Irland – Castle Leslie
 *

Irland – Castle Leslie
 *2019-07-10T09:22:13+02:00

Project Description

Rideferie – hele året
3 nætter/3 dages ridning – Pris fra kr. 7.455

Bo lækkert på slot med skøn ridning på mere end 32 km ridestier og over 300 Cross Country forhindringer

Denne 405 hektars store ejendom tilbyder flere skønne ridemuligheder for alle uanset erfarenhed – grundridning, ridebanespringning, rideture – terrænspringryttere kan få deres livs oplevelse på slottets over 300 velkonstruerede Cross Country forhindringer, konstrueret af Willis Bros, som også har bygget den famøse Cross Country Badminton bane i England.

Derudover findes ca. 32 km ridestier i ejendommens smukke park, en stor ridehal og en helårs galopbane.

Castle Leslie ligger i county Monaghan og nås let fra Dublin eller Belfast. Castle Leslie er en af de få Irske slotte som stadig ejes og drives af den stiftende familie. Familien er involveret i alle aspekterne ved at drive hotellet for at skabe en personlig, afslappet og imødekommende atmosfære.

Ikke rytter kan slappe af og nyde spadsereture rundt på ejendommen, der findes flere (sæsonbestemte) ikke-rideaktiviteter såsom ler-due skydning, sejlture, hestevognsture, og fiskeri, som bookes og betales lokalt, i nærheden findes også mulighed for at leje cykler og spille golf.

Alle ryttere kan deltage uanset rideerfarenhed. Rideprogrammet, som består af 3 timer per overnatning, skræddersys efter din rideerfarenhed og ønsker, og kan inkludere ridelektioner (grundridning), rideture ud på ejendommens ridestier, ridebanespringning og terrænspringning.

Det er obligatorisk at bruge ridehjelm for at deltage i ridningen samt sikkerhedsvest ved ridebanespringning og terrænspringning. Ridecenteret har et lille udvalg af ridehjelme og sikkerhedsveste, som gæster kan låne, men vi anbefaler at du medbringer din egen hjelm og sikkerhedsvest, så du er sikker på at det passer ordentligt.

Børn som er fyldt 7 år, er også velkomne til at ride på Castle Leslie.

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 102 kg.

Normalt er indkvarteringen i The Lodge, men kan hænde at være på The Castle.

Værelserne i The Lodge ligger lige overfor stalden og er derfor velegnet for ryttere. Lodgen synes at være det sociale samlingspunkt på Castle Leslie og bringer både lokale og gæster sammen i restauranten eller baren. Lodgen 29 værelser og gårdhaven er nydeligt restaureret, men med sin originale karakter intakt.

The Castle ligger i hjertet af parken og byder på originalt interiør og service efter den gamle skole. Bemærk at værelserne på The Castle er meget forskellige og alle har deres egen historie. The Castle er ikke en typisk hotel oplevelse – der er ingen tv, radio, wifi eller minibar i værelserne.

Der findes 3 restauranter på ejendommen, alle serverer god mad fra det klassiske Irske køkken, hvor nøgleordet er friskhed. Derudover findes der et wellness center med et omfattende spa program.

Irland – Castle Leslie Dagsprogram

Det normale rideprogram inkluderer 3 timers ridning per overnatning. Ekstra ridetimer kan normalt bestilles og betales for lokalt (men er forudsat at der er ledige timer til rådighed)

Dit personlige rideprogram vil blive sammensat så det passer dit rideniveau og hvad du ønsker at lære/opleve på Castle Leslie. Du kan vælge instruktion i grundridning, ridebanespringing, terrænspringning eller rideture ud på parkens mange ridestier.

Alternativt, hvis du ønsker, kan du bruge al dine ridetimer på rideture i parken, uden at vælge nogle lektioner – dette er også muligt (dog vil du få et introduktionsridt af en times varighed på banen ved ankomst)

Begyndere og uerfarne ryttere er velkomne og et fuldt program bestående af lektioner, inklusiv tid på slottets mekaniske hest, og rideture vil blive sammensat efter lyst og rideevner. 

Når du booker din rideferie, bliver et foreløbigt rideprogram sammensat til dig baseret på dit rideniveau og ønsker. Vi sender dette med dine bekræftelsesdokumenter, så snart din plads er bekræftet, tjek venligst at denne imødegår dine ønsker, da det er lettere at lave ændringer så tidligt som muligt. Det er muligt at ændre i programmet når du er på Castle Leslie, men fleksibiliteten for at opfylde evt. ønsker kan være begrænset, specielt i højsæson.

Point er givet ud fra skala:
5 = Helt fantastisk/Over al forventning
4 = Godt/Over middel
3 = Tilfredsstillende
2 = Utilfredsstillende
1 = Dårligt/Under al kritik

Bemærk: Vi redigerer ikke i vore kunders feedback. De synspunkter der måtte fremkomme, er vore kunders personlige og deles nødvendigvis ikke af Rid & Rejs.


Modtaget d. 10. juli 2019

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5

Fik I den rigtige hest udfra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5

Tur til Castle Leslie Estate, Equestrian Centre, juni/juli 2019

I marts måned 2019, var Jakob og jeg på Hestemesse i Herning. Det er den årlige, store begivenhed med alt muligt hestegrej og udstyr og diverse!

Der er mange stande og en af dem var Rid & Rejs (den engelske version hedder In The Saddle) og Jakob og jeg udfyldte sådan en “skriv din e-mail og du kan vinde en rideferie for to personer i Irland – kupon”.

Vi puttede kuponerne i en stor krukke og det gjorde ca. 5000 andre personer også.
Vi glemte alt om konkurrencen og ca en uge efter messen, var jeg på job. Jeg blev ringet op fra Rid & Rejs, de sagde, vi havde vundet deres hovedpræmie, en rideferie for to personer til Castle Leslie i Irland.

Det første jeg gjorde, var høfligt at sige mange tak, men jeg troede, det var telefonfis !!!! Og jeg havde glemt, jeg havde deltaget i konkurrencen. Så skrev de en e-mail, og den var altså god nok! Vi havde vundet deres hovedpræmie!!! De ville dog lige høre, om vi red begge to og hvilken disciplin vi red, for det var mest hack og terræn og terrænspring de gjorde i på Castle Leslie!

Vi var helt og aldeles målløse og totalt mundlamme!!! What!???? Tænk at vinde så flot en præmie!! Det sker for naboen!! MEN vi havde altså vundet! Så der blev undersøgt fly, forsikringer og alt dertilhørende. Rejsen skulle vi selv stå for, men selve opholdet var med 3 timers ridning hver dag og morgenmad og aftensmad inkluderet.

Castle Leslie Estate er et flot sted. Der er et slot og dertilhørende en slags “lodge” med flotte værelser tæt på stalden. Stedet er som taget ud af Downton Abbey-filmen, man klæder om til pænt tøj til aftensmaden hver dag, housekeeping var på værelserne tre gange og om aftenen, blev der gjort aftenklar, nat-tøfler sat frem, sengen blev redt op (sengetæppe af, gardiner trukket for osv) og alt blev bare ordnet til den store guldmedalje.

For at komme i stalden, skulle vi bare trække i rideudstyret og så gå ned og tage elevatoren en etage ned, så kom vi ned i selve Equestrian Centret og her stod hestene opsadlede og klar, vi skulle bare trække ud, rette bøjler og sidde op!

Vi red forskellige heste og de har nogle gode heste for begyndere, men for Jakob og jeg, var de simpelthen for tunge og langsomme, da vi er vant til heste med lidt mere fremaddrift. Så efter at have prøvet et par tunge heste – som var meget flotte og gode, men meget langsomme for os – så talte vi med personalet og de skiftede os straks over på nogle mere friske heste.

Og det er så her, det bliver sjovt! For mens Jakob endte med en flot og ret stor brun hest med blis som hed Arnie, så endte jeg på en “Thelwell-pony” der hed Squirt. Squirt blev straks omdøbt til “Scrat” (fra Ice Age) af mig og Scrat var en 2’er pony! Det var en rigtig FRÆSER!!!! Den kunne dælme springe og der var gang i den!! Sådan virkelig gang i den!!

Ponyen var hyper. På et tidspunkt springer vi cross country på bane og vi kan bestemme 4 spring. Så jeg giver den MAX gas!!! Med det resultat at Hr. 2’er pony (meget lille tingest) bliver lidt forvirret over min meget “fremadgående måde at ride på”, så den stopper brat op foran et spring og jeg ryger næsten ud af sadlen! Det er sådan en lille hals og smal pony-skulder og ingen, som i INGEN knæstøtte i sadlen overhovedet!.

Jeg blev heldigvis på og en lynhurtig “redning” og “krabben tilbage” i sadlen, og afsted det gik igen og vi sprang højt over. Den er bare sjov den pony og den springer kanon!! Det øvrige personale kom ilende til, for at se “den sjove rytter” og så gav den GAS! Kanon pony. Så den red jeg på hovedparten af den tid vi var der.

Vi red en blanding af terræn og hack og nogle terrænspring. Og så red vi i vand og havde i det hele taget en smuk tur. Scrat var bare en sjov pony og den var meget sporty. Den spookede en del, men det er jeg vant til. Den kunne dælme springe! Både ridebane og terrænspring.

Dejlig pony, selv om det var en 2’er. Typisk var det 2 timers hack med spring og senere på dagen 1 times spring eller undervisning. Stedet har gode faciliteter, ridehal, udendørs bane og området vi red i med spring, var ca. 1000 acres, som svarer til ca. 400 hektar jord. Man kan blive væk! Der var gærder, hurdler, grøfter, trapper, alt var bygget op til terræn/military.

Vi havde booket en event med en falkoner og vi fik 3 timers foredrag med Golden Eagles, ørne og ugler. Vi fik også lov at prøve at flyve med fulgene. Ligeledes prøvede vi lerdueskydning, det var rigtigt sjovt og det var en god instruktør, for vi ramte begge mange lerduer.

Vi havde lejet en bil og det gik fint med at køre i “den forkerte side af vejen”. Vi var også forbi Giant Causeway, Trim Castle (der hvor filmen Braveheart blev filmet med Mel Gibson) og vi besøgte 2 rideudstyrsbutikker. Og vi besøgte “Dark Hedges”, hvor Game of Thrones filmene blev optaget (en lang række gamle og store og flotte træer, speciel stemning).

Nu er vi i DK og det er rart at være hjemme ved Lille Mis og hestene. Desuden har de ikke saltlakrids i Irland, så jeg var næsten løbet tør for medbragte gajoler. Vores fly hjem, blev meget forsinket, så vi landede sent fredag nat/lørdag. I dag har vi pakket tøj ud og slappet af. Vi har oplevet SÅ meget, kig billederne igennem (de er ikke i kronologisk orden), det er high-lights. Vi har også flere billeder og videoer.

Britt & Jakob

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden?
5
Det hele var SÅ flot. Se ovenstående kommentarer.

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen?
5
Alt var perfekt og der var ingen ting der manglede.

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Modtaget d. 24. august 2017

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5

Fik I den rigtige hest udfra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
5 = bedst ud af 5

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5

Fik I alle de informationer I behøvede? 4
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 4

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Modtaget d. 27. maj 2014
(mor og datter på 10 år)

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5

Fik I den rigtige hest ud fra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 4

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Modtaget d. 22. oktober 2013
(familie 2 voksne & 2 børn på 8 & 10 år)

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5

Fik I den rigtige hest ud fra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Modtaget d. 13. september 2013

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5

Fik I den rigtige hest ud fra jeres ridefærdigheder? 5
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Modtaget d. 29. juli 2013

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5

Fik I den rigtige hest ud fra jeres ridefærdigheder? 4
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Der var lidt for meget indendørs træning i spring (bestod af et spring og var lidt kedeligt) og flat lesson for mig, men jeg fik redet en masse forskellige heste, hvilket var rigtigt fint.
Den første dag manglede Helene en time og hun blev sat til at ride sammen med os andre, hvilket ikke var godt for en hel nybegynder.

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5
Fantastisk god mad på Snaffles

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Modtaget d. 22. oktober 2012
(familie 2 voksne & 1 barn på 9 år)

Hvordan var jeres rejse generelt set? 4

Fik I den rigtige hest ud fra jeres ridefærdigheder? 4
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 5
Min kone havde håbet på lidt mere dressur, men vi lavede forventningerne om efter første prøvetime, så vi fokuserede på spring og natur oplevelser

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 5

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5

Vil I anbefale denne riderejse til jeres venner? Ja


Modtaget d. 07. august 2012

Hvordan var din rejse generelt set? 5

Fik du den rigtige hest udfra dine ridefærdigheder? 4
Var du tilfreds med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 5
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Meget, meget veldrevet stald med sunde og gode heste. Både friske og energiske og rolige. Dvs for enhver smag. Det er klart for springridning, men jeg fik tilrettelagt et fint dressurprogram og selvom det ikke var dressurheste, fik underviserne mig lært nogle færdigheder, som jeg kunne tage med hjem. Underviserne og staldpersonalet var helt enormt dygtige og enormt venlige og opmuntrende. Selvom programmet for hestene var lidt hårdt i sommermånederne tog de fint hensyn til både hest og rytter. Det var fint at opleve.

Hvordan var standarden for dit værelse (komfort, faciliteter)? 5
Hvordan var standarden for maden? 4
Meget tung kost, men sådan er irsk mad. Vi gav forslag på stedet til mulighed for lidt lettere forplejning (mere grønt og salat), men ellers var både mad og service helt i top – det er alene ift. smagsløg og at vi er vant til at spise mere let mad.

Fik du alle de informationer du behøvede? 3
Fik du alle informationer, således du følte dig sikker på møde/transfertider og hvad du kunne forvente på riderejsen? 5
Eneste var at vi fik en ekstra udgift til billeje ift. forsikring. Der var kun lille forsikring med til bilen. Det ville vi gerne være oplyst om forinden, men ikke noget voldsomt beløb (€75).

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja

Castle Leslie er både for erfarne ryttere og for nybegyndere – underviserne kan favne begge dele og der bliver skræddersyet program der passer den enkelte. Derudover er stalden og omgivelserne helt uovertrufne og et skønt horsemanship irerne har. Hestene har det godt og terrænnet omkring Leslie er breathtaking!


Modtaget d. 15. juni 2012

Hvordan var jeres rejse generelt set? 5

Fik I den rigtige hest udfra jeres ridefærdigheder? 4
Var I tilfredse med ridningen, tempoet og/eller terrænet? 4
Hvordan var standarden for hestene, udstyret og evt. staldene? 4
Meget fin matchning af hest og rytter. Hestene er meget sikre.

Hvordan var standarden for jeres værelse (komfort, faciliteter)?
5
Hvordan var standarden for maden? 4
Castle Leslie er meget autentisk – dvs nok har det fornødenhederne med i tråd med stedets alder – meget fint efter vores opfattelse. Super service.

Fik I alle de informationer I behøvede? 5
Fik I alle informationer, således I følte jer sikre på møde/transfertider og hvad I kunne forvente på riderejsen? 5

Vil du anbefale denne riderejse til dine venner? Ja
En sølvbryllupsrejse i pragtfulde omgivelser, med enestående cross country/hacking terræn, super service og gode SPA faciliteter. Vi er klar til 25 år til!

Datoer
Åbent hele året. Du kan ankomme alle ugens dage og opholde dig så længe du ønsker – dog min. 3 nætter.

Priser3 nætter 5 nætter
Voksen7.455,- 11.980,-
Barn*6.165,- 9.625,-
Ikke rytter5.215,- 

7.420,-

Tillæg for enkeltværelse2.130,- 3.155,-

* Prisen er baseret på et barn (7-11 år) og som deler værelse med to voksne.
Børn under 3 år er gratis

INKLUDERET:
3 nætter eller 5 nætter i The Lodge eller The Castle (afhængig af sæson), morgenmad og aftensmad (enten 2 retter i Conor’s bar eller 1 ret i Snaffles restaurant), 3 timers ridning per dag samt bidrag til Rejsegarantifonden

BETALES LOKALT:
Frokost, drikkevarer, Spa behandlinger, andre aktiviteter, transfer lufthavn t/, drikkepenge.

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Dublin/Belfast, afbestillings- og rejseforsikring.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Dublin (120 km) og Belfast (53 km)

TRANSFER: Er ikke inkluderet, vi kan arrangere dette og koster €40 per vej fra Dublin eller Belfast lufthavn (min 2 personer). Du kan også vælge at leje en bil – kontakt os for pris på dette.

Castle Leslie ejendommen ligger i det nordlige Irland ca. 2 timers kørsel nord fra Dublin, nær grænsen til Nordirland. Nærmeste lufthavn er Dublin.

Klima:
Vejret er lig det danske vejr og kan være uforudsigeligt. Vejrsæsonerne er dog generelt mildere med sandsynlighed for regn hele året.  

Pas & Visum:
Irland er medlem af EU og Danske statsborgere visum for ophold i Irland, dog kræver myndighederne at du medbringer gyldig pas ved rejse og ophold i landet.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt det kan være en god idé at få en Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse) vaccination, da Hepatitis efterhånden begynder at være udbredt i hele verden. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Du skal medbringe dit blå EU-sygesikringsbevis, der giver dig ret til samme offentlige sygehjælp som borgerne i det land du befinder dig i.

Ved rejser i EU lande, kræver vi, at du udover at medbringe det blå EU-sygesikringsbevis, også har dækning ved en rejseforsikring, således at du er dækket på nærmeste klinik og hospital uanset om dette er offentligt eller privat – samt at du også er dækket ved hjemtransport. Tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Rideferie
Rideniveau fra: *
Periode hele året
Valgfri ankomst- & afrejsedag
3 nætter/3 dages ridning
3 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 102 kg
Gruppestørrelse: 6
Nærmeste lufthavn: Dublin
Pris fra kr. 7.455

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER