Project Description

Ridesafarihele året
5 nætter/4 dages ridning – pris fra kr. 31.275

Udforsk uendelige horisonter med verdens største Baobab træer, bushmen, betagende surikater og, i sæson, gnu og zebra flokke

Makgadikgadi Salt Pans (salt sletter) er resterne af en sø som indtørrede for omkring 1500 år siden. Den tørre saltbelagte slette er brudt op af mange sandøer, som er dækket af græs og palmer. Landskabet er fladt og den enorme ubrudte horisont ser ud til at fortsætte i det uendelige.

Der er to klart forskellige årstider. Regnen ankommer normalt i oktober/november og dette varsler starten på den våde sæson, hvor sletterne fyldes med vand og græsset vokser. Dette belønnes med en enorm migration af zebraer og gnuer, efterfulgt af rovdyr – løver. I løbet af regnsæsonen er det ikke muligt at ride på salt sletterne, da vandet gør jorden klæbrig og sumpet, men der er masser af muligheder for lange afslappede galopstræk hen over græsarealerne.

Under den tørre sæson, fra omkring maj til september, er der færre zebraer og gnuer, men som salt sletterne tørrer op, er der fantastiske muligheder for tempofyldt ridning på tværs af de store vidder, der nu har saltskorper.

Makgadikgadi Salt Pans tilbyder nogle unikke seværdigheder – chancen for at se den sky brune hyæne, se nogle af verdens største Baobab træer, mulighed for at interagere med en lokal surikat (meerkat) familie og vandreture med buskmændende, hvor du lærer mere om denne fascinerende del af Afrika.

Vi foreslår et du starter med to nætter på Royal Tree Lodge i Maun, hestenes hjem, inden du deltager i denne fem nætters ridesafari.


Ridtet har vi kategoriseret til rideniveau *** – læs mere om rideniveau klik her

Da du rider i et område med potentielt farlige dyr, må du være en erfaren rytter. Det er vigtigt at du er sikker og komfortabel med alle gangarter og du kan blive på din hest, skulle I behøve at reagere hurtigt. Tempoet er moderat til hurtigt – i skridt når I betragter de vilde dyr med mulighed for tempofyldt galop samt længere rolige galopstræk over Salt Pans’ne

Hestene er Boerperd og fuldblodskrydsninger, men inkluderer også appaloosas og lokale bush heste. De rangerer mellem 150 cm og 163 cm i stangmål, er i fremragende stand og i form til deres job.

Sadlerne består mest af Sydafrikanske Trailsadler eller McClellan type sadler, men der er nogle engelske Wintec syntetiske sadler til rådighed ved forespørgsel. Hestene bliver sadlet op til dig, men du kan blive spurgt om du vil sadle hesten af og give den vand efter dagens ridt.

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 95 kg og der er normalt maksimum 8 ryttere i gruppen (udover guider)

I løbet af 5 nætters ridesafarien vil du tilbringe tre nætter i Camp Kalahari og to nætter i Fly Camp. Camp Kalahari tilbyder store A-formede telte med en-suite badeværelse, mens Fly Camp er mere rustikt med rummelige kuppeltelte og brusebad fra en spand.

Botswana – Kalahari Safari Dagsprogram

 

Se tilbagemeldinger fra tidligere deltagere hos vores engelske partner In The Saddle – klik her

Datoer:
Tørre Sæson:
2020: 09.maj-14.maj // 22.jun-27.jun // 26.jul-31.jul // 26.aug-31.aug // 21.sep-26.sep

Grønne sæson:
2019: 26.dec-31.dec
2020: 21.dec-26.dec // 27.dec-01.jan 2021

De fastsatte datoer er sat for at falde nogenlunde samtidig med fuldmåne.  
Yderligere datoer kan arrangeres for grupper, der er også mulighed for at arrangere en kortere 3 nætters version af ridtet med base i Camp Kalahari på forespørgsel for min. 4 personer – kontakt os.

Priser

 

 5 nætter

december 2019

 

29.685,-

Maj – juni 2020

 

31.275,-

Juli – august 2020

 

34.800,-

September – december 2020

 

31.275,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 10.555 (i august kr. 11.760).

Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for USD dec 2019 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.

INKLUDERET:
5 nætter ridesafari, alle måltider, drikkevare på ridesafari, ridning og guider jf. program samt bidrag til Rejsegarantifonden

BETALES LOKALT:
Drikkepenge

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Maun t/r (fra København ca. fra kr. 8.000), taxafly til Camp Kalahari, afbestillings- og rejseforsikring

NÆRMESTE LUFTHAVN: Maun

TRANSFER: Delt taxa fly fra Maun til Kalahari Camp koster t/r kr. 5.100 per person (min. 2 personer).

Beliggenhed:
Ridtet finder sted nordøst for det centrale Kalahari midt i Botswana. Ca. 200 km øst for den nærmeste Internationale lufthavn i Maun.

Klima:
I oktober til marts er det meget varmt med dagstemperaturer over 30 grader, her er dog stor sandsynlighed for regnskyl, som vil køle temperaturen en smule ned. April til september ligger dagtemperaturen normalt lavere (lige under/over de 30 grader), men det kan blive koldt om natten og der er normalt ingen regn i denne periode. Laveste dagstemperaturer ligger normalt i juni og juli måned.

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Botswana i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato. Per 01. januar 2019 skal indrejsende betale et Conservation Fee på US$30 ved ankomsten til Botswana, dette betales enten med kreditkort eller kontant. Hvis du rejser via Sydafrika til Botswana, skal du være opmærksom på, at dit pas skal have to blanke sider overfor hinanden i dit pas.
Bemærk at der er specielle regler for indrejse i Botswana med børn under 18 år, kontakt os for mere information såfremt du påtænker at rejse med børn under 18 år.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Du skal konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse omkring evt. yderligere vaccinationer. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Botswana og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Ridesafari
Rideniveau: ***
Periode hele året
Fastsatte datoer
5 nætter/4 dages ridning
4-6 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 95 kg
Gruppestørrelse: 8
Nærmeste lufthavn: Maun
Pris fra kr. 31.275

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende            

 

POPULÆRE REJSER