Project Description

Rideekspedition – februar til december
9 nætter/5 dages ridning – pris fra kr. 18.395

Et udfordrende ridt langt fra den gængse turistvej, følg pittoreske og historiske ruter gennem provinsen Santander i østlige Colombia

Du finder Colombia på Sydamerikas nordligste spids med grænsende op til Panama, Venezuela, Brasilien, Ecuador og Peru. Colombia er kendt for at have den venligste og gladeste befolkning i Latin Amerika, hvilket gør at det er et land, som må besøges!

Colombia er et af de lande med mest biodiversitet i verden, lige efter Brasilien, som er ti gange større. Fra de svingende toppe af Andes, uspolerede Amazon jungle, til kaffeplantager og uberørte kystlinjer, er Colombia lige så varieret, som det er smukt.

På vores Barichara Ridt kommer du væk fra den slagne turistvej i den østlige del af landet. På hesteryg rider fra byen Oiba til kolonitidsbyen Barichara. Undervejs støder I på byer, landsbyer, kaffe – og sukkerrørs plantager, vandfald og kløfter.

I følger i sporene efter Conquistadorerne, kolonisterne og senere patrioterne, som proklamerede landets uafhængighed. Ofte rider du langs de berømte brostensbelagte stier på Camino Real (kongelige veje), som leder jer til en arkitektonisk juvel; kolonitidsbyen Barichara.

 

Ridtet har vi kategoriseret til rideniveau *** – læs mere om rideniveau klik her

Dette er et udfordrende ridt for erfarne ryttere, som er i form. Mens tempoet ikke er for hurtigt, kan terrænet være meget hårdt og udfordrende – der er flodovergange, såvel som stejle stigninger og nedstigninger som skal krydses undervejs. Du skal være sikker nok til at ride en fremadgående hest og have nok balance i sadlen for at kunne hjælpe din hest over vanskeligt terræn.

Der vil være nogle muligheder for trav og rolige galopstræk, lejlighedsvis på græs og nogle gange på hårdere stier eller veje. I vil gennemsnitlig 20-30 km og være i sadlen i op til 8 eller 9 timer nogle dage.

Hestene er et miks af Anglo-Arabere, Colombianske Criollo heste og krydsninger, der ligger mellem omkring 148 til 158 cm i stangmål. De rides i engelsk stil, men responderer oftest på neck reining. Sadlerne er et miks af engelske og trail sadler. På de fleste heste benyttes martingale og fortøj.  

Maksimum vægt for ryttere (inklusiv ridetøj) er 100 kg, der er normalt maks. 12 ryttere i gruppen (udover guider).

 

Under ridtet overnattes i et miks af simple hoteller, komfortable gæstehuse og karakterfulde haciendas. De er alle rene og komfortable, tilsat en sund dosis Colombiansk charme.

De fleste nætter har alle værelser privat badeværelse, men det hænder at et badeværelse deles mellem to værelser. Der er mulighed for brusebad alle dage på ridtet, men det er værd at huske på, at kolde brusebad er normalt i tropiske lande som Colombia.

Nogle nætter er der et lille antal enkeltværelser til rådighed undervejs. Hvis du ønsker et enkeltværelse betales $40 per nat lokalt, de nætter det er muligt at have sit eget værelse.

Colombia – Barichara Ridt Dagsprogram

 

Dette er et nyt ridt og vi har derfor ingen tilbagemeldinger fra tidligere deltagere endnu.

Datoer:

Barichara Ridt:
2020: 28.mar-06.apr // 30.maj-08.jun // 25.jul-03.aug // 21.nov-30.nov

Pris:
Barichara Ridt kr. 18.395

Der kommer et tillæg ved mindre antal tilmeldte ryttere på ridtet:
4-7 ryttere per person kr. 2.120
2-3 ryttere per person kr. 6.120

Ved reservation opkræves beløbet efter hvor mange deltagere der samlet har tilmeldt sig ridtet, skulle flere deltagere tilmelde sig refunderer vi naturligvis prisforskellen.

Nogle nætter er der et lille antal enkeltværelser til rådighed undervejs. Hvis du ønsker et enkeltværelse betales $40 per nat lokalt, de nætter det er muligt at have sit eget værelse.

Bemærk: Ride Prisen er baseret på kursen for USD jan 2020 – p.g.a. konstant svingende kurser, kan prisen derfor variere. Ved reservation/betaling af depositum, fastlåser vi den aftalte kurs/pris. Det betyder at din ride pris derefter ikke vil ændre sig uanset om kursen stiger eller falder.

INKLUDERET:
Indkvartering, alle måltider (bortset fra frokost og aftensmad i Bogotá), drikkevand og sodavand, sightseeingtur i Barichara, transport Bogotá lufthavn t/r samt bidrag til Rejsegarantifonden.

BETALES LOKALT:
Alkoholiske drikkevarer, frokost og aftensmad i Bogotá (dag 1 og 9) samt drikkepenge

IKKE INKLUDERET:
Flyrejse til Bogotá t/r (fra København ca. fra kr. 6.100), afbestillings- og rejseforsikringer.

NÆRMESTE LUFTHAVN: Bogotá

TRANSFER: Er inkluderet Bogotá lufthavn t/r

Beliggenhed:
Udforsk Santander provisen i det østlige Colombia, et område karakteriseret af de takkede Andes, floder, regnskov og kolonitidsbyer såsom Villa de Leyva, Mompós og Barichara (hvor ridtet ender)

Klima:
Klimaet i Colombia er næsten ideelt året rundt, med beliggenheden i troperne er vejret ikke så meget defineret af sæsoner, men mere af området du befinder dig i. Santander provinsen er en af Colombias køligere regioner, men det er stadig varmt og kan være fugtigt. Gennemsnitstemperaturen i området ligger normalt på mellem 25 til 29 grader om dagen og dropper til små 20 grader om natten. Det er tæt på Ækvator og du må være forberedt på mulighed for regn, uanset hvilken tid på året du besøger området.

Pas & Visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum for turistophold i Colombia i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt min. 3 måneder efter hjemrejsedato. 
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her

Vaccinationer:
Generelt anbefaler vi at du altid har din difteri og stivkrampe (tetanus) vaccine opdateret ved alle rejser samt Hepatitis A (Havrix/smitsom leverbetændelse), som er udbredt i hele verden. Det anbefales at du konsulterer din læge eller vaccinationshus for seneste opdateringer inden afrejse.  Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside her

Forsikringer:
Det Blå EU-Sygesikringsbevis dækker ikke i Colomibia, du skal derfor have en rejseforsikring der dækker sygdom, ulykke og hjemtransport for at deltage på dette ridt, tjek også at rejseforsikringen dækker ved ridning og om det påkræves at du rider med ridehjelm for at forsikringen dækker. Vi samarbejder med Gouda og du kan læse mere om deres rejseforsikringer her

Rideekspedition
Rideniveau: ***
Periode februar til december
Fastsatte datoer
9 nætter/5 dages ridning
6 timers ridning per dag
Maks. ryttervægt 100 kg
Gruppestørrelse: 12
Nærmeste lufthavn: Bogota
Pris fra kr. 18.395

Advarsel: Dette er stærkt vanedannende