blive mulighed for at springe over nogle få træstammer undervejs.

På grund af terrænet er det meste af ridtet i skridt, men der kan blive mulighed for nogle rolige galopstræk. 

Der er normalt maks. 16 ryttere i gruppen (udover guider)

Nætterne i teltlejrene, er i rummelige to-mandstelte med tykke madrasser eller, hvis du foretrækker, kan du sove under himmel. Det er muligt at leje soveposer, hvis du ikek ønsker at medbringe din egen. En del af oplevelserne er, at hjælpe med at sætte lejren op og pakke den ned igen.

Der er begrænsede vaskemuligheder i teltlejren, men der kan være mulighed for svømmeture i floderne.

Den første og sidste nat tilbringes på Homestead, i lodge-stil indkvartering. Der er værelser, hvor der sover mellem 2 og 6 personer med fælles brusebad for hele gruppen. Værelser har et miks af senge; dobbeltsenge, enkeltsenge og køjesenge. Tæpper, håndklæder, lagen og varmeapparater findes i værelserne, hvis det skulle blive koldt.   

Australien – Snowy Mountains Dagsprogram

 

Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik

Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.


Modtaget d. 16. april 2016 

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Fantastisk ridetur. De forstod at støtte alle uanset hvilket rideniveau du er på.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)?
4
Hvordan var standarden for maden? 5
Maden var helt i top, også ude i campen. Hvor maden var lavet over bål.

Fik du alle de informationer du behøvede? 5
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Det var muligt at leje en del ridetilbehør bl.a hjelme. Kan være en nyttig oplysning, da jeg havde min hjelm med fra Danmark
(R&R kommenterer: Vi anbefaler at man altid selv medbringer sin egen ridehjelm, da der ikke er garanti for at der findes en hjelm der passer og at sikkerheden er i orden på de ridehjelme man kan låne)

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
Helt igennem en fantastisk tur, godt organiseret, dejlige rolige heste og professionelle folk. En stor oplevelse jeg gerne gør igen.

Datoer: 

**Desværre er Kosciuszko Nationalpark i brand og lukket i øjeblikket (januar 2020). Vi sender vores medfølelse og ønsker om at alle klarer sig sikkert gennem de frygtelige brande**

4 nætter
2020: 24.jan-28.jan // 20.feb-24.feb // 06.mar-10.mar // 13.mar-17.mar // 03.apr-07.apr // 09.apr-13.apr // 16.apr-20.apr // 21.apr-25.apr

5 nætter
2020: 22.mar-27.mar // 09.apr-14.apr

6 nætter
2020: 09.feb-15.feb // 21.apr-27.apr

Priser

  

4 nætter

 

7.715,-

5 nætter

 

9.460,-

6 nætter

 

11.840,-

Bemærk der kan være et tillæg på ridt over påsken.

Der kan ikke tilkøbes enkeltværelse på disse ekspeditioner.

Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for AUD jan 2020 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.

INKLUDERET
Overnatninger, alle måltider, ridning, bidrag til Rejsegarantifonden. 

BETALES LOKALT:
Drikkevarer, transfer t/r Cooma, evt. leje af sovepose eller Oilskindsjakke (AUD45 per stk), drikkepenge.

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Sydney t/r (fra København ca. fra kr. 9.000), tog fra Sydney til Canberra og videre med bus til Cooma (ca. AUD72 t/r), evt. overnatninger i Sydney, visum til Australien, afbestillings– og rejseforsikring. 

NÆRMESTE LUFTHAVN: Sydney – det er lettest at tage et tog til Canberra, som passer med en bud videre til Cooma.

TRANSFER:  Er ikke inkluderet. Vi kan arrangere transfer fra Cooma (AUD72 per person t/r), alternativt kan du leje en bil.

Beliggenhed:
Snowy Mountains i New South Wales staten i det sydøstlige Australien og er en del af bjergkæden Great Dividing Range der krydser grænsen mellem New South Wales og Victoria. Snowy Mountains ligger ved Kosciuszko Nationalpark, nærmest midt i mellem Sydney (ca. 490 km i bil) og Melbourne (ca. ca. 500 km i bil) og ca. 210 km syd for hovedstaden Canberra.

Klima:
Australien ligger syd for ækvator og har derfor modsatte årstider af Danmark.  Rideferierne opererer i foråret, sommeren og efteråret, hvor vejret normalt er det varmt og behageligt, men da rideturene foregår i de alpine højder, skal du være forberedt på dramatiske vejrændringer med kulde, vind og regn. 

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver visum for ophold Australien, visum kan ansøges online via den Australien Embassy Denmark’s hjemmeside. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Det anbefales at du konsulterer din læge eller vaccinationshus for seneste opdateringer inden afrejse. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Australien og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Rideekspedition
Rideniveau: *
Periode november til april
Fastsatte datoer
4 nætter/3 dages ridning
4-5 timers ridning per dag
Gruppestørrelse: 16
Nærmeste lufthavn: Cooma
Pris fra kr. 7.715

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER