Project Description

Rideekspedition – november og februar til juni
8 nætter/7 dages ridning – pris fra kr. 16.575

Et eventyr på hesteryg i den uberørt vilde Sehlbathebe Nationalpark – en del af Lesotho, de fleste turister aldrig får chancen for at se

Fra Khotso i Sydafrika, nær den østlige grænse til Lesotho,  klatrer ruten op til 3.000 meters højde gennem den betagende Bushman’s Nek i hjertet af Maloti-Drakensberg World Heritage Site.

Alle nætter tilbringes i bjerglodges, nogle er ret primitive og simple, andre er virkelig komfortable, men alle byder på fantastiske udsigter og giver mulighed for at tilbringe tid sammen med de mennesker, der bor og arbejder i dette bemærkelsesværdige kongerige og bjergland.

Ledsagebilen kører bagagen fra lodge til lodge

Ridtet har vi kategoriseret til rideniveau **+ – læs mere om rideniveau klik her

Ridningen er i et varieret tempo, mest i skridt med nogle trav- og rolige galopstræk. Der rides i bjergterræn med nogle lange dage, op til 8 timer, i sadlen. Der vil også være sektioner, hvor det bliver nødvendigt at sidde af og lede sin hest til fods.

Dette er en fysisk krævende ekspedition over udfordrende terræn, så ryttere skal være sikre og i form både til fods og til hest.

Hestene er lokale Boerperds og Basotho ponyer med noget araberblod krydset i hele flokken. Hestene er stærke og sikre på benene og er virkelig i deres rette element gennem det terræn der skal krydses.

Sadlerne er Sydafrikanske trail sadler. De rides med almindelige todelte bid og ridestilen er engelsk.

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 90 kg, der er normal maks. 8 ryttere i gruppen (udover guider)

Under ekspeditionen bor rytterne i små simple bjerg lodges.

Ridtet starter og ender på Khotso Lodge, som er en 1.300 hektars stor heste- og fårefarm ved fødderne af Drakensberg. Her vil rytterne bo i én de 3 rondavels. Hver rondavel består af en soveværelse med dobbeltseng, et badeværelse med brus og toilet, et åbent køkken, spise- og opholdsstue, en udendørs terrasse med udsigt over dalen samt tre enkeltsenge på hemsen.

Thamatu Lodge er en autentisk, specialbygget stråtækt lodge i en stille landsby og ligger 2.600 m over havets overflade. Det er rustikt og simpelt, i rummelige rondavels (runde stråtækte stenbygninger)  med overnatning køjesenge, det er komfortable, rene og varme senge, dertil findes der en central fælles stue/køkkenbygning med åben pejs. Der er to brusere og toiletter, som deles mellem gruppen. Der er ingen elektricitet på lodgen.

Beliggende på Ha Semanyane, er The Project (2.300m over havets overflade) et tidligere landbrugsuddannelsescenter. Selvom det er simpelt, findes der komfortable varme senge, en god atmosfære og god mad. Fortsat tørke kombineret med et gammelt rørsystem betyder, at spande må bruges til at skylle ud i toiletterne. Der er ingen bad til rådighed. Ligesom i resten af ​​dette område er der ingen elektricitet, men aftensmad i stearinlysets skær giver en behagelig stemning.

St. Bernards Peak Hotel er en perle af en beliggenhed, lige under bjerget i 1.800 meters højde over havets overflade. Der er en række små en eller to soveværelser stråtækt hytter, hver med en åben ild i soveværelset og en-suite badeværelse. Der er en pool, en velassorteret bar og der serveres gode måltider i spisestuen.

Lesotho – Lesotho Ekspedition Dagsprogram

 

Se tilbagemeldinger fra tidligere deltagere hos vores engelske partner In The Saddle – klik her

Dato:
2020: 23.feb-02.mar // 14.jun-22.jun // 23.aug-31.aug // 08.nov-16.nov

Pris: kr. 16.575,-

Der er begrænset med værelser på de lodges der overnattes på, det er derfor ikke muligt at tilkøbe enkeltværelse.

På ekspeditionen i november kommer der tillæg hvis samlet deltagerantal er på mindre end 5 personer:
2-4 deltagere i gruppen på kr. 2.775
Dette oplyses inden reservation og modregnes naturligvis skulle flere deltagere tilmelde sig.

Bemærk: Prisen er baseret på kursen for USD jan 2020 – pga. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.

INKLUDERET:
Ridning, alle måltider samt drikkevarer (øl/vin) til måltiderne, transfer Durban t/r på bestemte tidspunkter og bidrag til Rejsegarantifonden.

BETALES LOKALT:
Andre drikkevarer og drikkepenge.

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Durban (fra København ca. fra kr. 5.000), afbestillings- og rejseforsikringer.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Durban

TRANSFER: Er ikke inkluderet fra Durban lufthavn og koster kr 890 t/r på bestemte tidspunkter.

Beliggenhed:
Kongeriget Lesotho er en stat i det sydlige Afrika og er på alle sider omgivet af Sydafrika. Landet hed tidligere Basutoland og er medlem af Commonwealth of Nations. Ridtet begynder i Underberg i Sydafrika, som ligger ca. 3 timers kørsel vest fra Durban. Fra Underberg går ekspeditionen ind i Lesotho via Bushman’s Nek grænseovergangen.

Klima:
Lesotho ligger syd for ækvator og har derfor modsatte årstider af Danmark. Sæsonerne er meget forskellige, men denne ekspedition kan gennemføres hele året. Sommeren (fra november til marts) er den våde sæson og de kraftige regnskyl kan betyde at rytterne må ride afsted tidligt og at det kan være meget vådt. I denne sæson er området frodigt grønt og bjergene ser virkelig spektakulære ud. Om vinteren er græsset tørret ud og området ser næsten ørken-agtig ud. Tørre, varme dage, som er perfekt til ridning, men nætterne kan blive meget kolde og temperaturen kan hænde at falde helt ned til minus 15%.

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Lesotho i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato og der skal kunne vises gyldig returbillet. Da ekspeditionen begynder i Sydafrika, hvor du opnår et turistvisum ved ankomsten, skal du også være opmærksom på, at dit pas skal have to blanke sider overfor hinanden. 
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatatis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Fortsætter du din rejse i Sydafrika, skal du være opmærksom på at der kan være risiko for Malaria i områder i landet. Du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring evt. opdateringer omkring vaccinationer.. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her 

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Sydafrika og Lesotho og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her  

Rideekspedition
Rideniveau: **+
Periode: november & februar til juni
Fastsat datoer
8 nætter/7 dages ridning
4-8 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 90 kg
Gruppestørrelse: 8
Nærmeste lufthavn: Durban
Pris fra kr. 16.575

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende