Project Description

Mobil Ridesafari
 – hele året
7 nætter/7 dages ridning – pris fra kr. 26.440

Eneste mobile ridesafari i det magiske Okavango Delta – for eventyrere, som drømmer om en simpel autentisk afrikansk safari

Dette er den eneste mobile ridesafari i det magiske Okavango Delta. Den mobile camp transporteres med en konvoj af Morokos (traditionelle lokale kanoer) som skubbes frem af lokale, der bor på grænsen til deltaet og kender området ud og ind. Når vandstanden er for lav til at Morokoerne kan sejle, overtages jobbet af æsler.

Ingen biler er involveret i denne safari (bortset fra køreturen mellem lufthavnen og deltaet) og dette samt partnerskabet med de lokale garanterer en på alle måder miljøvenlig ridesafari.

Disse ridt guides af David, som har over 25 års erfaring at lede safaris i både Syd- og Centralafrika.

Fokus på denne ridesafari er oplevelsen; det betagende delta og fornemmelsen ved at være i ét med bushen og dens beboere. Dette er en perfekt ridesafari for dem som ønsker at undgå Glamping (glamourøs camping) i de permanente camps og er ideel for dem som søger de simple oplevelser med basale oplevelse i den afrikanske natur mens du rider gennem deltaet på hesteryg – fra camp til camp og nyde mad tilberedt over åben ild.

Ridningen har vi kategoriseret til rideniveau *** – læs mere om rideniveau klik her

Da der rides i et område med potentielt farlige dyr, er du nød til at være en god øvet rytter. Det er vigtig at du er komfortabel og sikker i sadlen i alle gangarter og formår at blive i sadlen, hvis I skulle behøve at reagere hurtigt. Tempoet er moderat til hurtigt – i skridt når I betragter de vilde dyr med mulige rolige, men tempofyldte, galopstræk undervejs.

Hestene er Boerperd og fuldblodskrydsninger, men kan også være appaloosas og lokale bush heste. De er mellem 140 og 165 cm i stangmål, er i god stand og i form til deres job. Sadlerne består hovedsageligt af Sydafrikanske Trail- eller McClellan type sadler, men der findes nogle Wintec Synthetic til rådighed ved forespørgsel. Hestene bliver sadlet op for dig, men du kan blive spurgt om du vil sadle din hest af og give den vand efter dagens ridt.

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 95 kg og der er normalt maksimum 8 ryttere i gruppen (udover guider).

Teltlejrene bliver sat op med komfortable letvægtstelte i ståhøjde med foldud-senge og sengetøj, som er rullet sammen og foldes ud over sengen. Fire deltagere vil deles om et brusebad far en spand og et opsat toilet uden skyl. I vil højst sandsynligt flytte teltlejren ca. 3 gange i løbet af de 7 nætter der tilbringes i deltaet (afhængig af vejr og de vilde dyrs bevægelser). Der er ingen elektricitet, men sol/batteridrevne lamper vil være tilgængelige i teltene.

Der er to telte for alenerejsende uden tillæg, disse bookes efter først-til-mølle princippet. Når disse telte er reserveret, vil der være tillæg for at garantere et eget telt. Der er ikke tillæg, hvis du er villig til at dele telt med en anden deltager.

Alle måltider vil blive tilberedt over åben ild. Du vil sikkert blive overrasket over den fantastisk gode mad du kan nyde fra disse bush-chefs!

Botswana – Okavango Mobil Ridesafari Dagsprogram

 

Læs tilbagemeldinger fra tidligere gæster hos vores partner In The Saddle – klik her

Datoer:
2020: 03.feb-10.feb // 17.feb-24.feb // 03.mar-10.mar // 11.mar-18.mar // 07.apr-14.apr // 26.apr-03.maj // 04.maj-11.maj // 25.maj-01.jun // 07.jun-14.jun // 15.jun-22.jun // 23.jun-30.jun // 01.jul-08.jul // 20.jul-27.jul // 03.aug-10.aug // 17.aug-24.aug //25.aug-01.sep // 07.sep-14.sep // 14.sep-21.sep // 28.sep-05.okt // 12.okt-19.okt // 25.okt-01.nov // 02.nov-09.nov // 19.nov-26.nov // 27.nov-04.dec // 05.dec-12.dec // 14.dec-21.dec

Ekstra datoer kan arrangeres ved forespørgsel for min. 4 person (og min. 3 nætter)

Priser

  

Januar – marts 2020

 

26.440,-

April – juni 2020

 

31.150,-

Juli – oktober 2020

 

35.600,-

02.november – 19.november 2020

 

31.150,-

27.november – december 2020

 

26.440,-

Tillæg for eget telt

 

3.145,-

Intet tillæg hvis du er villig til at dele

  

Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for GBP jan 2020 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.

INKLUDERET:
Ridning, alle måltider og drikkevarer, andre safariaktiviteter, transport Maun lufthavn t/r på bestemte tidspunkter samt bidrag til Rejsegarantifonden.

BETALES LOKALT:
Drikkepenge.

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse Danmark – Maun t/r (fra København fra ca. kr. 8.000), afbestillings- og rejseforsikringer.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Maun

TRANSFER: Er inkluderet Maun lufthavn t/r  

Beliggenhed:
Okavango deltaet ligger i det nordvestlige hjørne af Botswana. Det strækker sig fra den nordlige del af Kalahari ørkenen og helt ind i Namibia. Nærmeste lufthavn er Maun

Klima:
Oversvømmelsen kommer normalt i april/maj og forsvinder i Kalahari’s sandmasser i oktober. I disse måneder svinger den daglige gennemsnitstemperatur på 20-30 grader, men nætterne kan blive kølige, ned til ca. 3 grader. I denne periode er der sjældent regn. I sommeren november til marts er det varmere, op til 38-40 grader, nætterne lune og der kan komme pludselig regn med torden. I denne periode kan det være lettere at se vildt, da de samles ved de nu mindre søer og floder.

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Botswana i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato. Per 01. januar 2019 skal indrejsende betale et Conservation Fee på US$30 ved ankomsten til Botswana, dette betales enten med kreditkort eller kontant. Hvis du rejser via Sydafrika til Botswana, skal du være opmærksom på, at dit pas skal have to blanke sider overfor hinanden i dit pas.
Bemærk at der er specielle regler for indrejse i Botswana med børn under 18 år, kontakt os for mere information såfremt du påtænker at rejse med børn under 18 år.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatatis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Malaria er udbredt i Okavango Deltaet og du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring forebyggelse af dette samt evt. yderligere vaccinationer. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Botswana og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Mobil Ridesafari

Rideniveau: ***

Periode hele året

Fastsatte datoer
 & private grupper
7 nætter/7 dages ridning

4-6 timers ridning per dag

Maks. ryttervægt 95 kg

Gruppestørrelse: 8

Nærmeste lufthavn: Maun

Pris fra kr. 26.440

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER