Project Description

Rideekspedition – marts-juni & september-november
6 nætter/5 dages ridning – pris fra kr. 14.295

Udfordrende ridt for eventyrere, fra den atlantiske regnskov til Buzios strande gangartsheste i Rio de Janeiro staten

I 1832 blev Charles Darwin overvældet af skønheden og diversiteten i Brasiliens atlantiske regnskov. Dette ridt tager dig gennem de samme skove og forbi de gamle træer, der fortryllede den unge Darwin for de mange år siden.

Vi kalder ridtet Darwins Ridt fordi du kommer til at opleve noget af det samme miljø og naturscenerier der mødte den unge Darwin. Selvom civilisationen er foregået gennem århundrederne, findes der i dag stadig imponerende dele af skovene tilbage, som et tegn på Amazonas fantastiske biologiske diversitet.

Regnskoven i dette område ligger på skråninger, det betyder at mere lys trænger igennem og derfor har mange af træerne epifytter (planter der gror på andre planter). Der findes en stor variation af orkideer og planter af ananasfamilien (bromeliads), som I ser undervejs. Godt halvdelen af træarterne og to tredjedele af bromeliads- og palmearterne er endemiske, dvs at de kun findes i dette økosystem – og intet andet sted i verden!

Fra den tætte jungle og den grønne regnskov, rider I mod syd og krydser gennem bakke- og bjerglandskaber. Eventyret ender på Buzios skønne strande.

Ridningen har vi kategoriseret til rideniveau ** – læs mere om rideniveau klik her

Hestene er Peruvianske Paso eller Mangalarga heste, en racer som er kendt for at være komfortable rideheste. Disse heste har en 4. Gangart kaldet Paso Llano eller Marcha, en firtaktet lateral gangart, som tempomæssigt svarer nogenlunde til en samlet galop, men er fantastisk ”blød”.

Hestene er ikke høje, mellem omkring 142 og 148 cm i stangmål, men de er i form, fremadgående og en stor fornøjelse at ride.

Der rides med simple trenser, nogle heste har også fortøj. Sadlerne er ”Sela Australiana” sadler, en type af brasilianske tursadler, som er designet til at være komfortable for langdistance-ridning.

Tempoet varierer afhængig af terrænet. I vil ride i skrid gennem de stejle sektioner og på de smalle bjergstier. Når I rammer græsområder og gamle stier, kan der være mulighed for at nyde nogle Paso Llano/Marcha eller rolige galopstræk.   

Du skal være en kompetent og rimelig erfaren rytter, i stand til at ride i alle gangarter og gerne prøver en anderledes ridestil. Der er nogle floder som skal krydses samt stejle op- og nedstigninger og smalle stier, som skal klares og ryttere skal have god balance i sadlen. Ridtet er ikke velegnet for folk med højdeskræk.

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 90 kg, der er normalt maks 8 ryttere i gruppen (ekskl. guider).

Indkvarteringen undervejs rangerer fra simple fælles soverum i bjerghytter til komfortable værelser med ensuite private badeværelser i lokale gæstehuse.

Den første nat er der fælles badeværelse, men derefter er der ensuite private badeværelser på resten af ridtet.

Den første nat tilbringes i en bjerghytte i Jequitibá reservatet. Der er to fælles soveværelser med køjesenge og delte badefaciliteter. Alternativt kan du sove i telt, hvis du foretrækker det, bare oplys dette ved reservation.

De næste to nætter tilbringes på Pousada Tapinuã. Der er otte hytter med simple værelser, alle med eget badeværelse.

Den efterfølgende nat tilbringes på Aravias farmen, hvor hestene græsser i nærheden. Indkvarteringen er i rummelige chalets med eget badeværelse.

På den 5. nat overnatter I på  Fazenda São João, tæt på kolonitidsbyen Barra de São João. Fazendaen har 18 værelser, alle med ensuite badeværelse. Herfra er der skønne udsigter til Morro São João i horisonten.

Den sidste nat tilbringer i på Massae’s gæstehus i Buzios. Dette er et privat hus, hvor der findes 5 gæsteværelser med tilhørende eget badeværelse, alle værelser er individuelt dekorerede.

Brasilien – Darwins Ridt Dagsprogram

 

Dette ridt er blevet genintroduceret for 2019 og vi har ingen opdaterede tilbagemeldinger fra tidligere deltagere

Datoer:

Darwins Ridt:
2020:
21.jun-27.jun // 20.sep-26.sep

Flere datoer arrangeres på forespørgsel for grupper på 2 personer eller flere i marts-juni samt august-november.

Pris:

Darwins Ridt kr. 14.295

Der kommer et tillæg ved mindre antal tilmeldte ryttere på ridtet:
2 ryttere per person kr. 5.015
3-4 ryttere per person kr. 2.640
5-6 ryttere per person kr. 970

Ved reservation opkræves beløbet efter hvor mange deltagere der samlet har tilmeldt sig ridtet, skulle flere deltagere tilmelde sig refunderer vi naturligvis prisforskellen.

Tillæg for enkeltværelse kr. 2.660 (bemærk at det er kun muligt at garantere enkeltværelse på 5 af nætterne)
Refunderes hvis vi finder én at dele med

Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for USD dec 2019 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.

INKLUDERET:
Ridning, overnatninger, alle måltider, engelsk talende guide samt bidrag til Rejsegarantifonden.
 
BETALES LOKALT:
Drikkevarer og drikkepenge

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Rio de Janeiro (fra København fra ca. kr. 5.800), evt. overnatning i Rio de Janeiro før ridtet, transfer Rio de Janeiro lufthavn t/r samt afbestillings- og rejseforsikringer.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Rio de Janeiro

TRANSFER: Er ikke inkluderet og koster Rio de Janeiro Galeao lufthavn t/r kr. 1.870 per bil (op til 3 personer)

Beliggenhed:
Rio de Janeiro staten ligger i det sydøstlige Brasilien. Ridtet begynder ca. 1½ times kørsel nordøst for byen Rio de Janeiro og ender ved stranden ca. 2½ times kørsel øst for byen Rio de Janeiro.
 
Klima:
Brasilien ligger syd for Ækvator og har derfor modsatte årstider af Danmark. Darwin ridtet gennemføres i foråret (september til november) og i efteråret (marts til juni), hvor vejret er mest behagelig for ridning. Dagtemperaturerne kan komme op på omkring 25 til 29 grader og nattemperaturerne kan falde ned til ca. 10 grader. Der kan komme regn, men det er sjældent at det er længerevarende regn.

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Brasilien i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato. 
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Der kan være sandsynlighed for at du skal have vaccination mod Gul Feber samt forebyggelse mod Malaria i dette område, du skal derfor konsultere din læge eller vaccinationshus inden afrejse. Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her 

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Brasilien og du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Rideekspedition
Rideniveau: **
Periode marts-juni & september-november
Fastsatte datoer & private grupper
6 nætter/5 dages ridning
2-6 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 90 kg
Gruppestørrelse: 8
Nærmeste lufthavn: Rio de Janeiro
Pris fra kr. 14.295

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende