Project Description

Rideferie – maj-oktober
7 nætter/5 dages ridning – pris fra kr. 8.315

Rideferie på en charmerende og gæstfri familiejet farm med sjov og tempofyldt ridning gennem bølgende landskaber

Kroatien er umiddelbart kendt for sit krystalklart vand og lange strande samt mange øer, men denne rideferie byder på ridning over de smukke bølgende marker inde i landet og byder på mere tempofyldt ridning over de åbne grønne landskaber.

Det er en del af den Kroatiske kultur at dele mad og drikke, og de lokales gæstfrihed er en stor del af denne ferie, hvor du ofte vil blive mødt med et stort smil og ivrighed forat tilbyde sit værtskab.

Old Mulberry Ejendommen (Stari Dud) er en gæstfri farm, bestående af mindre traditionelle kroatiske farmhuse, der ligger omkring hinanden på den familieejede ejendom. Her laver de deres egen vin, snaps, ost og syltetøj fra deres egen produktion, som ejendommens jorder forkæler dem med.

Farmen blev navngivet efter et gammelt morbærtræ som formede sin første trætop her og på de varme sommerdage, kan skyggen stadig nydes under det selvsamme morbærtræ.

Her er rigeligt af mad og når du ikke rider, findes der en pool og en jacuzzi til ren afslapning.

Ridningen er velegnet for sikre og kompetente ryttere, da der er mange muligheder for mere tempofyldt ridning i de åbne landskaber.

Der tilbydes to programmer:

Farmhus Ridt
Et program på 7 nætter, byder på varierede ruter gennem det udpolerede område, over marker, enge og gennem skove. Det inkluderer også et to-dages ridt, hvor hestene overnatter ude mens rytterne køres tilbage til farmen samt en ikke-ridedag med besøg i nationalparken med de verdensberømte Plitvice søer.

Fleksibel Ridning
Er på valgfrit antal nætter, dog minimum 3, og benytter de samme rideruter som Farmhus ridtet, men byder på muligheden for at skræddersy, hvor meget ridning du ønsker hver dag samt tempoet. Dette ridt derfor velegnet for mere usikre ryttere eller ryttere, som ønsker mindre tempofyldt ridning. På dette program kan børn/teenagere fra 12 år også deltage.

Ridtet har vi kategoriseret til rideniveau **+ – læs mere om rideniveau klik her

For at deltage i Farmhus Ridt skal du være sikker og erfaren i alle gangarter på fremadgående, men lydige heste. Tempoet er varieret og der er ret mange muligheder for spændende både rolige og hurtige galopstræk hver dag.

På det fleksible rideprogram skal du kunne ride og være komfortabel i alle gangarter, men her kan ridningen skræddersys mere til f.eks. kortere dage i sadlen eller mindre tempo ridningen.

I stalden findes 15 heste og de er af forskellige racer; fra mere kraftig byggede krydsninger til fuldblodsheste, de rangerer i stangmål mellem 142 og 165 cm.

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 90 kg, der er normalt maks 8 ryttere i gruppen (ekskl. guider).

Du bor på Old Mulberry farmen. Soveværelserne i hovedhuset har to enkeltsenge eller dobbeltseng med et lille en-suite badeværelse med bruser. Alle værelser har også air conditioning, et fjernsyn samt fri adgang til WiFi.

Der er også mulighed for at bo i en træhytte med to soveværelser, hvert med eget badeværelse, og udsigt over haven. Hver hytte har et lille kitchenette og et fællesopholdsrum med spisebord. Der er et lille tillæg for at bo i disse hytter.

Der er en lille swimmingpool og en jacuzzi på en terrasse med solstole. Der er også et separat rum, som gæster kan benytte, med et køkkenområde, spiseområde og afslapningsområde samt tv og pc til fri afbenyttelse. Huset her et fyldt køleskab, hvorfra du hjælper dig selv med drikkevarer, baseret på et Honesty Bar system (du selv noterer de drikkevarer du tager og afregner for disse ved afrejsen).

Der er en lille butik på stedet, så gæster kan købe og tage noget af det hjemmelavede mad, drikkevarer og traditionelle kunsthåndværk med hjem.

Du vil ikke gå sulten i seng på Old Mulberry. Under dit ophold er inkluderet 3 måltider om dagen, frisklavet og hjemmelaver af familien Ljubica. Frokosten er normalt det største måltid på dagen, og kan nogen gange bestå af 3 retter! Vin, øl og juice er inkluderet til måltiderne.

Kroatien – Farmhus Ridt Dagsprogram

 

Dette er et nyt ridt og vi har derfor ingen tilbagemeldinger fra tidligere deltagere endnu.

Datoer:

Farmhus Ridt:
201921.sep-28.sep // 05.okt-12.okt – Udsolgt!

Kontakt os for datoer fra april til oktober 2020

Fleksibel Ridning programmet tilbydes også i ovenstående uger.

Priser7 nætter
Farmhus Ridt8.315,-
Fleksibel Ridning8.925,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.590
Refunderes, hvis vi finder én du kan dele værelse med.

INKLUDERET:
Ridning jf. program, alle måltider og alle drikkevarer til måltiderne på farmen samt bidrag til Rejsegarantifonden.
 
BETALES LOKALT:
Barregning (for drikkevarer ikke inkluderet ved måltiderne) entré til Plitvice Nationalpark (mellem ca. HRK110 og 180/€15-25, afhængig af sæson), transfer Zagreb lufthavn t/r (€30), massage behandlinger og drikkepenge.

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Zagreb, transfer Zagreb lufthavn t/r (€30, betales lokalt) samt afbestillings- og rejseforsikringer.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Zagreb

TRANSFER: Er ikke inkluderet og fra Zagreb lufthavn er der transfer på bestemte tidspunkter, som koster €30 t/r (betales lokalt).

Beliggenhed:
Old Mulberry ligger 50 kilometer syd for Zagreb, nær landsbyen Golinja.
 
Klima:
Kroatien har to slags klima; et langs kystlinen og et andet inde i landet. Farmen er ikke åben om vinteren og der forventes sne. I sommermåneder kan du forvente lange varme sommerdage, det varmeste måneder er juli og august.

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Kroatien i op til 180 dage. Passet skal være gyldigt under hele opholdet i landet. 
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her 

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Kroatien og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Rideferie
Rideniveau: ***
Periode maj-oktober
Fastsatte datoer
7 nætter/5 dages ridning
2-5 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 90 kg
Gruppestørrelse: 8
Nærmeste lufthavn: Zagreb
Pris fra kr. 8.315

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende