Project Description

Rideekspeditionmarts til december
7 nætter/6 dages ridning – pris fra kr. 9.850

Det sydlige Rhodos er afslappet, kulturelt, varieret og scenisk med det sødeste værtskab og heste – præcis som en ferie skal være!

Dette ridt kan bedst beskrives som en afslappet og kulturel udforskning af den sydlige del af øen Rhodos på hesteryg.

Totalt dækkes omkring 110 kilometer over de 6 dage på hesteryg. Ridningen er meget varieret; en kombination af tekniske bjergstier, ofte med stejle op- og nedstigninger, i kontrast til de lange rolige galopstræk langs kysten. Undervejs udforskes små landsbyer med tempelridder slotte samt ukendte kirker og klostre.

Mellem maj og oktober er havet normalt varmt nok til at du kan bade med din hest.

Ridningen har vi kategoriseret til rideniveau **+ – læs mere om rideniveau klik her

Hestene er avlet på Rhodos eller naboøerne og er krydsninger af fuldblod, arabere, appaloosas, haflinger og andalusiske heste.

Du skal være en sikker rytter og i form til at tilbringe op til 5 timer i sadlen om dagen. Ridning i bjergene kan være udfordrende med stejle sektioner og du kan blive nød til at sidde af og lede din hest gennem de stejleste sektioner.

Hestene rides i Western udstyr og med løse tøjler (Neck Reining).

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 100 kg, der er normalt 5 ryttere i gruppen (udover guide)

På ridtet overnattes i simple hostels og små landsby hoteller.

De første to nætter og den sidste nat overnattes på Thari Hostel, hvor der er to værelser; et værelse med to separate senge og et familieværelse med plads til op til fire personer, badefaciliteter findes i et separat brusebadeværelse, dertil er der et nyligt renoveret hus med to to-sengsværelser, begge med eget badeværelse.

Bemærk at på Filimonas klostret (1 nat) er der to toiletter og et brusebadeværelse til rådighed for alle rytterne.

Grækenland – Sydlige Rhodos Dagsprogram

 

Se tilbagemeldinger fra tidligere deltagere hos vores engelske partner In The Saddle – klik her

Datoer:
2020: 22.mar-29.mar // 05.apr-12.apr // 26.apr-03.maj // 10.maj-17.maj // 17.maj-24.maj // 07.jun-14.jun // 27.sep-04.okt // 18.okt-25.okt // 01.nov-08.nov // 22.nov-29.nov

Udsolgt!

Ekstra datoer kan forespørges for min. 4 ryttere.

Pris: Sydlige Rhodos Ridt kr. 9.850

Tillæg for enkeltværelse (det kan hænde at du må dele badeværelse 3 af nætterne) kr. 1.140
Tillægget for enkeltværelse refunderes, hvis vi finder én du kan dele med.

INKLUDERET:
Ridning, alle måltider, 1 drink til måltiderne samt bidrag til Rejsegarantifonden

BETALES LOKALT:
Transfer Rhodos lufthavn t/r (€120), drikkevarer og drikkepenge.

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Rhodos, transport fra og til lufthavnen €120 samt afbestillings- og rejseforsikring.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Rhodos

TRANSFER: Ikke inkluderet og koster €120 t/r  (betales lokalt)

Klima:
Rhodos har Middelhavsklima med varme somre og milde vintre. Dagtemperaturer varierer fra ca. 15 grader i vinteren (december til marts) til 30 grader og nogle gange højere i sommeren (juni til september). Der er lidt regnfald mellem maj og september, men det kan regne i vintermånederne, hvor der falder mest mellem november og februar. Aftentemperaturen kan være kølig.

Pas & Visum:
Grækenland er medlem af EU og Danske statsborgere behøver ikke visum for ophold i Grækenland, dog kræver myndighederne at du medbringer gyldigt pas ved rejse og ophold i landet.

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt det kan være en god idé at få en Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse) vaccination, da Hepatitis efterhånden begynder at være udbredt i hele verden. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Du skal medbringe dit blå EU-sygesikringsbevis, der giver dig ret til samme offentlige sygehjælp som borgerne i det land du befinder dig i.

Ved rejser i EU lande, kræver vi, at du udover at medbringe det blå EU-sygesikringsbevis, også har dækning ved en rejseforsikring, således at du er dækket på nærmeste klinik og hospital uanset om dette er offentligt eller privat – samt at du også er dækket ved hjemtransport. Tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Rideekspedition
Rideniveau: **+
Periode marts til december
Fastsatte datoer
7 nætter/6 dages ridning
2-5 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 100 kg
Gruppestørrelse: 5
Nærmeste lufthavn: Rhodos
Pris fra kr. 9.850

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER